Kvindekampen er en kamp mod skam

Colourbox

Om ganske kort tid, den 8. marts, markerer vi kvindernes årlige internationale kampdag. Det er en dag, hvor vi gør status på kvindekampen og kvindernes stilling.

 

I Danmark er dagen markeret med ekstra bevågenhed, da det i år også er 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret til Folketinget. For mig er kvindekampen ligeså vigtig nu som dengang.

 

Men hvorfor? Er der da stadig noget at kæmpe for? Er det stadig værd at have samme fokus på kvindekampen i vores moderne, tolerante demokrati?

 

Som ligestillingsordfører er det et spørgsmål, jeg ofte bliver stillet. Og det er også et spørgsmål, som jeg ofte stiller mig selv.

 

Danmark er jo et af verdens førende lande på ligestillingsområdet. Mænd og kvinder er lige for loven, beskæftigelsesprocenten for kvinder er høj, og mænd og kvinder kan vælge uddannelse, påklædning, arbejde, partner og fremtid uafhængigt af deres køn.

 

Så er der stadig en reel kamp? Ja, ja og atter ja!

 

Kvindeundertrykkelse i parallelsamfundene

Alt imens ligestillingsdebatten ofte går i selvsving omkring diskriminerende frisørpriser, strikkefestivaler og firmaslogans, så findes der rigtige, akutte og benhårde ligestillingsproblemer i Danmark.

 

I nogle etniske miljøer – særligt i parallelsamfundene – sker der en systematisk afvisning af kvindernes ligestilling med mændene.

 

I disse miljøer er mange af de ting, som vi tager for givet for alle kvinder i Danmark, blot en spinkel drøm:

 

Retten til selv at vælge uddannelse, partner, venner og fritidsaktiviteter.

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 

Familiens ære kommer først

For kvinderne i disse miljøer er deres frie valg og individuelle udfoldelse underordnet familiens ære.

 

Når familiens ære derfor baserer sig på normer og værdier, der adskiller sig markant fra resten af det frie danske samfund, så er det at tænke, leve og føle som en kvinde anno 2015 forbundet med skam.

 

Det psykiske pres, som fremmer denne skam, kaldes social kontrol. I mange tilfælde er skammen ’nok’ til at holde den enkelte fra at leve frit.

 

Vold opretholder familiens ære

Men vi ved også, at unge, der har været modige nok til at følge deres egen vilje, i stigende grad bliver udsat for æresrelateret vold.

 

Ekstra Bladet kunne i sidste måned skrive, at antallet af henvendelser til krisecentrene om æresrelateret vold er mere end fordoblet de seneste fem år.

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

 

Presset på landets krisecentre er nu så stort, at centrene ofte må afvise de unge i døren, viser tal fra Landsorganisationen af KvindeKrisecentre.

 

Se på parallelsamfundene

Skulle nogen derfor være i tvivl om, hvorvidt der stadig er en reel kvindekamp i dagens Danmark, så se på kvindernes stilling i parallelsamfundene.

 

I parallelsamfundene lever kvinder i skam og ufrihed. Social kontrol og æresrelateret vold holder dem i et jerngreb. Vi har som samfund et ansvar for at kæmpe deres kamp. Kæmpe for deres ligestilling.

 

For ingen kvinde i dagens Danmark skal leve i skam eller frygt for vold, fordi hun vil være kærester med Oskar i stedet for Omar.

 

Ingen kvinde i dagens Danmark skal leve i skam eller frygt for vold, fordi hun vil arbejde i stedet for at gå hjemme.

 

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer

Ingen kvinde i dagens Danmark skal leve i skam eller frygt for vold, fordi hun går i bestemt tøj eller mener noget anderledes. Det er min kvindekamp. Det er Danmarks ægte kvindekamp.

 

Fatma Øktem er MF og ligestillingsordfører for Venstre

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…