Jeg fik noget af et chok, da jeg læste en skolebog og opdagede, hvor meget politisk slagside, den havde

Colourbox

Hvis du går og tror, at skolebøger er objektive, saglige og uden den politiske slagside, så læs med her. Jeg vil gerne advare om, at du kunne blive lettere chokeret. Læs bare:

 

Din bedste ven er forsvundet. Hans far var medlem af Folketinget. I den nye verden er der ikke plads til parlamentarikere. Demokratiet førte til den Europæiske Union, og den Europæiske Union er brudt sammen. I den nye verden må ingen være demokrat.

 

Det lykkedes faderen at komme ud af landet i tide. Det var meningen af familien skulle følge efter. Det gjorde den ikke. Tre dage efter at faderen var taget af sted, kom det nye ensretningspoliti efter din ven og hans lillebror.

 

Lillebroren kom tilbage otte dage senere med et manglende øje og mærkelige hovedbevægelser. Han sidder i et hjørne og nikker hele tiden og siger nej, jeg ved ikke noget, jeg ved ikke noget.

 

Moderen går rundt på gaden og tigger mad og spørger efter sin ældste søn selvom rygterne siger at han er død. Hun kan ikke tage af sted så længe den ene søn mangler. Hun kan ikke tage af sted uanset hvad.

 

Det land der har taget imod faderen, tror ikke på familiesammenføring. Hun er ikke personligt efterstræbt, hun kan ikke få asyl.

 

Sådan står der i skolebogen ”Hvis der var krig i Norden” udgivet af Dansklærerforeningen.

 

Kort fortalt drejer det sig om en slags fremtidsvision, hvor forfatteren muntrer sig med at ”vende det hele på hovedet”.

 

Danskerne ender som flygtninge i Egypten

Der er krig, og vi følger en navnløs hovedperson, som det er oplagt at skoleeleverne skal identificere sig med. Den navnløse hovedperson og dennes familie kommer ud for alskens skidt, og ender som flygtninge i Egypten, hvor man overhovedet ikke er glade for de ”dekadente” nordboer, der ikke engang kan tale arabisk.

 

Det er hårdt at være i flygtningelejren, for der er ingen sprogundervisning eller ret meget at lave i øvrigt. Senere får familien så asyl, og det er også hårdt, fordi de er ”nogle uønskede fremmede der sælger kager og dermed tager salgsmuligheder fra egyptiske kagesælgere.

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

 

De danske flygtningekvinder er uopdragne

Egypten ender i øvrigt med ikke ville tage imod flere flygtninge fra de nordiske lande, for der er fred, forlyder det, og desuden er ”især kvinderne uopdragne og giver uro alle vegne, uanset hvor meget man belærer dem om deres asyllands skikke og brug”.

 

Det er artige sager, og det giver selvfølgelig sig selv, at forfatteren er ude i en ”hvad-nu-hvis-det-var-dig?”-øvelse. Som læser, især hvis man er i målgruppen skolelever mellem 11-16 år, kan man vel dårligt andet end at blive bestyrtet over Danmarks umenneskelige asylpolitik, når man læser beretningen.

 

Problemet er bare, at bogen i virkeligheden er sort/hvid, primitiv og yderst firkantet i sin fremstilling af asylproblematikken.

 

Det er lærerens ansvar at være objektiv på asylansøgernes egenskaber

Menneskesmuglere, asylshopping, grundløse asylansøgninger, massiv kriminalitet begået af asylansøgere og så videre og så videre er ikke noget, som bogens forfatter beskæftiger sig med. Man kan så sige, at det behøver bogens forfatter heller ikke. For bogen kan jo godt bruges som en del af et forløb, hvor en skoleklasse beskæftiger sig med asylproblematikken.

 

Her er det så lærerens fornemmeste pligt at sørge for, at man kommer godt og nuanceret rundt om emnet. At man ikke bare forfalder til, at det er helt umenneskeligt, at Danmark ikke tager imod alle, der synes, de skal bo i Danmark og have danske velfærdsydelser, hvis det tilfældigvis skulle være lærerens personlige standpunkt.

Læs også
Boganmeldelse: Flot, informationssprængfyldt bog om menneskets grundfortællinger

 

At man for eksempel inddrager asylansøgeres kriminalitetsfrekvens, modsætningsforholdet mellem et voldsomt antal asylansøgere og en bevarelse af velfærdsstaten, hvor mange asylansøgere med en markant anderledes kulturel baggrund et land af Danmarks størrelse kan tage og stadigvæk bevare sin sammenhængskraft.

 

Hold dig orienteret om hvad børnene undervises i

Hvis du som læser af disse ord måske ikke helt er overbevist om, at en sådan nuancering finder sted i dit barns skole, ja, så vil jeg råde dig til at følge med i dit barns skolegang.

 

Lige så naturligt, som det er at være opmærksom på, hvad ens barn spiser, lige så opmærksom bør man som forælder være på, hvilken åndelig næring barnet får. Ja, rent ud sagt, at barnet ikke udsættes for ensretning og propaganda i skolen.

 

At der findes et stort tal af skolebøger med ensidigt indhold bør være uden for diskussion. Den udmærkede bog ”Skolen i løgnen – løgnen i skolen” fra 2006 giver talrige eksempler på dette.

 

Dansk Folkeparti er ondt, massemordere er gode

I en skolebog karakteriseres Dansk Folkeparti som nyfascistisk.

Læs også
Skole i indvandretæt Göteborg slår alarm – børn ned til 7-8 år kontrollere deres kammerater

 

En anden hævder, at PLO er gået fra at være en kampgruppe af terrorister til at være en lovlig og ansvarlig (!) ledelse af egne selvstyreområder, lige som der i bogen gives adskillige eksempler på stærkt ladede bøger om netop Israel-Palæstina-konflikten. Og de er ikke ladet til fordel for staten Israel.

 

Og når det kommer til kommunismens opståen og fald, er der også eksempler på, at der skrives meget pænt om despoter som Mao Zedung og Ho Chi Minh, uden at der lægges vægt på de millioner af mennesker, som blev dræbt eller fængslet under disse regimer.

 

Undervisningsministeren er ligeglad

Dansk Folkeparti har faktisk taget dette problem op i Folketinget, men det interesserede ikke den socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini synderligt. Hun afviste blankt en opfordring til at oprette en internetside på skolernes hjemmeside, hvor det er muligt at indberette ensidige skolebøger.

 

Her kan lærerne så læse sig til, at de skal være opmærksomme på, at i den og den bog er der problemer. Men det ville regeringens repræsentant altså ikke høre tale om. Det er ellers ikke fordi, Socialdemokratiet ikke er optaget af, hvordan undervisning påvirker vores børn og unge.

 

Man vil oprette et Kulturens Analyseinstitut

Således meldte partiet for nyligt ud, at man vil oprette Kulturens Analyseinstitut med den begrundelse fra kulturordfører Troels Ravn: ” Vi har brug for forskning i, hvorvidt nedlæggelse af biblioteker og reduktion af de æstetiske fag i skoler og gymnasier indvirker på vores menneskesyn, kreativitet og dannelse”.

Læs også
De radikale siger nej til stopprøver i 0. klasse

 

Bemærk især brugen af det yderst kvantificerbare begreb ”menneskesyn”. Aner man, at S gerne vil gøre noget, når der er tale om formodede politiske ladninger, som går imod partiet selv?

 

Nu findes de politisk ladede bøger så i skolesystemet, og det er et fakta, som man som forælder må forholde sig til. Oplagt er det, at man løbende taler med sine børn. Taler med dem om, hvad de lærer i skolen, hvad de ser i fjernsynet (nok iPad’en nu om dage) og i det hele taget om, hvad der foregår.

 

Læring og dannelse kan ikke overlades til skolen alene

At man forklarer dem om, hvorfor nogle mener, som de gør, og hvorfor andre mener, som de nu gør. At verden ikke er sort og hvid, men at man kan se den på forskellige måder, og at man ikke altid behøver være enige om alting for at være gode venner. At man sætter sig ind i sagerne, før man danner en mening, og i øvrigt løbende lader denne udfordre gennem debatter, nye fakta og så videre.

 

For det korte og det lange er, at det at klæde vores børn på til livet, og alt hvad det indebærer, rent ud sagt er en alt for vigtig opgave at overlade til skolen alene. Ikke, at skolen ikke gør et fint job, for det mener jeg i vid udstrækning, at skolerne og lærerne gør. Men jeg mener også, at der er god grund til at være opmærksom på, at ens børn finder ud af, at verden er et broget og kompliceret sted, hvor ikke ret meget er enkelt, og at det faktisk også er det, der gør det hele så fantastisk og fantastisk spændende.

 

Peter Kofod Poulsen, lærerstuderende, landsformand for DF Ungdom, by- og regionsrådsmedlem og folketingskandidat for Dansk Folkeparti Haderslev

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…