Grænsen er dansk – og skal forblive dansk!

Danmark har i dag den fulde statslige jurisdiktion over sine territoriale grænser – og dermed den fulde ret til kontrol af de danske grænser til lands, til vands og i luften. I dag er Folketinget og den danske regering de øverste beslutningsinstanser om alt, hvad der skal foregå omkring de danske grænser. Det er disse danske myndigheder, der i sidste ende afgør, i hvilket omfang Danmark skal kontrollere bevægelser over grænsen, bevogte og måske afspærre sine grænser; og gøre dette permanent, hvis det er det, vi vil.

 

Danmark kan opsige Schengen-aftalerne hvis nødvendigt

Danmark har som bekendt tiltrådt de såkaldte Schengen-aftaler, der bygger på fri bevægelighed mellem landene, og som sætter meget snævre rammer for, hvornår, hvor længe og hvorledes Danmark må kontrollere bevægelser ind over de danske grænser.

 

Men fordi Danmark ønsker at bevare kontrolretten over de danske grænser fuldt ud på danske hænder, har Danmark tiltrådt disse Schengen-aftaler som mellemstatslige aftaler, Det vil sige, at der ikke er nogen anden overdommer over disse aftaler end staterne selv, herunder Danmark. Danmark kan altså i dag opsige disse Schengen-aftaler, og sige til de andre stater, at vi ikke vil være med mere, fordi vi har behov for at kontrollere og bevogte vore grænser på en mere effektiv og permanent måde, end Schengen-aftalerne tillader.

 

Andre lande har ingen opsigelsesret

Men sådan er det ikke for de fleste andre EU-lande. For i 1997 blev Schengen-samarbejdet overnationalt og ophøjet til EU-ret, som altså dermed fratog disse lande den national-juridiske ret til deres egne grænser, og den ultimative ret til selv at bestemme, hvordan de kontrollerer deres grænser.  For tid og evighed er disse lande nu bundet til EU´s retsakter vedrørende grænsekontrol.

 

For EU´s retsakter er uopsigelige.  Kontrollen og bevogtningen af disse landes grænser tillhører nu ikke landene selv, men EU, og er underlagt EU´s retssystem og EU-domstolen. Det er EU, der bestemmer. I medfør af de aktuelle terrorhandlinger i Paris har Frankrig lukket sine grænser, dvs. indført effektiv grænsekontrol. Men en sådan kontrol kan for Frankrig kun være midlertidig; det siger EU-retten. Om kort tid vil Frankrig være tvunget til igen at åbne sine grænser, og Frankrig vil atter være kastet ud i total uvidenhed om, nøjagtigt hvem og hvor mange der er rejst ind i og ud af Frankrig. For Frankrigs grænser tilhører i juridisk henseende EU.

 

Retsforbeholdet sikrer Danmark som øverste myndighed

Men Danmarks grænser tilhører danskerne.  Sådan er det, fordi Danmark har et retsforbehold over for EU. Retsforbeholdet betyder, at Danmark har kasseret EU-myndighederne, EU-retten eller EU-domstolen som overdommer over forholdene omkring de danske grænser. Grænserne er danske i den forstand, at det er os selv, der har den fulde jurisdiktion og myndighed og magt over forholdene omkring de danske grænser. Grænserne er danske.

 

Det vil regeringen og ja-partierne lave om på. Hvis vi ophæver vort retsforbehold over for EU og tilslutter os den såkaldte tilvalgsordning, så er vi ifølge EU-reglerne (protokol 22) forpligtet til ganske automatisk – som det allerførste – at underlægge os Schengen-aftalerne som EU-ret. På dette område kan vi hverken vælge til eller vælge fra, hvis vi ophæver det danske retsforbehold og siger ’ja’ til EU´s tilvalgsordning. Det vil sige, at Danmark mister sin fulde selvbestemmelse og statslige jurisdiktion over al grænsekontrol og gør EU til juridisk overdommer over alle foranstaltninger omkring de danske grænser.

 

Danmark afleverer for tid og evighed al ret, magt og myndighed over de danske grænser til EU. Danmark mister i denne forstand sine grænser.

 

Storbritanniens tilvalgsordning

Læs også
Langt over to hundrede menneskesmuglere er fængslet på grund af grænsekontrol – men Radikale kaldet det symbolpolitik

Skulle vi da ikke bare gøre som Storbritannien, der jo har tilsluttet sig EU´s tilvalgsordning? Storbritannien har gennem årene tilsluttet sig omkring 70 EU-retsakter, som Storbritannien ikke ser nogen national ulykke i at binde sig til for tid og evighed. Er det ikke ret smart, sådan selv at kunne vælge og vrage mellem alle de bindende EU-retsakter, nærmest som fra et tag-selv-bord?

 

Men det mærkelige er, at i den EU-protokol, der gav Storbritannien lov til at tilslutte sig EU´s tilvalgsordning og altså at underlægge sig EU-retsakter efter eget behagelig tilvalg, dér står der intet om, at Storbritannien forpligter sig til automatisk og som det første at underlægge sig Schengen-retsakterne om grænsekontrol. Nej, dér står der tværtimod, at Schengen-aftalerne slet ikke gælder for Storbritanniens eventuelle beslutning om at overgå til EU´s tilvalgsordning.

 

For Storbritannien og Irland og nogle enkelte andre lande har ikke villet tilslutte sig Schengen-aftalerne overhovedet. Storbritannien bestemmer selv over sine grænser, og udfører permanent og effektiv kontrol og bevogtning af sine grænser, ganske som det passer briterne at gøre det. Herunder også detaljeret og politimæssig person- og paskontrol; det ved enhver, der besøger Storbritannien.

 

Opsigelse af retsforbeholdet betyder øjeblikkelig overgang til EU´sretssystem?

Er det da så ikke mærkeligt, at det netop alene for Danmarks eventuelle opsigelse af retsforbeholdet gælder, at vi som det første automatisk bliver underlagt EU´s retssystem hvad angår al dansk grænsekontrol. Hvem har foranlediget denne EU-bestemmelse indført?

 

Var det alle de øvrige EU-lande, der havde held til at binde Danmark til en sådan forpligtelse, men ikke at binde det mere magtfulde Storbritannien? Eller var det mon Tyskland, der taktisk klogt og forudseende på denne måde kunne se frem til for tid og evighed at kunne dominere dansk kontrol over den dansk-tyske landegrænse i tysk interesse? Eller var det de danske politikere selv, som i sin tid konstruerede Danmarks retsforbehold?

 

I så fald var det en politisk fadæse af rang – eller en udspekuleret måde, hvorpå man ved en fremtidig opgivelse af retsforholdet kunne narre de danske vælgere bort fra muligheden af at kunne bevare den fulde danske jurisdiktion over de danske grænser. Altså: Hvis man kan få danskerne til at opgive retsforbeholdet, så vil Danmarks uindskrænkede og fulde kontrol af sine grænser ryge med i købet. Smart, ikke?

Læs også
Omvendt grænsekontrol: De kriminelle fik et chok og politiet kunne gnide sig i hænderne over fangsten

 

Flertal ønsker genindførelse af dansk grænsekontrol

For ikke så lang tid siden viste en opinionsundersøgelse, at 61 % af danskerne ønskede genindførelse af dansk grænsekontrol. Men afskaffer vi vort retsforbehold den 3. december, kan vi skyde en hvid pil efter disse ønsker. For så bestemmer vi slet ikke selv de foranstaltninger, vi ønsker at indføre omkring de danske grænser. Så kan enhver krydse de danske grænser, sådan som kun EU tillader det. Det vil være en katastrofe i den nuværende ukontrollable situation med endeløse folkevandringer og alt det, som disse medfører.

 

Husker De, da Danmark for en periode indførte grænsekontrol i 2011 under den daværende borgerlige regering? Den tidligere EU-Kommissionsformand Barroso sendte et truende brev til den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og Danmarks daværende udenrigsminister Lene Espersen blev kaldt på gulvtæppet hos Tysklands udenrigsminister – og kom smilende hjem. Kort tid efter blev den danske grænsekontrol ophævet.

 

Et ja betyder uigenkaldelig afgivelse af kontrol med Danmarks grænser

Hvor står vi i dag? Igen med statsminister Lars Løkke Rasmussen. Men denne gang med en statsminister, der tilsyneladende er skræmt fra vid og sans ved al tale om dansk grænsekontrol. Der må være sket noget alvorligt med ham. Vi står i en situation, hvor der netop er brug for en permanent, håndfast, fast etableret og effektiv dansk grænsekontrol som aldrig før. Enhver ved det – og enhver kan se det. Men regeringen tør ikke og vil ikke. I stedet har regeringen sendt danskerne til folkeafstemning om vort retsforbehold over for EU.

 

Hvis resultatet ender med et ’ja’, så har regeringen totalt afmonteret ethvert nuværende og fremtidigt vælgerkrav om indførelse af effektiv og permanent dansk grænsekontrol. For så har regeringen dermed frarøvet danskerne den fulde juridiske myndighed over alle danske grænseforanstaltninger. Så har regeringen sat sig selv, de danske vælgere og Folketinget totalt ud af spillet omkring de danske grænser.

 

Det nuværende kaos af grænseoverskridende kriminalitet, international terror og ukontrollable folkevandringer viser så klart som dagen, at kontrollen og jurisdiktionen over den danske grænse skal bevares uindskrænket på danske hænder. Sverige har indført grænsekontrol. Flygtninge og indvandrere strømmer ind i Tyskland; tyske myndigheder vurderer selv, at Tyskland i 2020 kan stå med 20 millioner muslimske fremmede – i Danmarks naboland! Terroraktioner i Frankrig og andre steder sker nu med en hyppighed og grusomhed, som gør det åbne og ukontrollerede Europa til vor tids Mellemøsten. Storbritannien har klogelig bevaret kontrollen over sine grænser. Midt i alt dette står Danmark – med åbne, ukontrollerede og ubeskyttede grænser! De danske vælgere skal holde tøjlerne på vore politikere ganske stramme – der er ingen andre til at gøre det. Hold fast! Danmark har i international sammenhæng ikke så megen magt at sætte bag vores krav. Derfor er det særdeles vigtigt for os at være påpasselige med, hvad vi afgiver af dansk ret. For hvad vi har afgivet af ret, vil blive brugt imod os ved den mindste lejlighed. Dansk grænsekontrol er alt for vigtig til, at danske vælgere skal opgive retsforbeholdet og bortdelegere det til folketinget alene at tilvælge EU´s retsakter; for folketinget delegerer dermed kontrollen over de danske grænser videre til EU; uigenkaldeligt og for tid og evighed tabt for danskerne.

Læs også
Dansk Folkeparti stiller krav til ny regering om fast grænsekontrol – det er der meget gode argumenter for

 

Nej, aldrig i livet!  Grænsen er dansk – og skal forblive dansk! Stem nej!

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…