Morderne er iblandt os – hvad mere skal der til for at vække Merkel og andre til dåd?

I året 1917 blev RMS LUSITANIA sænket af en tysk ubåd ud for Irlands kyst, den handling bragte USA ind i første verdenskrig, og ændrede krigen.

 

I trediverne håbede Franklin D. Roosevelt på et “Lusitania” der kunne overbevise det amerikanske folk og den amerikanske kongres, om at USA skulle deltage i det der senere blev til anden verdenskrig. Roosevelts ‘Lusitania’ hed Pearl Harbor, og den tyske krigserklæring den 11. december 1941.

 

I 2001, den 11. september fik USA et nyt ‘Lusitania’ the twin towers i New York, og dermed et påskud til at angribe Iraq, og detronisere Sadam Hussein.

 

Og nu venter Europa så på skib!

 

Europa venter desværre på en tilstrækkelig voldsom begivenhed der kan vække de europæiske folk og deres ledere til dåd. 129 myrdede i Paris er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt, man spekulere på hvad der skal ske for at Marianne, Mutter Deutschland, Britannia og Holger Danske og andre nationalfigurer rejser sig.

 

Demokratiet er trægt, sommetider for trægt. Hvis 129 ofre ikke kan gøre det, hvad kan så? Hvor mange ofre skal der til, før demokratiet er mæt og reagerer?

 

Når det sker, vil det være af største betydning at der bliver prioriteret, Hillary Clinton er inde på, at prioriteringen bør være, IS først, derefter Assad, altså ikke som forhenværende udenrigsminister Martin Lidegaard mener parallelt. En sådan parallelitet vil splitte resurserne og svække bestræbelserne for at få et gunstigt udfald af en fælles koordineret aktion i Syrien.

 

Forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller udtrykte det meget præcist derved, at det måtte være et spørgsmål om hvad der truer os, der er afgørende for rækkefølgen, Assad truer ikke os, derfor kan og skal han vente til Islamisk Stat er nedkæmpet. Islamisk Stat udgør den største trussel mod Europa. En trussel der understreges af, at morderne allerede er i blandt os.

 

Europa spejder mod horisonten, kommer der skib?

 

Jørgen Casse, MA Historie/Engelsk

 

Læs også
Muslimer kræver nye pasregler – muslimske kvinder må ikke vise deres ører
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…