Jævnlig bliver det diskuteret, om forskellige euforiserende stoffer skal lovligøres. Men for at diskutere en lovliggørelse bør man forholde sig til, hvilke fordele og ulemper der vil være herfor. Og ikke mindst om hvilke erfaringer andre lande har.
Der er tre vigtige begreber, man skal forstår for at kunne diskutere en ændring af stofferne, de er som følgende:
• Afkriminalisering handler om, at det ikke er ulovligt at besidde stoffer til eget brug. Det kan være ud fra et liberalt synspunkt om, at man som voksent menneske selv er herrer over, hvad man gør ved sig selv og sin krop. Eller for at tage et hensyn til narkomanen som dermed ikke bliver kriminaliseret ved at besidde stoffer til eget forbrug.
• Legalisering som indebærer, at stofferne hverken er ulovlige at besidde eller sælge. Ved en legalisering vil der stadig foregå en vis form for kontrolleret form af produktionen, købet og salget.
• Afregulering af stofferne er produktionen, salget samt købet sat fuldstændig frit, og det står enhver frit for både at dyrke, besidde, erhverve og sælge stofferne som man lyster. Dermed vil man kunne købe et kilo ren heroin i Colombia pr. postordre til 12.000 kr. Altså 12 kr. grammet hvor den normale gadepris ligger på omkring 1000 kr. Konsekvenser som absolut ingen fortaler for en legalisering, endnu har turde at foreslå.
Portugal bliver jævnligt nævnt som det gode eksempel, da de siden 2001 har afkriminaliseret stofferne. Men sandheden er blot, at de resultater Portugal har opnået f. eks ved en lavere dødelighed ved overdoser og HIV smittede, ikke er afstedkommet grundet en afkriminalisering, men fordi de samtidig har sat massivt ind med sociale tiltag, hvor de bl.a. har udviklet en helt anden social indsat over for narkomanerne end tidligere, hvor de i stedet for at blive set på som kriminelle, er at betragte som sociale tilfælde.
Men trods afkriminaliseringen har der været en stigning af mennesker, som bruger hårde stoffer siden 2001. I samme periode er der i Danmark sket en halvering af unge, som har et forbrug af hårde stoffer. Altså i perioden hvor stofferne det ene sted var afkriminaliseret og det andet sted hvor stofferen var ulovlige.
Holland tillod i slutningen af 1970`erne de statsligt regulerede coffee shops, hvor man ikke lovligt, men dog med myndighedernes stilsigende accept kan købe forskellige former for hash til eget forbrug. I 2012 begrænsede regeringen muligheden for udlændinge at købe hashen på disse coffee shops, med erkendelsen af at de tiltrak en uønsket hashturisme.
Hvis vi skal bekæmpe stofferne, nytter det ikke noget med hverken en afkriminalisering, en legalisering eller en afregulering. Derimod bør man sætte ind med massive sociale tiltag og samtidig tydeliggøre, i form af diverse kampagner, at stoffere i alle former er farlige og ikke harmløse stimulanser med forskellig virkning. Og ikke mindst stoppe med at negligere særligt hashens skadevirkning. For hvad der for nogen virker som et uskadeligt stof, er for andre yderst skadeligt, der forfølger den resten af livet. Og ikke mindst skal vi huske på, at hashen er narkomanens begyndende stof.
