Hvad er danskhed? – hvor svært kan det være!

Colourbox

Der snakkes meget om danskhed. Hvad er det? Er det at spise leverpostej eller flaskesvær med persillesovs, eller at respektere andres meninger og være tolerant overfor andre. Jeg mener ikke noget af det holder vand.  Mon såkaldt danskhed blot er en mediaskabt skrøne?

 

I alle verdens samfund fungerer 80-procents-regelen, det vil sig at 80 procent af befolkning fører en almindelig tilværelse med almindelige meninger med almindelige gøren og laden, men på hver side er der 10 procent med yderligtgående meninger.

 

Desværre er vores medier indrettet efter de 10 procent på hver side, det er kun deres meninger vi hører. De resterende 80 procent er tavse eller stille akkurat som når de passer deres daglige gøren, betaler skat og holder samfundet i gang, det gider medierne ikke interessere sig for.

 

Er nationalfølelse danskhed?

Alt det, vi generelt forestiller os, finder også i andre steder i verden. Inderne respekter deres flag og danskerne deres, der er ikke nogen odiøst i, at man respekter sit nationale flag.

 

Men at hejse Dannebros flag og påberåber sig at man har danskhed, holder heller ikke vand.

 

Det man kan prale af og være stolt over, er at Danmark er et land der har indførte fri uddannelse.

 

Men samfundet har udviklet sig, således at for mange mødre og fædre er udearbejdende, dermed er børn udlagt til skolens opdragelse.

 

Med tiden har vi fået en generation, hvor arvede værdier er blevet fortyndinger, så meget, at der snart ikke er nogen essens tilbage.

 

Værdier bliver tabu-emner

I sted for at værdierne er blevet udviklet til vores moderne tid, bliver de skubbet til side og transformeret til et tabu emne.

 

Læs også
Boganmeldelse – Kampen om ’danskhed’

I fortyndet form, er næstekærlighed og demokrati tilsyneladende blevet store emner, som man fejer alt andet ind under.

 

Næstekærlighed uden kærlighed for sine værdier, er som tomme kar der buldrer. Man kan ikke redde ”næsten” hvis man selv synker ned i en bundløs og værdigløs tilstand.

 

Den folkeskole som blev oprettet i 1814, samt det første universitet i Danmark er 1479, det kan man være stolt over.

 

Men det er Grundvigs efterskoler der er grundpillerne i danskhed.  Det er denne (ud)dannelse som skabt forståelse og homogene samfund, der har bidraget til sociale velfærd og kvinderens ligeberettigelse.

 

Religion og Gud understøtter kulturen

Desværre er bagsiden af medaljen, at vi blev for kloge og forkastede og negligerede religion og Gud.  Et samfund kan ikke eksistere uden religion og Gud, der går som usynlige tråde i en blomsterkrans.

 

Historisk set er mange kulturer druknede under udefra kommende tsunamier pga., deres disharmoni og uden fælles forsvar.   Det er sket blandt indianere, inkaer, romerne og i byzantinske-, jødiske- og hindu samfund.

Læs også
Legegrupper gør de svage børn en bjørnetjeneste

 

Men jødiske og hinduistiske samfund er bestået trods massiv og umenneskelig undertvingelse fra fremmede, fordi man ikke forkastede religion og Gud, men tilpassede det til moderne tider. Dét er med til at man kan overleve tsunamier.

 

Danskhed er en følelse

Danskhed er ikke noget det hænger i luften og forbeholdt etnisk fødte danskere.  Det er en følelse man har som HC Andersen skriver i sin berømte digt ” I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går”.

 

Jeg har tilladt mig at skrive lidt om på det, selvom jeg ikke er født i Danmark ”– men det er i Danmark jeg har hjemme, her har jeg rod og herfra går min verden.  Det er dette tilhørselsforhold alle børn bør have, og det skal vuggestuer og skoler være mere bevidste om.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…