Kampagnen “Boykot Israel” bygger på falske påstande, derfor blev der ballade

Local Eyes via Live Leak

Hvorfor al den ballade omkring Movia-busser?

 

Dansk Palæstinensiske Venskabsforening og deres boykot Israel kampagne, bruger et kort med usande påstande.

 

Kortet var brugt på de buslangsider i en kampagne, som kunne ses i fire dage indtil busselskabet Movia valgte at fjerne kampagnen med begrundelsen at “kampagnen blandt andet virker unødigt stødende.”

 

I fredags kom nyheden om, at adskillige busser ved garagen i Ryvang var blevet brændt af og overmalet med graffiti med ordene “Boykot Israel – Befri Gaza”.

 

Hele debatten omkring Movia-busserne og Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings kampagne har udviklet sig til Israel-tilsværtning, jødehad, og boykot af varer fra Israel.

 

Debatten har også båret præg af anklager om begrænsning af ytringsfriheden og pres fra den israelske ambassade og Dansk Folkeparti med deres såkaldte “mafiametoder”.

 

Konflikten mellem Israel og Hamas/Fatah har resulteret i enorm medieopmærksomhed. I denne forbindelse kan det være frustrerende gang på gang at se, læse og høre historiske fakta blive forklaret forkert af såkaldte eksperter, anti-israelske politikere og journalister og især Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings formand Fathi El-Abed.

 

Israel-Info har lavet en simpel tekst med landkort, som fortæller den faktiske historiske proces.

 

Følgende er hvad palæstinensiske og mange arabiske børn undervises i, og hvad antiisraelske politikere tror på er rigtigt:

 

”Palæstinas 1948-krig endte med en katastrofe, aldrig før set i verdenshistorien, da zionistiske bander stjal Palæstina, og fordrev dets befolkning fra byer, fra landsbyer, fra hus og hjem, og derved skabte staten Israel.”

 

Læs også
De 4.006 palæstinensere som europæerne ikke har hørt om

Hver eneste påstand her er falsk. Der var ingen arabisk stat eller nation med navnet “Palæstina” i Mellemøsten i 1948. Der var ingen “palæstinensisk” nation, som jøderne kunne stjæle eller “besætte”.

 

400 år frem til første verdenskrig

I 400 år frem til første Verdenskrig, var Mellemøsten styret af tyrkerne, et rige som dengang var kendt som det Ottomanske Imperium (1553-1922).

 

Der var ikke noget Palæstina, ikke noget Jordan, ikke noget Libanon, ikke noget Syrien, og ikke noget Irak.

 

Disse blev allesammen skabt af de europæiske magter fra stumperne af det tyrkiske rige.

 

Jøderne har levet i området, der kaldes Palæstina i over 3.700 år

Det er en kendsgerning, at siden det 19. århundrede har jøderne haft befolkningsflertal i Jerusalem. Israel har lige så meget ret til at eksistere i Mellemøsten, som hvilken som helst af de arabiske stater.

 

Læs også
“Langsom død” for palæstinensere i Libanon

1922 – Et hjemland for jøderne og et for araberne

Efter Første Verdenskrig, lovede briterne, at de ville omdanne det palæstinensiske mandatområde til et hjemland for jøderne.

 

I 1922 gav Winston Churchill dog 80% af området til araberne. Dette område kendes i dag som Jordan, og kunne sagtens have været en palæstinensisk stat, hvis araberne havde ønsket det, men det ønskede de ikke!

 

1948 igen en deling – jøderne sagde ja – araberne nej

I 1948, opdelte de Forenede Nationer(FN) de 20 % der var tilbage af mandatområdet i to dele, én del til araberne og én del for jøderne. Jøderne sagde ja – men det ønskede araberne ikke!

 

Det jødiske folk tog fat og omdannede ørkenen til frugtbar jord. Oprettelsen af Israel betød, at jøderne for første gang i 2.000 år havde deres egen stat, som ville beskytte dem, men en sjettedel af 1 % af Mellemøsten til jøderne var for meget for araberne.

 

Israel oprettedes og så er der krig

Vi har gang på gang hørt fra PLO, Fatah og Hamas, at de ønsker at “drive jøderne ud i havet”.

Læs også
Arabernes mareridt: Integration af palæstinensere

 

På samme dag, som Israel oprettedes i 1948, angreb fem arabiske hære fra Jordan, Syrien, Egypten, Libanon og Irak den spirende jødiske stat.

 

En hundrededel af alle jøder i Israel blev dræbt i Uafhængighedskrigen, men det lykkedes ikke araberne, at drive jøderne ud i havet.

 

I de efterfølgende 67 år, har araberne ført en ustandselig krig for at udslette den jødiske stat og afslutte det de begyndte. De har gjort det med terror, selvmordsbombeangreb og traditionelle krige i 1967 og 1973, men krigen mod Israel handler ikke om landområder.

 

Araberne retfærdiggør deres krig mod Israel, ved at sige, at jøderne stjal deres land og besatte det. Disse påstande er som sagt historisk forkerte.

 

Falske påstande

Den palæstinensiske sag handler ikke om selvbestemmelse. Araberne og deres støtter påstår, at Mellemøstkonflikten handler om palæstinensernes ønske om en stat, og Israels der nægter at opfylde deres drøm. Begge disse påstande er falske.

 

Læs også
FN og medierne har stirret sig blinde på Israel og lukker øjnene for den apartheid, palæstinensere udsættes for i Libanon

De Forenede Nationer (FN) sagde i 1948, at “jøderne kan få en stat på en lillebitte del af ørkenen i det enorme Mellemøsten, så deres folk kan have et fristed i denne verden”.

 

Under Anden Verdenskrig støttede araberne Hitler og Endlösung. Hitler forsøgte at udslette det jødiske folk, og det mislykkedes. De overlevende samlede sig i en meget lille del af det tyrkiske rige og sagde “aldrig igen”.

 

Araberne har i 67 år ført en konstant krig mod Israel og det jødiske folk i et forsøg på at afslutte det, som Hitler startede. Den civiliserede verden må nu også sige “aldrig igen”.

 

Yvette Espersen er redaktør på www.israel-info.dk

 

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…