Gymnasierektorernes formand vil ikke gribe ind overfor den uhæmmede tilgang til gymnasiet – nu får hun kritik af ekspert

Uffe Gravers Pedersen og Anne-Birgitte Rasmussen, formand Rektorforeningen.

”Unge skal ikke tvinges til at blive håndværkere” er titlen på kronikken i Berlingske d. 26. August 2015, forfattet af formanden for foreningen med det ubeskedne  navn ”Danske Gymnasier”.

 

Det er ikke, som navnet prætenderer, en forening, der repræsenterer gymnasiet i alle dets afskygninger: ledere, bestyrelser, lærere, elever, teknisk personale m.v såvel i det almene gymnasium som ved erhvervsgymnasierne. Det er en forening for ledere i det almene gymnasium, altså det der tidligere hed Rektorforeningen.

 

Underskud af akademikere

Formanden er bekymret for, at undervisningsministerens tanke om at erstatte den nuværende vurdering af de unges faglige, personlige og sociale kompetencer med et karakterkrav for optagelse i gymnasiet vil medføre en risiko for et generelt lavere uddannelsesniveau.

 

Ved at tvinge de unge væk fra gymnasierne, risikerer man at få et overskud af faglærte arbejdere og endnu større underskud af akademikere, siger hun. Det er en frygt, som få uden for Danske Gymnasier vil forstå, endsige dele.

 

Formanden mener, at det vil være en fejl at ”forsøge at flytte elever over på uddannelser, som de ikke har motivationen eller interessen i at gennemføre”. Man skal i stedet finde gode initiativer til at støtte de unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og gøre det mere attraktivt at gøre det, mener formanden.

 

Det lyder smukt, men der er formentlig ikke mange uden for Danske Gymnasier, der tror på, at det forslag vil have nogen effekt.

 

Ingen kan laste en foreningsformand for at varetage foreningens interesser, men det ville nu alligevel have været mere interessant at læse en kronik med titlen: Hvordan undgår vi at lokke uegnede og umotiverede unge til at blive gymnasieelever?

 

Optagelsessystemet fungerer ikke

Det er åbenlyst, at det nuværende optagelsessystem ikke fungerer. I bare iver for at få så mange som muligt til at tage en ungdomsuddannelse har man tilladt en folkevandring ind i gymnasiet, som nu optager 74% af en ungdomsårgang, heraf langt størsteparten i det almene gymnasium.

 

Det har ført til, at tilgangen til erhvervsuddannelserne på 10 år er faldet fra 31% til 19%, langt under hvad der er behov for. Det har også ført til, at der er et betydeligt antal unge, der ender med en dobbeltuddannelse. De tager først en gymnasial uddannelse og begynder derefter på en erhvervsuddannelse. Det er en helt overflødig omvej. Det spilder de unges tid og reducerer det antal år, de er til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

Pjæk afspejler manglende evne og motivation

Realiteten er, at der lidt efter lidt er blevet stort set fri adgang til gymnasiet uanset ansøgernes evner og motivation.

 

En massiv del af folkeskolens elever vælger bevidstløst gymnasiet, fordi det ligner folkeskolen mest, fordi de andre elever også gør det og fordi gymnasiet dygtigt har tilpasset sig elevernes sociale behov og interesser.

 

Det er næppe tilfældigt, at der er et omfattende pjækkeri i gymnasierne, som Berlingske refererer udførligt samme dag.

 

Tidligere havde man egnethedserklæringer fra folkeskolen, hvor der var klare og høje karakterkrav for at blive erklæret for egnet. De er blevet erstattet af en system med uddannelsesparathedserklæringer, og det fungerer ikke som en sikring for, at det er de bogligt interesserede og kvalificerede, der optages.

 

Ikke-uddannelsesparate optages i stor stil

De undergraves desuden af gymnasierne, der optager omkring halvdelen af de elever, som kommer til optagelsesprøve, fordi de ikke er blevet vurderet til at være uddannelsesparate.

 

Læs også
Syrerne er de dårligst uddannede af alle flygtninge – ‘eksperter’ fortalte os ellers noget ganske andet

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan det har påvirket de vejledere, der udsteder uddannelsesparathedserklæringer.

 

Det er på høje tid, der gribes ind over for den uhæmmede tilgang til gymnasiet, der sammen med Gymnasiereformen af 2005, Karakterreformen og Taxameterordningen har medført et fald af betydelige dimensioner i gymnasiets faglige niveau.

 

Det er rigtigt, som formanden skriver, at ”De almene gymnasier leverer fagligt dygtige elever til de videregående uddannelser…”, men dermed ses der behændigt væk fra, at der er et betydeligt antal elever, der ikke er fagligt dygtige.

 

I øvrigt havde det vel også været på sin plads at tilføje, at de andre gymnasiale uddannelser også leverer faglige dygtige elever til de videregående uddannelser

 

Ingen karakterkrav til gymnasiet

Danske Gymnasier vil slet ikke have et karakterkrav for optagelse i gymnasiet, og undervisningsministeren og Venstre vil have et krav på 4, men ingen af forslagene dur.

 

Hvis man mener det alvorligt, at der skal flere elever i erhvervsuddannelserne, og at gymnasiets faglige niveau skal hæves, skal vi have et karakterkrav på 7, nogenlunde det vi havde tidligere, dengang det faglige niveau endnu var højt i gymnasiet.

Læs også
Lektor slår alarm: Over halvdelen af eleverne fra folkeskolen kan ikke regne, og de fleste lærere kommer for sent til timerne

 

Uffe Gravers Pedersen er tidligere undervisningsdirektør

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…