Med efteråret og vinteren står fyringssæsonen nu for døren, men i modsætning til tidligere kan du nu trygt tænde op i din brændeovn uden at blive beskyldt for at tage livet af folk.
Tidligere hed det sig, at røgpartikler fra brændeovne var skyld i, at eksempelvis 42 mennesker i København døde for tidligt, men nu viser nye og mere præcise tal, at hyggesprederen ikke mere er hovedkilden til sundhedsfarlig partikelforurening i Københavns og Frederiksberg kommuner.
“Kæmpe fejlskud: Brændeovne i København forurener kun en brøkdel af, hvad forskerne troede,” skrev således fagbladet Ingeniøren.dk i onsdags den 16. september.
Langt mere præcise beregninger
Det er Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), som på vegne af Københavns Kommune har foretaget de nye beregninger, som ifølge DCE frikender brændeovne og i øvrigt også individuelle oliefyr og gasfyr for at være hovedkilden til luftforureningen i de to kommuner.
Ifølge DCE’s hjemmeside viser de nye beregninger, at forureningen fra den individuelle opvarmning er 77 procent mindre for kvælstofoxider (giftig forbindelse af kvælstof og ilt, red.) og 78 procent mindre for partikler i forhold til de beregninger fra 2010, som hidtil har dannet grundlag for beskyldningerne om, at stuens hyggespreder var en dræbermaskine.
“Disse beregnede mindre emissioner indebærer følgelig, at partikelforureningen fra brændeovne også bidrager med en væsentlig mindre andel til den samlede luftforurening i de to kommuner,” skriver DCE på sin hjemmeside.
De nye beregninger er ifølge DCE’s hjemmeside foretaget på grundlag af en opgørelse af det rent faktiske antal brændeovne og deres placering i modsætning til de tidligere beregninger fra 2010, der blot var baseret på en regional fordeling af brændselsforbruget foretaget af Energistyrelsen.
Vilde rygter om brændeovnens dræbervirksomhed
Det har siden 2010 ikke skortet på rygter om brændeovnens dræbervirksomhed, som også gik langt ud over landets grænser.
Således skrev forbrugerbladet Tænk den 28. september 2012, at “Forureningen føres også over landegrænser, og tager man landene omkring os med, er danske brændeovne hvert år skyld i, at mellem 470 og 540 mennesker dør for tidligt.”
I samme artikel skrev bladet, “at der i Danmark hvert år dør 140 – 180 mennesker for tidligt på grund af udledninger fra danske brændeovne.”
Trækker man de danske dødsfald fra det samlede antal inklusive de udenlandske, hævdede forbrugerbladet således, at der i udlandet årligt dør mellem 330 og 360 mennesker som følge af forureningen fra danske brændeovne.
Eller dobbelt så mange som i Danmark.
I samme artikel konkluderede Tænk i øvrigt, at brændeovnsforureningen i omkostninger til hospitalsindlæggelser, tabt arbejdsfortjeneste med mere er “dyrere end forureningen fra biler, lastbiler, busser og de store kraftværker tilsammen.”
På forbrugerbladet havde redaktionen åbenbart forestillet sig, at artiklens tal, der var baseret på “beregninger fra Aarhus Universitet, som Tænk har fået foretaget”, skulle få alvorlige konsekvenser.
I hver fald skriver forbrugerbladet, at “Miljøstyrelsen oplyser til Tænk, at der ikke er planer om at forbryde eksisterende brændeovne.”
Trafikken er hovedskurken
Tilbage i virkelighedens verden konkluderer Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabel (EL), som har bestilt undersøgelsen, at de nye beregninger meget klart viser, at brændeovnens betydning for partikelforureningen i København har været overvurderet.
“Trafikken er derfor tilbage som hovedskurken. I København arbejder vi målrettet på at få flere til at cykle og bruge den kollektive trafik. Men skal vi sikre, at færre københavnere bliver syge og dør af luftforurening, er der ingen vej uden om, end at Folketinget giver os de nødvendige redskaber,” siger Morten Kabel til Ingeniøren.
Tidlige var det brændeovnen, der var hovedskurken med de postulerede 42 for tidlige dødfald om året, medens trafikken ifølge beregningerne dengang tegnede sig for under halvdelen eller i alt 18 for tidlige dødfald.
Hvordan man så end havde fundet ud af at beregne det så præcist og ikke mindst: hvor tidligt dør man, når man dør for tidligt?
Den Korte Avis har tidligere i Dødårsagsregistret (DAR), Statens Serum Institut, fået oplyst, at dødsfald som følge af forurening ikke indgår i nogen form for registrering.
