Kronen er under så stort pres, at Nationalbanken har svært ved at holde kursen i forhold til Euro

Foto: Nationalbanken

I den økonomiske politik har vi i EU tilsluttet os regler, der til en vis grad harmoniserer landenes finanspolitikker. Vi har forpligtet os til at begrænse budgetunderskuddene til 3 pct. af BNP. Vi har også forpligtet os til at undlade at finansiere aktiviteterne ved uhæmmet gældsætning. Den offentlige gæld skal holdes under 60 pct. af BNP.

 

Hvad angår pengepolitikken og valutapolitikken har vi opretholdt en afstand til EU. 18 EU-lande har valgt at agere i fællesskab inden for Euro-samarbejdet. Selvom vi forfølger en fastkurspolitik i forhold til Euro, står vi uden for. Spørgsmålet er, om Danmark i disse dage får lov at betale regningen!

 

ECB og den store bazooka

Den Europæiske Centralbank, ECB, har taget den store bazooka frem og meddelt, at der vil blive postet gigantiske summer af Euro ud i systemerne. ECB vil opkøbe obligationer for 60 milliarder Euro hver eneste måned frem til september 2016. Mario Draghi – Super Mario, som chefen for ECB kaldes – har dermed taget et afgørende skridt for at sænke det europæiske renteniveau og – ikke mindst – kursen på Euro. Alt sammen for at øge efterspørgslen og europæiske virksomheders konkurrenceevne for at trække EU ud af den stagnation, der bogstaveligt talt er ved at kvæle især de sydeuropæiske lande, men også er hård ved Frankrig.

 

Resultatet er ikke udeblevet – kursen på Euro falder i forhold til dollar, og renteniveauet i Euro-landene er ligeledes faldende. Alle, der har mulighed for det, prøver naturligvis at sikre deres værdier, og det betyder at alle, der kan, forlader Euro til fordel for især dollar og pund, men også til fordel for schweizerfranc, svenske kroner og danske kroner.

 

Schweiz måtte opgive at holde kursen

Vi har allerede set dramatiske resultater – Schweiz har måttet opgive den faste binding og Schweizerfranc’en er steget markant i værdi i forhold til Euroen. Alle, herunder en række danske kommuner, der har spekuleret i en fast kurs på schweizerfranc og udnyttet det lave renteniveau i Schweiz, har tabt gigantiske summer.

 

Noget tilsvarende kan ske for danske kroner. Allerede det det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen -130 milliarder om året svarende til 7 pct. af BNP – skaber efterspørgsel efter danske kroner. Som følge af ECB-aktionen prøver alle danske virksomheder, der har aktiver i Euro, at konvertere til kroner og skaber dermed yderligere efterspørgsel efter kroner. Desuden er der naturligvis spekulanter, der opererer i markedet og håber på en stort set gratis gevinst, hvis Nationalbanken må opgive den faste binding til Euroen og lade den danske krone stige.

 

Kronen under pres

Nationalbanken har endog meget svært ved at holde kursen på kroner nede i forhold til Euro. Det kan kun lade sig gøre ved – for kroner – at opkøbe store mængder Euro eller værdipapirer denomineret i Euro. Samtidig kan Nationalbanken prøve at afskrække virksomheder og spekulanter ved at sænke renten på deres kronekonti. Opkøbenes størrelse kendes ikke officielt, men det menes at valutareserverne i Nationalbanken på kort tid er øget med 100 mia. kr.

 

Senest har Nationalbanken i et forsøg på at mindske interessen for kroneplaceringer meddelt, at der ikke mere vil blive udstedt danske statsobligationer. Interessen vil derfor samle sig om danske realkreditobligationer – kurserne vil stige og renten falde.

 

Statens finansieringsbehov, som normalt dækkes ved udstedelse af statsobligationer må derfor i periode tilfredsstilles ved træk på statens konto i Nationalbanken. For boligejere kan den lave rente betyde en mulighed for billig finansiering. Omvendt vil Finansministeriet være bekymret for om resultatet kan blive større efterspørgsel og prisbobler på dele af ejendomsmarkedet.

Læs også
Bankkrise: Når vi har brug for myndighederne, så er de der ikke

 

Prisen for at forsvare kronekursen

I det hele taget er problemet, at værnet af den danske krones kurs ikke er gratis. Når Euroen falder – og det vil den, det er jo det hele aktionen fra ECB går ud på – mister Nationalbanken penge målt f.eks. i forhold til dollar på alle deres Euro-fordringer. At Nationalbanken mister penge er ensbetydende med at statskassen mister penge, og det vil igen sige skatteborgerne.

 

Hvis Nationalbanken omvendt lod den danske krone stige, ville det udløse et økonomisk drama af de helt store. Det ville betyde en dramatisk svækket konkurrenceevne for danske virksomheder, lavere eksport, højere import og lavere vækst og tab af tusindvis af arbejdspladser. Samtidig ville danske pensionskasser, borgere og andre, der ejer aktiver i udlandet for 6.000 milliarder kroner lide enorme formuetab, fordi værdierne ville blive mindre værd i danske kroner.

 

Nationalbanken har derfor ikke noget valg. Fastkurspolitikken må for enhver pris fastholdes, men det kommer altså til at koste danske skatteborgere betydelige summer.

 

Prisen for at stå udenfor Euro’en?

Der har været en tendens til at mene, at det at Danmark står uden for Euroen, er gratis. Tværtimod har opfattelsen været, at det kun har været forbundet med fordele. Trods den nøgterne rådgivning fra Nationalbanken har Folketinget og de politiske partier vægret sig ved at forholde sig til det kontroversielle spørgsmål. Nu kommer vi til at betale regningen.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…