Dansk kontanthjælp stadig i international top efter nyt loft

Colourbox
Udskriv
Regeringens nyligt varslede kontanthjælpsloft rykker ikke ved Danmarks topplacering, når det gælder størrelsen af kontanthjælpsydelser. Et dansk niveau, der ligger markant over det svenske, giver grund til at lade sig inspirere af udlandet, mener tænketanke.

 

Regeringen varslede fredag ny kontanthjælpsreform, der med et såkaldt moderne kontanthjælpsloft skal sikre, at landets kontanthjælpsmodtagere har et klart økonomisk incitament til at arbejde.  Men det nyligt foreslåede loft gør kun ganske lidt for Danmarks internationale placering, når det gælder størrelsen af kontanthjælp plus tillægsydelser, såsom boligstøtte og børnecheck.

 

Danmark er nemlig stadig et af de lande, hvor der er færrest penge at hente ved at tage et arbejde sammenlignet med en tilværelse på kontanthjælp.

 

Nye beregninger foretaget af Agenda viser, at mens det nyligt foreslået kontanthjælpsloft vil sænke kompensationsgraden (dvs. hvor meget kontanthjælpen dækker i forhold til lønnen) med ca. 10 pct., så er det danske niveau fortsat verdens højeste og markant højere end lande, vi typisk sammenligner os med. Eksempelvis er kompensationsgraden ca. 10 procentpoint højere end i nabolandet Sverige.

 

For lav gevinst ved arbejde

Hos tænketanken CEPOS ser man ikke positivt på den danske topplacering og fortæller i en pressemeddelelse, at ambitionsniveauet med den nye kontanthjælpsreform har været for lavt. Cheføkonom Mads Lundby Hansen mener, at den danske verdensrekord kalder på en ambitiøs reform, der markant forbedrer incitamentet til at tage et job:

 

”Rigtigt mange kontanthjælpsmodtagere har i dag kun en relativ lille gevinst ved at tage sig et lavtlønsarbejde. Og der kan det nye kontanthjælpsloft ikke løse problemet alene,” siger han og fortæller, at som det er i dag, har eksempelvis enlige kontanthjælpsmodtagere over 30 år med 2 børn kun en gevinst på 1.076 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsarbejde. Det svarer til ca. 50 kroner om dagen.

 

CEPOS har tidligere på året fremlagt et forslag til et ydelsesloft, der byder på en reduceret kontanthjælp for godt 40 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og øger beskæftigelsen svarende til ca. 2.000 fuldtidspersoner. Til sammenligning berører regeringens forslag til kontanthjælpsloft kun ca. 15 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere og øger sammen med regeringens øvrige forslag på området beskæftigelsen med ca. 650 fuldtidspersoner.

Læs også
Nu skal der ryddes op: Dansk Folkeparti vil udvise udlændinge, der har været på kontanthjælp i mere end tre år

 

Et spørgsmål om kontanthjælpens formål

En del af årsagen til de markante forskelle landene imellem skyldes, at opbygningen bag systemerne grundlæggende er forskellige. Sådan lyder forklaringen fra Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker hos Rockwool Fondens Forskningsenhed, hvor hun bl.a. har sammenlignet den danske kontanthjælp med de udenlandske ydelser:

 

”Udgangspunktet for de svenske ydelser er, at man fastsætter et mindstebeløb, som man mener, at folk skal have adgang til. Har du en indkomst under dette beløb, så giver den svenske stat en supplerende tillægsydelse, så din indkomst svarer til mindstebeløbet – den såkaldte riksnorm.”

 

Der er flere elementer, der er forskellige mellem Sverige og Danmark. Mens svenskerne f.eks. får dækket deres boligudgifter, er de svenske ydelser også lavere for par pga. stordriftsfordele.

Danskerne kan lære af Sverige

I Sverige tøver Jesper Ahlgren, cheføkonom for den svenske borgerlige tænketank Timbro, ikke med at kalde de relativt lave ydelser for en succes:

 

”En af hovedudfordringerne for de skandinaviske velfærdsstater er at sørge for, at der er et incitament til at arbejde. Og på dette område har svenske politikere været økonomisk ansvarlige,” siger han i relation til det svenske ydelsesloft, der blev indført i 2007.

 

Læs også
Nye tal: Hvis en af dine forældre har været på kontanthjælp, er der tre gange så stor risiko for, at du som ung selv ender på kontanthjælp

Hvor Sverige i 1980’erne havde en relativt generøs kontanthjælpsydelse, så førte en økonomisk krise i starten af 90’erne til, at man skar kraftigt på overførselsindkomsterne. Siden har stigningen i den svenske arbetslöshetsersättning været relativt lav, da det modsat det danske system ikke reguleres automatisk, men er politisk fastsat, forklarer han.

 

Spørger man Jesper Ahlgren, så kan danskerne med fordel kigge hinsidan for inspiration:

 

”Hvis ikke man holder et skarpt øje med udgifterne til overførselsindkomster, så kan de hurtigt blive uhåndterlige. Derfor vil jeg bestemt opfordre danske politikere til at lade sig inspirere af den svenske model,” afslutter han.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ