Salget af dele af Dong Energy til Goldman Sachs
I dag bliver samtlige bud på Dong Energy fremlagt for medlemmerne af Folketingets Finansudvalg. Medlemmerne får det meste af dagen til at læse papirerne, og det bliver muligt for dem at vende tilbage fredag, hvis der er behov for kaste endnu et blik på de mange papirer.
Medlemmerne vil få adgang under strikse rammer, der blandt andet betyder, at de ikke må medbringe mobiltelefoner i lokalet. Trods alt hemmelighedskræmmeriet er det ikke sandsynligt, at aktindsigten vil kaste nyt lys over en tragisk sag, der handler om den uansvarlige forvaltning af kollektive værdier og den tidligere regerings manglende omhu i kontrollen med statens selskaber.
Statens ejerskabspolitik
Den tidligere finansminister, Bjarne Corydon, præsenterede den 10. april 2015 en ny ejerskabspolitik, der betyder at statens selskaber i fremtiden skal underlægges mere præcise finansielle krav, og der skal opsættes klarere rammer for selskabernes strategi.
Bestyrelserne i statens 30 selskaber må i fremtiden se i øjnene, at de vil blive tæt overvåget af Finansministeriet og de involverede fagministerier, der fremover i langt højere grad vil kigge ledelserne over skuldrene, og der vil blive defineret mere præcise manøvrerum for de enkelte virksomheder. Det må antages at Claus Hjort Frederiksen vil støtte klarere rammer for statens selskaber.
50 milliarder tabt
Den direkte anledning til den tidligere finansministers initiativ er DONG-skandalen. Først det skandaløst ringe tilsyn med energikoncernens dispositioner, og senere den kritisable salgsproces.
Det gode råd til Finansudvalgets medlemmer lyder, at de bør interessere sig for den uansvarlige forvaltning af kollektive værdier og den manglende kontrol med Dong Energy. Det var den, der betød, at der over en kort årrække kunne sættes over 50 milliarder af skatteborgernes værdier over styr. Og det er ikke en enlig svale: Andre statslige selskaber, herunder TDC og Københavns Lufthavne m.fl., har ligeledes givet anledning til kritik.
Forhistorien
Det fuldt statsejede selskab Dansk Naturgas A/S blev dannet i 1972 med det formål at indføre naturgas som en del af energiforsyningen i Danmark. Selskabet ændrede året efter navn til Dansk Olie og Naturgas A/S med forkortelsen DONG A/S. I 1990’erne begyndte selskabet at udvinde olie og naturgas, og i 2000’erne blev DONG Energy et energiselskab med aktiviteter inden for distribution af el.
Et flertal af Finansudvalgets medlemmer godkendte det delvise salg af Dong Energy den 30. januar 2014. Fonde under Goldman Sachs kom med i alt otte milliarder kroner, mens pensionskasserne ATP og PFA kom med henholdsvis 2,2 milliarder kroner og 0,8 milliarder kroner. Fire af de eksisterende minoritetsaktionærer, der har ejerposterne tilbage fra den store DONG-fusion i 2005, skød samlet yderligere to milliarder kroner ind, så den samlede kapitalindsprøjtning blev på 13 milliarder kroner.
Ejerfordelingen i Dong Energy er nu: den danske stat ca. 57,3 procent, Goldman Sachs fonde ca. 18 procent, SEAS-NVE ca. 10,9 procent, ATP ca. 4,9 procent, SYD ENERGI ca. 3,5 procent, Insero Horsens ca. 2 procent, PFA ca. 1,8 procent, Nyfors Entreprise ca. 1 procent og Galten Elværk ca. 0,6 procent.
Salget
Dong-salget tvang SF til at forlade regeringen, men det har ikke været den eneste omkostning. I kølvandet på Dong-skandalen forlod departementschef David Helleman posten. Senere blev en afdelingschef Peter Brixen fyret fra Finansministeriet.
Meget tyder på, at Peter Brixen ikke rigtig har været klar over, hvad han havde mellem hænderne. Jyllands-Posten konfronterede i sin tid Peter Brixen med, at der kun havde været et meget begrænset investorfelt til aktieposten i DONG Energy. Afdelingschef Brixen svarede: “To ting: Vi mener, vi har fået den bedst mulige løsning. Og så har vi fået en fairness opinion fra Danske Bank, der har været inde og vurdere, om aftalen samlet set er rimelig for staten.” Vi skal høre på meget, men at henvise til en fairness opinion fra Danske Bank, slår det meste.
Ud over kanten
Udgangspunktet for skandalen var et DONG Energy, som var kørt ud over kanten. På salgstidspunktet i januar 2014 havde selskabet en nettogæld på over 33 mia. kr. Hertil kom langt større betalingsforpligtelser i de kommende år, hvis den ambitiøse strategi vedrørende havvindmøller og offshore-aktiviteter skulle realiseres.
Fra 60-80 milliarder til 31,5 milliard
Dong Energy blev på salgstidspunktet i januar 2014 prissat til 31,5 mia. kr. Forud for den planlagte børsnotering i 2008 blev værdien af Dong konservativt anslået til mellem 60-80 milliarder kroner. Finansministeren oplyste i maj 2012 i et aktstykke til Folketinget, at selskabet nu kun var 38,8 mia. kr. værd, og så sent som i september 2013 da Østjysk Energi solgte sine aktier, blev den samlede værdi oplyst til 33,2 mia. kr. Driftsunderskuddene i 2012 og 2013 og det fortsatte fald i værdien af de vilde investeringer i gasfyrede kraftværker, betød at værdien af selskabet var faldet til 31,5 milliarder kr. i januar 2014.
Var prisen på 31,5 mia. kr. for lav?
Dongs fortvivlede økonomi betød, at ikke kun realiseringen af det ambitiøse investeringsprogram i havvindmøller, olie/gas m.v. men selve selskabets overlevelse var afhængig af mere egenkapital.
Det anføres, at vindmølleprojekterne i UK og udsigten til den britiske støtte var kendt af Dong inden regeringens salg af dele af aktierne til Goldman Sachs, og derfor burde salgsprisen på 31,5 milliarder kroner være hævet tilsvarende. Realiteten var, at størstedelen af værdiskabelsen ved de nye projekter allerede indregnet i den værdiansættelse af Dong Energy, som lå til grund for kapitaludvidelsen.
Finansminister Bjarne Corydon havde på salgstidspunktet ingen interesse i at fremstille Dong Energy som et selskab på fallittens rand, hvis der ikke blev tilført kapital. Realiteten var, at Bjarne Corydon måtte ”synge og danse” for modvillige potentielle investorer, og især slå på de umådelige muligheder, der ville være i offshore vind.
Folketingets partier blev inddraget i overvejelserne om DONGs investeringsplaner og dermed satsningen på havvind. Det klare politiske flertal, der år forinden havde truffet principbeslutning om privatisering af Dong Energy, var afgjort mod at der blev skudt yderligere statspenge i selskabet. Derfor blev resultatet, at der var politisk enighed om, at der skulle hentes ekstra risikovillig kapital, som kunne muliggøre fortsatte investeringer og sikre selskabet store fremtidige fortjenester. I strategien indgik udbygning af havvindmøller med en samlet kapacitet på 6,5 GW i perioden frem til 2020.
Retssag kunne have kastet lys over sagen
Den 11. april 2015 blev der indgået forlig i en sag, der kunne have kastet meget mere lys over den betændte sag om salget af Dong Energy. I 11. time indgik Dong et forlig med ”Guldfuglen” Jacob Baruël Poulsen, i folkemunde kaldet ”Barylen”. Han fik et stort, tocifret millionbeløb. Dong betalte for at lukke munden på ham, og for at undgå en lang og opslidende retssag, der kunne have givet offentligheden et givende og nødvendigt indblik i hele processen, der ledte frem til salget til Goldman Sachs.
I september 2013 gik offentligheden ligeledes glip af indsigt i Dong Energy, da selskabet afgjorde mellemværendet med den fyrede topchef, Anders Eldrup, med en voldgiftsafgørelse, der kostede selskabet knap 9 mio. kr.
Alternativer til salg
Kernespørgsmålet er, om der overhovedet var alternativer til salget af 18 pct. af selskabet til Goldman Sachs? Hvis der er solgt for billigt, har det jo også været til fordel for ATP (4,9 pct.), PFA (1,8 pct.) og de øvrige minoritetsaktionærer (SEAS-NVE med ca. 10,9 procent, SYD ENERGI ca. 3,5 procent, Insero Horsens ca. 2 procent, Nyfors Entreprise ca. 1 procent og Galten Elværk ca. 0,6 procent). Det er ikke sandsynligt, at andre pensionskasser ville have betalt væsentligt mere. Hvis det havde været tilfældet, ville vi nok have hørt det for længst.
Den virkelige skandale ligger i, at den daværende finansminister, departementschef David Helleman og afdelingschef Peter Brixen var passive mens Eldrup, Schur og Guldfuglene i løbet af nogle få år satte offentligt ejede værdier for mindst 50 milliarder kr. over styr.
