Livet er dejligt – om morkler, evolution, indvandring og naboer

Privatfoto

For flere år siden blev jeg forgiftet af en svamperet. Jeg fandt selv  svampene, tilberedte dem selv, og spiste dem også selv – og jeg blev alvorligt forgiftet.

 

Jeg er normalt god til at se, om svampe er giftige eller ej. Denne gang fandt jeg de første forårsmorkler. Det er nogle af de fineste svampe, som har en vidunderlig smag og ser sjove ud – næsten som en gammel, rynket mand. Men denne gang tog jeg fejl og blev forgiftet.

 

Alt er under forandring

Muligvis var de svampe en genetiske mutation, som måske var sket på grund af klimaforandringerne.

 

Mutationerne kommer måske mere på grund af solaktiviteter end menneskers miljøsvineri.

 

Måske var de ofre for den evigt snigende forandring, som driver vores jord videre i udvikling. Alt og alle omkring os forandrer sig. Alt og alle.

 

Darwin kalder forandringen for en e-volution – en langsom proces, som er næsten usynlig, men som manifesterer sig i Jordens og dens beboeres langsomme forandring. (I modsætning til en re-volution).

 

Dyrene forandrer sig. De tilpasser sig til de nye klimaudfordringer, nye påvirkninger som f.eks. Tjernobyls radioaktive udslip, skovenes udryddelse, og de højere temperaturer pga. CO2 udslip.

 

Planter forandrer sig – også svampe. Jeg havde glemt at tage den proces i betragtning, da jeg samlede mine forårsmorkler.

 

Jeg samlede dem ikke i Rusland, men i Danmark, og de voksede ikke i en skov, men ved siden af mit hus.

 

Min opvækst med russiske svampe

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

For mange år siden lærte min farfar mig alle svampenes hemmeligheder, og min farmor lærte mig de traditionelle, russiske metoder til at tilberede dem.

 

Men min farmor og farfar talte om de russiske svampe, om de russiske skove og om de russiske fødevarer, som er anderledes end de danske.

 

Jeg havde plukket de danske svampe – de danske morkler – som voksede i den sandede, danske jord, i en vejgrøft, forgiftet af forbikørende biler.

 

Indvandringen fører nye retter med sig

For tyve år siden var der ikke så mange indvandrere i Danmark, og der var mest danske og lokale fødevarer på hylderne.

 

Nu kan du møde folk fra hele verden, som bor her i landet, og fødevarerne er også kommet fra alle verdenshjørner.

 

Fødevarerne følger menneskene, og menneskene flytter til de steder, som har de bedste vilkår for dem og deres børn. Denne gamle historie gentager sig igen og igen.

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

 

Flygtningene har drømmene med sig

De flygtninge, som strømmer til Nordeuropa, kommer fra krig, fattigdom, økonomisk elendighed og personlige vanskeligheder.

 

Men de vil gerne beholder deres spisevaner, sprog, traditioner og identitet. Og de vil gerne beholde deres drømme.

 

De vil gerne føde mange børn, som kan opfylde de fælles drømme, som de har bragt med sig til deres nye lande.

 

Det er stammedrømme, religionsdrømme og deres retfærdigheds drømme om et fælles paradis.

 

Det er drømme om udbredelse af deres religion – og selvfølgelig drømme om rigdom.

 

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

De drømme vil de gerne give som arv til den næste generation – og til den næste igen. Man kalder det for kulturarv, men for mig er dette mere historiske drømme.

 

Med alt dette er der kommet forandringer.

 

Konsekvenser af medbragte drømme

Love om familiesammenføring, offentlig forsørgelse, love mod flerkoneri, tørklæder i gadebilledet, to-sprogskoler, halalslagtere, kebab og ”haram” (forbudt).

 

Arabisk og tyrkisk er blevet flettet ind i det danske sprog som et nyt og stærkt krydderi.

 

Tidligere ukendte krydderier fra Pakistan, Afghanistan og Tyrkiet er blevet en naturlig del af den danske hverdag.

 

Disse krydderier er blevet fløjet mange, tusinde kilometer, blot for at mætte umættelige menneskers behov for, at bevare deres spisevaner og identitet.

Læs også
Ved dette valg står Danmark over for to store kriser: ændringen af befolkningen og klimakrisen – men kun den sidste omtales

 

Denne flytning af fødevarer fra en del af kloden til en anden, skaber muligvis mere CO2 udslip end den energi, som almindeligvis bruges til opvarmning og ”pejsehygge”. Men, det tænker vi ikke på. Pyt med det!

 

Pakistanske krydderier i Nørrebros butikker er for nogle vigtigere end CO2 udslip.

 

De vil gerne have deres iranske sukker og khat fra Somalia.

 

De vil gerne krydre det danske sprog med kurdiske udtryk og musik.

 

De vil gerne bruge demokratiet til at dyrke deres drømme.

 

Ikke de danske drømme, men de drømme, som de bringer med til dette land i deres pakistanske kufferter.

Læs også
Vi skal ikke give os selv skylden for muslimers radikale holdninger

 

Pigen i s-toget har også drømme

I går sad jeg i S-toget ved siden af en lille, mørk pige med kulsorte øjne og lange røde negle.

 

Hun var omhyggeligt dækket med et mørkt tørklæde med sølvkant, og hun talte i sin mobil. Hvilket sprog?

 

Det var en blanding af Nørrebro-dansk og muligvis arabisk. En sætning på et sprog- den næste på et andet.

 

Hvem var i den anden ende af telefonen? En gammel moster eller en kusine? Var hun forlovet eller ville hun til Egypten for at studere religion? Hvem var hun? Dansker? Araber? Perker?

 

Hvilke drømme havde hun? Fik hun sine drømme i arv fra sine forældre?

 

En arabisk pige med det krydrede sprog og arabiske idealer? Giftige morkler?

 

Skaden i min have

Jeg kan ikke lad være at tænke på den sort-blå-hvide skade i min have, og på dens måde at håndtere livet.

 

Den lægger sine æg i andre fugles reder. På den måde slipper skaden for byrden med at bygge en rede selv og at skaffe føde til sine unger.

 

Når skadens æg er udklækket, og den lille fremmede fugl kommer til syne, begynder den straks at tage magten.

 

Den lille skadeunge vil smide de andre unger ud af reden, og vil kræve mad af sine ” ufrivillige plejeforældre”.

 

De vil derefter skaffe føde til ungen, selvom den er fremmed i deres rede. Sådan er livet.

 

Vil denne skade opfylde plejeforældres drømme om fremtiden, eller vil den bruge dem som gratis forsyningskilde til at opfylde sine egne behov i livet?

 

Jeg ved ikke, hvem der har ret, og hvem der tager fejl? Men min livserfaring siger mig, at alle forandringer kommer snigende – næsten umærkeligt. Og en dag vil alle svampene på den danske jord blive forgiftede, hvis vi ikke passer på.

 

Nye naboer

I går flyttede en ny familie til min lille landsby. De havde købt et gammelt hus med vindmøller i forhaven og en flagstang med Dannebro.

 

På min morgenløbetur mødte jeg hele den store familie, som stod ved siden af deres nye hus.

 

Det var mørke mennesker, og det var klart for mig, at de ikke var indfødte danskere.

 

Jeg sagde: ”God morgen!” til dem. Kun en af dem svarede mig: ”Dejligt”. Var det til mig?

 

Eller var det blot det eneste danske ord, som jeg forstod, i deres strøm af ikke-danske ord. Jeg håber, at det var sagt til mig. ”Dejligt!”

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…