Hvem fører skræmmekampagne, Inger Støjberg?

“Man skal høre meget, før ørerne falder af” lyder et gammelt ordsprog. Heldigvis da. Ellers var ørerne måske røget sig en tur i weekenden, da integrationsminister Inger Støjberg på Venstres landsmøde skingert anklagede Dansk Folkeparti for at føre skræmmekampagne op til folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december.

 

Ord som “falsk” og “uhæderlig” blev brugt, da Inger Støjberg skulle udtrykke sin harme over, at man fra bl.a. DF’s side har formastet sig til at nævne, at man med et “ja” den 3. december vil lade det være op til et almindeligt flertal i Folketinget at beslutte, om Danmark i fremtiden skal være en del af EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik.

 

Det undrer mig meget. Det smager ærligt talt en anelse af desperation. For det første er det jo helt åbenlyst korrekt, at vi skal stemme om at afskaffe HELE retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning. Det er jo helt faktuelt sådan, det forholder sig. Derefter er det kun en POLITISK aftale mellem ja-partierne, som vil være danskernes bolværk mod yderligere suverænitetsafgivelse. Dette er ligeledes indiskutabelt korrekt. Det har jeg og flere af mine gode kolleger i DF fremhævet. Uhæderligt? Nej vel?

 

Jeg er heller ikke beroliget af ja-partiernes såkaldte garanti for, at de ikke vil afgive mere magt til EU. Heller ikke selvom statsministeren mener at vide, at den gælder “til solen brænder ud”. Det provokerer åbenbart Inger Støjberg, at jeg og andre ikke bare tager ja-partierne på ordet. Det skyldes bl.a., at det helt åbenlyst er umuligt for ja-partierne selv at blive enige om, hvad det egentligt er, de er blevet enige om.

 

Venstre garanterer, at de aldrig vil gå med i EU’s asylpolitik uden at afholde en folkeafstemning først. Men de Radikale føler sig ikke bundet af Løkkes garanti, og SF mener ligefrem, at man skal stemme ja netop FORDI det er vejen til at blive en del af EU’s fælles asylpolitik. Forvirret? Næppe lige så meget som ja-partierne.

 

Og hvis det nu var så magtpåliggende for ja-siden en gang for alle at slå fast, at man ikke vil afgive mere suverænitet på det retspolitiske område og aldrig vil tilslutte sig den fælles asyl- og udlændingepolitik uden en folkeafstemning, hvorfor skriver man det så ikke ind i lovteksten som en juridisk garanti i stedet for blot at lave en luftig politisk aftale?

 

Og så er der det med skræmmekampagnen… Mener Støjberg helt seriøst, at det er DF, der fører skræmmekampagne? Lad mig blot minde om, at det er ja-siden, der har lavet plakater med retoucherede billeder af børn, som har været udsat for overgreb. Eller mener hun, at det kun er børnelokkere, der vil blive begejstrede over et “nej”. Og det er ja-siden, der kun vil tale om Europol – selvom om de partier, der anbefaler et nej, jo også er enige i, at vi skal finde en løsning, så vi kan blive i Europol – og skøjter let hen over alle de andre retsakter.

 

Jeg er næppe den eneste, der sidder tilbage med følelsen af, at ja-sidens kampagne også denne gang i udpræget grad minder om tidligere tiders skræmmekampagner op til EU-afstemninger. Hvem husker ikke euro-afstemningen i 2000, hvor der ingen ende var på de ulykker, som ville regne ned over danskerne, hvis de formastede sig til at stemme nej. Et stort flertal af Folketingets partier, store interesseorganisationer og internationale “eksperter” stod i kø for, at banke de genstridige danskere på plads.

 

Men danskerne lod sig ikke kue og sagde “nej tak” til euroen. Og ikke blot overlevede nationen. Nej, i dag er langt de fleste glade for, at vi holdt fast i kronen. Det har sparet os for mange milliarder kr. i hjælp til nødstedte eurolande.

 

Jeg vil opfordre danskerne til ikke at lade sig skræmme. Vi valgte rigtigt i 2000, da vi stemte nej. Det er også det rigtige valg denne gang.

 

Kenneth Kristensen Berth MF, EU-ordfører for Dansk Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…