Forhandlingerne mellem partierne bag Gymnasiereformen af 2005 om en ny gymnasieaftale er brudt sammen. Det er gode nyheder for gymnasiet, for den aftale, som regeringen har lagt frem, er helt utilstrækkelig til at rette op på forfaldet i gymnasiet.
Undervisningsministeren mener, ikke forbavsende, noget andet. Hun ærgrer sig over sammenbruddet.
”Det er jo egentligt absurd. Rent faktisk kunne vi have gennemført en række forbedringer, vi var enige om. Men desværre gik der valgkampfnidder i den. Møderne har vist, at der var bred opbakning til at bevæge os i den retning, som regeringen har udstukket. Desto ærgerligere er det, at det hele falder på en diskussion om karakteren 4 eller 7”, siger Undervisningsministeren til Altinget.
Ministeren har ikke forstået
Det er bekymrende, at Ministeren slet ikke har forstået, at det er netop denne diskussion, der er den helt afgørende for, om gymnasiet igen kan blive en boglig uddannelse for elever, der har anlæg for en boglig uddannelse med et højt fagligt niveau.
Regeringen står ubevægeligt fast på, at adgangskravet kun skal være 2 i fagene dansk og matematik. Venstre og Konservative vil have, at folkeskolens elever skal have opnået mindst 4 i de to fag, mens Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker, at der skal stilles krav om 7. Det lyder umiddelbart, som om 4 kunne være et kompromis, men det vil regeringen ikke være med til, og det er i en vis forstand lykkeligt, for det ville være et dårligt kompromis.
Det klogeste forslag er det, der kommer fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Regeringens forslag om, at elever kan nøjes med bare lige at krybe op over dumpegrænsen for at komme i gymnasiet er absurd og vil skære ud i pap det, som er den reelle situation i dag, nemlig at enhver elev fra folkeskolen, uanset motivation og evner, kan komme i gymnasiet.
En rektor tager bladet fra munden
Som rektor for Birkerød Gymnasium formulerer det: ”Det giver ingen mening at operere med adgangskrav på 2 og 4. Det er det samme som at devaluere gymnasieuddannelsen. 4 gives for den jævne præstation, hvor man i mindre grad opfylder fagets mål og har adskillige væsentlige mangler. Hvordan kan man blive taget seriøst som et bogligt og studieforberedende uddannelsessted, hvis de elever, man slipper ind, behersker fagene så dårligt?”
Undervisningsministeriet skønner på baggrund af de elever, der går i gymnasiet i dag, at det vil være 2%, der bliver berørt af et adgangskrav på 2, mens et krav om 4 skønnes at ville berøre ca 7%.
Realiteten bliver uden tvivl, at det vil blive betydeligt færre, der bliver berørt af et krav om 2 eller 4 både p.g.a. karakterudviklingen i folkeskolen, og fordi gymnasierne vil bruge kattelemmen til at fastholde elevtallet. Gymnasierne kan nemlig vælge at optage elever, der ikke har kunne få en gymnasieparathedserklæring alligevel, og det går de i dag med halvdelen af de elever, der ikke skønnes parate.
Der bør være færre gymnasieelever
En meget stor gruppe af disse elever er hverken motiverede eller kvalificerede for uddannelsen. At en stor del gennemfører og bliver studenter alligevel skyldes de sænkede faglige krav, karakterinflationen efter karakterreformen og taxametersystemet, der motiverer skolerne til at tænke i økonomi i stedet for kvalitet.
Antallet af gymnasieelever skal bringes betragteligt ned for at genskabe gymnasiets faglige standard og for at tilvejebringe en bedre fordeling af de unge på de forskellige ungdomsuddannelser. Derfor er et adgangskrav på 7 til i hvert fald de tre-årige gymnasiale uddannelser nødvendigt.
