Klima og kvælstof
Der tales en del om klima og landbrug i valgkampen. Her er den oplagte løsning, der er lige til at plukke, og som ingen ulemper har.
Grøn politik kræver mere kvælstof
Hvis man ønsker grøn udvikling i direkte forstand, er svaret mere kvælstofgødning til landbruget. Enhver husmor ved, at stueplanterne bliver mere grønne og sunde med tilstrækkelig tilskud af gødning, hvorimod de bliver blege og usunde med for lidt gødning.
Hvis man ønsker grøn udvikling i overført betydning i form af klimavenlig politik, er svaret ligeledes mere kvælstofgødning til landbruget.
Fuldgødskede afgrøder (EU’s ligevægtsprincip) binder nemlig langt mere CO2 end de mangelfuldt gødskede afgrøder, som er resultatet af de specielle danske restriktive kvælstofnormer.
Heroverfor argumenterer grønne politikere helt korrekt, at CO2 frigives igen, når afgrøden anvendes (spises).
Det afgørende punkt er imidlertid, at velgødskede større afgrøder også sikrer en større mængde CO2 indlejret i rødder/planterester, som forbliver på marken, hvor den forøger jordens kulstofindhold (mere humus).
Undergødskning belaster klimaet
Omvendt går det, når afgrøderne undergødskes, som det er tilfældet i Danmark på grund af nogle politisk bestemte normer. Undergødskede afgrøder henter næringsstoffer fra jordens humuslag, som herved nedbrydes (”brændes af”) og frigiver CO2 til skade for CO2-regnskabet.
Følgende beregning viser, hvor meget CO2, der realistisk kan bindes i humuslaget ved fagligt korrekt gødskning:
CO2-binding i jordens humuslag
Pløjelaget (30 cm) indeholder ca. 4200 t jord pr. ha. I gennemsnit indeholder denne jord ca. 2,5% humus. Humus indeholder 58% kulstof (C). Det vil sige, at pløjelaget indeholder (4200 t x 0,025 x 0,58) = ca. 61 t kulstof pr. ha. Det svarer til ca. 224 tons CO2-ækvivalen-ter pr. ha.
Ved optimal forsyning med næringsstoffer – herunder kvælstof (N) – anses det for realistisk, at øge humusindholdet med 0,8% pr. år, svarende til 0,02%-point.
Det betyder, at der kan bindes ekstra 224 t x 0,008 = 1,8 t CO2 pr. ha. pr. år.
På 2,5 mio. ha dyrket landbrugsareal kan der bindes ekstra ca. 4,5 mio. t CO2 pr. år – eller omkring 22 mio. t CO2 frem til 2020.
Mange fordele
Ved at ændre de katastrofale danske kvælstofnormer, så de indrettes efter det såkaldte ligevægtsprincip, som tildeler planterne præcis den mængde næring, de skal bruge, opnås flere fordele:
- Opfyldelse af klimakravene.
- Højere udbytter.
- Større proteinproduktion, og derfor mindre import af protein fra Sydamerika.
- Bedre brødkorn, så vi igen kan spise brød af danske råvarer.
- Bedre økonomi i landbruger og i samfundet.
Det kan kun gå for langsomt med at få rettet op på mange års fejlgreb over for landbrugets anvendelse af livsvigtige næringsstoffer.
Poul Vejby-Sørensen
Cand. agro.
