Journalistik på Syddansk Universitet vil ikke have studerende, som er bekymret for den stigende islamisering i Danmark

Den 15. marts 2015 var der ansøgningsfrist for kvote-2 ansøgere til de videregående uddannelser.
I den forbindelse søgte jeg ind på bacheloruddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet, hvor man skulle skrive en motiveret ansøgning – den måtte maksimalt fylde to A-sider – som skulle overbevise underviserne om ens store motivation for at blive journalist.

 

 

Kunne man overbevise underviserne om ens store motivation, ville man blive inviteret til en optagelsesprøve, hvor de bedste fra optagelsesprøven ville gå videre til en samtale med underviserne på universitetet. Slutteligt ville underviserne vælge de cirka 100 bedste til 100 studiepladser på uddannelsen(Læs mere om optagelsen på http://www.sdu.dk/Uddannelse/Bachelor/Journalistik/Adgangskrav).

 

 

Min begrundelse for at gå ind i den journalistiske branche er en bekymring for den stigende islamisering i Danmark, som jeg ikke mener, flertallet af danske journalister oplyser den danske befolkning tilstrækkeligt om.

 

 

Det skrev jeg i min motiverede ansøgning og blev ikke inviteret til optagelsesprøven med begrundelsen, at ” vi har foretaget en vurdering af din ansøgning og må på baggrund af dine kvalifikationer og din skriftlige motivation desværre meddele dig, at du ikke indkaldes til optagelsesprøve. Du vil således ikke kunne optages på uddannelsen”.

 

 

Jeg er udmærket klar over, at jeg ikke har beviser for, at underviserne afviste mig pga. min bekymring for den voksende islamisering af vores samfund. Men jeg har en stærk mistanke om, at det alligevel var årsagen.

 

 

For med tanke på hvor venstresnoede flertallet af danske journalister er, som også er blevet bevist i undersøgelser herhjemme om journalisternes politiske ståsted, og deres åbenlyse forsømmelse af at undersøge islams konsekvenser for det danske samfund til bunds, er indikationer for, det forholder sig sådan.
Alligevel ønsker jeg at være fair over for læserne. Derfor giver jeg jer her muligheden for at læse min motiverede ansøgning, så I selv kan danne jer et indtryk af sagen.

 

 

Blandt de ”stygge” ord i min ansøgning, som man åbenbart ikke vil have slæbt ind på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet nu om dage, er ordet sandhedssøgende.

 

 

Og jeg som ellers troede, det var en af journalisternes vigtigste opgaver.

Læs også
Radikale muslimer lever blandt os – men de hader vores værdier og kalder os ‘hvide svin’

 


 

Motiveret ansøgning til Journalistik på Syddansk Universitet
Et videbegærligt menneske, hvis største drivkraft er en søgen efter sandheden.

Lørdag d. 14. februar 2015 blev Danmark angrebet på tre af sine vigtigste grundpiller i samfundet, nemlig demokratiet, ytrings- og religionsfriheden, da Omar El-Hussein først angreb et arrangement i Krudttønden om blasfemi og senere en jødisk synagoge i København.
De islamiske terrorangreb kom bag på mange danskere. I lille Danmark havde man hidtil været vant til at kunne tro på, hvad man ville, diskutere religioner åbent og være uenige, uden at man af den grund skulle frygte at blive slået ihjel af den person, man var uenig med.
Personligt var jeg ikke overrasket over, at terrorangrebene meldte deres besøg i Danmark. I årevis har jeg været bekymret for den muslimske indvandring til Danmark, der selvsagt medfører, at islams indflydelse vokser. De sidste tre-fire år har jeg brugt megen tid på i bøger og andet læsestof at sætte mig ind i islamisk trosindhold og islamisk historie. Og dette studie har ikke gjort min bekymring mindre.
Da jeg mener, mange danske journalister har for ringe viden om islam i deres journalistiske produkter, og at der generelt findes et tabu omkring at afdække konsekvenserne af islams tilstedeværelse i Danmark, ønsker jeg derfor at gøre op med det tabu. Dette er min væsentligste grund til, at jeg vil studere journalistik; jeg agter at arbejde i befolkningens tjeneste og blive ved med at søge sandheden om islam, så borgerne kan få et mere fyldestgørende billede af virkeligheden og dermed et bedre oplysningsgrundlag at tage demokratisk stilling ud fra.
Lidt om mig. Mit navn er Lars, og jeg har hele mit liv været drevet af nysgerrighed over for livet, over for samfundet, over for mennesker. Denne umættelige nysgerrighed tror jeg først og fremmest skyldes, at jeg af natur er et sandhedssøgende menneske. For sandhedssøgende mennesker stopper tvivlen ikke, og man er aldrig tilfreds med de letkøbte forklaringer. Derfor søger man konstant viden, som jo også er en vigtig drivkraft for en journalist.
Udover min nysgerrighed og en søgen efter sandheden har jeg altid yndet at udtrykke mig mundtligt og skriftligt. På Hjørring Handelsskole(hhx) elskede jeg at skrive danske stile og få mulighed for at kæle og lege med sproget. Den dag i dag skriver jeg sommetider digte til skrivebordsskuffen og indimellem læserbreve til de landsdækkende aviser.
At arbejde journalistisk indebærer selvfølgelig, at man lægger subjektiviteten på hylden og skriver så objektivt som muligt. Men at en journalist ikke skulle have en mening om det samfund, han/hun bevæger sig i og skriver om, finder jeg både utopisk og absurd.
Samtaler og diskussioner med andre mennesker er også nogle af de værdier, jeg vægter højst i livet. Der findes ikke noget mere givende end at sidde i en dyb, lærerig og fortrolig samtale med et andet menneske eller flere, hvor man er så opslugt, så intenst til stede, at man glemmer alt omkring sig.
Gode samtaler skaber menneskelig udvikling og nye perspektiver på tilværelsen. Ligeledes gør diskussioner, der indeholder provokationer, som nogle gange er med til at udfordre og rokke ved vores verdensanskuelse. I det hele taget er det blandt mennesker, vi udvikler os og ikke alene. For mig at se indeholder journalistikken alle disse livsbekræftende ingredienser.
Med disse ord vil jeg afslutte min ansøgning.
Jeg håber, den vækker interesse og ser frem til at høre fra jer!
Med venlig hilsen

Lars Mikkelsen

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…