Mindeord over Leif Bjørnø

Irina Bjørnø skriver mindeord over sin mand Leif Bjørnø:

Efter få dages sygdom er professor Leif Bjørnø afgået ved døden.

Leif Bjørnø var i over 22 år professor i industriel akustik ved DTU, som han forlod i 2000, fordi hans deltagelse i virksomheds- og fondsbestyrelser både i Danmark og i udlandet efterhånden tog det meste af hans tid.

Leif Bjørnø var i udpræget grad international orienteret og i sit virke optaget af værdiskabelse gennem anvendt viden og teknologi. Hans fagområde omfattede industriel anvendelse af akustikken, især maskinstøj, matematiske modeller til beskrivelse af lydudbredelse, signalanalyse og udvikling af måleudstyr til ultralyd, undervandsakustik og ulineær akustik. Hans faglige produktion tæller mere end 400 videnskabelige arbejder i internationale fagtidsskrifter, i konference-proceedings og i bøger.

Leif Bjørnø aftjente sin værnepligt som teknikerløjtnant i Søværnet, og han bevarede livet igennem en nær tilknytning til dansk forsvar, i særdeleshed til søværnet, hvor han i mange år efter sin soldatertid fungerede som højt respekteret ekspert på sit felt.

Under den kolde krig blev han betragtet som en af verdens førende kapaciteter i undervandseksplosioner, lydudbredelse og vibrationer. På den baggrund var han i 18 år værdsat som formand for og bestyrelsesmedlem i Nato’s forskningscenter for ubådsbekæmpelse og minejagt, Saclant Centret i La Spezia i Italien.

Leif Bjørnø var internationalt højt værdsat både som videnskabsmand og menneske. Han har bestredet et væld af tillidshverv og æresposter, ligesom han var medlem af sit fags væsentligste lærde selskaber over hele verden og modtog utallige internationale hædersbevisninger. Han var aktiv til det sidste. Således var han til sin død gæsteprofessor ved universiteter i både Amerika og Europa, ligesom han fortsatte med at arrangere og deltage i internationale videnskabelige konferencer.

Leif Bjørnø vidste man altid, hvor man havde. Han var frem for al livsglad og et ærligt, meget vidende, åbent og trofast menneske, som livet igennem bevarede og plejede nære relationer til mennesker, han holdt af og respekterede. Han brød sig ikke om mennesker, der nok var dygtige, men ikke ordentlige i deres omgang med andre. Denne side af hans væsen har utvivlsomt spillet en stor rolle i udviklingen af det store, internationale netværk, Leif Bjørnø opbyggede – lige fra gamle studiekammerater, officersvenner og erhvervsfolk over internationale fagfæller og beslutningstagere til nye og yngre venner, som også nød hans selskab, gæstfrihed, vid og gode humør.

Blandt sine talrige udmærkelser var Leif Bjørnø gladest for, at han var Ridder af Dannebrog (18.01.91). Danmark og Danmarks ve og vel lå ham altid meget på sinde.

Leif Bjørnø efterlader sig sin hustru, Irina, og mange nære venner.