Hvorfor er palæstinensiske dødsfald mere nyhedsværdige end israelske?

11-årige israelske Ayala blev slemt forbrændt af en brandbombe som blev kastet ind i bilen. Youtube

For en gangs skyld rapporterer den danske presse faktisk om volden i Israel. Men hvilke historier optrådte i stort set alle danske aviser i perioden 25.-31. juli? Her er nogle af overskrifterne…

 

Israelsk bosætterdrab på palæstinensisk spædbarn er terror; Palæstinensisk dreng meldes dræbt af israelske soldater (“drengen” var 17 år); Gerningsmand slog til igen – seks knivstukket under homoparade i Jerusalem

 

Det mest åbenlyse ved disse historier, der rent faktisk kommer frem til de danske medier og den danske befolkning er, at de alle omhandler israelsk aggression mod palæstinenserne, eller, som det er tilfældet i historien om knivstikkeriet ved homoparaden, en ultra-ortodoks jøde.

 

Den danske befolkning hører aldrig om de utroligt mange angreb, udført af palæstinensere mod jødiske civile!

 

Ikke et ord om palæstinensiske araberes overgreb i den samme uge

Hvis vi kigger på den uge, hvor de ovenstående historier fandt sted, fra d. 25.-31. juli, ser vi, at 22 jøder blev såret i 60 registrerede angreb, udført af palæstinensiske arabere.

 

Der var flere bomber, molotovcocktails og stenkast mod biler, ambulancer, busser og hjem.

 

Marker og afgrøder blev sat i brand, et antal skove blev ligeledes sat i brand, og to autocampere blev brændt af.

 

Og udover en række voldsomme optøjer og eksplosioner ved Rachelgraven, har der været episoder, hvor ballademagere har angrebet politifolk med brandbomber og sten ved Tempelbjerget, og også angrebet grænsepolitiet i Isiwiya, A-Tur ved nabolaget i Jerusalem, og Shuafat Checkpoint.

 

Palæstinensiske indsatte satte ild til deres fængsel, hvor 11 fængselsvagter og to indsatte blev såret.

 

Heller ikke drab på en 16-årig israelsk pige var interessant nok

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Mirakuløst nok, var der kun én israeler, der blev dræbt i denne uge, nemlig 16-årige Shira Banki, en pige, som var blandt ofrene for knivstikkeriet ved Gay Pride-paraden i Jerusalem. Hun døde fordi hun modigt støttede alles ret til at leve et værdigt liv.

 

Dette dødsfald var dog ikke interessant nok for de danske medier. Det er heller ikke interessant, hvis en israeler bliver dræbt af palæstinensere. Sådanne nyheder når næsten aldrig ud i de danske medier.

 

Danske medier udelader konsekvent drap på israelere

Her er nogle eksempler på tre 25-årige israelere, der er blevet dræbt indtil videre i 2015. En Google-søgning vil vise, at navnene på disse unge mennesker ikke optræder noget sted i danske medier:

 

30. juni: Malachi Rosenfeld – 25 år gammel – angrebet af Ahmed Najar, et palæstinensisk medlem af Hamas med et jagtgevær – Malachi døde af sine skudsår

 

19. juni: Danny Gonen – 25 år gammel – blev angrebet i sin bil af en palæstinensisk mand på vejsiden, som lod til at have brug for hjælp, men som i stedet åbnede ild. Danny døde af sine sår, men hans ven, som også var i bilen, overlevede.

 

15. april: Shalom Sherki – 25 år gammel – blev dræbt, og hans kæreste blev alvorligt såret, på Holocaust Rememberance Day, da Khaled Koutineh med vilje kørte sin bil ind i et busstoppested i Jerusalem. Sikkerhedskameraer på stedet viser, at påkørslen uden tvivl var bevidst.

Læs også
De 4.006 palæstinensere som europæerne ikke har hørt om

 

15 mord på uskyldige israelere i 2014

Disse åbenlyse mord, udført af palæstinensiske arabere mod uskyldige israelske borgere, er ikke en sjældenhed. Der var 15 sådanne mord i 2014. Disse historier bliver dog sjældent bragt i de danske medier.

 

Sidste december blev et barn voldsomt kvæstet i et typisk brandbombeangreb. 11-årige Ayala Shapira fra Samaria sad i en bil med sin far, da en brandbombe blev kastet ind i bilen af to palæstinensere. Brandbomben landede i hendes skød. Hun kæmpede for livet i flere dage, og overlevede helt mirakuløst. Hun kunne have været død, og hvis hun var, så havde vi nok intet hørt om det alligevel.

 

Hvis palæstinensere bliver dræbt, ofte under angreb eller optøjer, som de, der er beskrevet ovenfor, eller af rabiate jødiske bosættere, som det var tilfældet i sidste uge, så finder medierne mere end nok spalteplads til, at oplyse det danske folk om det.

 

Det er vigtigt, at påpege, at manglen på rapporter om angreb på israelere, uanset om der er tale om brandbomber, knivstik, eller raket- og missilangreb, ikke bare negligerer israelernes lidelser, men den udstiller også det bredt dækkede israelske modsvar, som værende urimelig og (det ord, som er mediernes yndlingsord, når det omhandler Israel) uforholdsmæssig.

 

Her er spørgsmålet, som de danske medier bør stille dem selv: Hvorfor er palæstinensiske dødsfald mere nyhedsværdige end israelske?

 

Læs også
USA støtter Israel mod EU

Yvette Espersen er redaktør af israel-info.dk og support-israel.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…