Fotografens avis elsker det multikulturelle, men da han kom ud i ghettoen, viste det sig, at kærligheden ikke var gengældt – tværtimod

You Tube

Malmø er Sveriges tredjestørste by, og det er en by under stærk forandring. En tredjedel eller knap 100.000 af Malmøs indbyggere er født i udlandet, den største gruppe i Irak.

 

Og Malmøs forandring går heller ikke stille for sig. Byen bliver kaldt Nordens gangsterby. Skud, drab og bomber sker hver eneste uge. Til dato har byen været vidne til ikke mindre end 30 granatsprængninger.

 

Malmø er en by i social opløsning, og det bliver værre og værre. Sidste år registrerede politiet 67 skudepisoder i årets første 8 måneder.  19 personer blev sårede i perioden.

 

Men selvom Malmø mere og mere minder om en by i undtagelsestilstand, har myndigheder og medier lagt låg på, og nu er kriminalitet og bandemiljø så omfattende, at også medier bliver truet til at holde sig væk.

 

Det fik en fotograf at føle i sidste uge, hvor han skulle dække en sag om en skudepisode i bydelen Seved. En gruppe indvandrermænd i tyverne truede ham til at slukke kameraet.

 

”De sagde, de ville “skade mig.” Det var ubehageligt, for man ved aldrig, om de er bevæbnede eller ej,” siger  fotograf for Sydsvenskan Patrick Persson.

 

Men vold og chikane er åbenbart et vilkår for en fotograf på job i Malmø.

 

”I nogle områder, får jeg kastet sten efter mig, der bliver råbt sexistiske ord efter mig eller jeg bliver sparket. Det fører desværre til, at jeg i visse situationer ikke længere tør komme så tæt på, at jeg kan tale med folk. Journalistikken kommer til at lide under det,” siger fotografen.

 

Hans redaktør er enig.

 

Politisk korrekt avis

Ironisk nok kom fotografen fra den politisk korrekte avis Sydsvenskan. Men utak er verdens løn.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

“Sydsvenskan har gennem lang tid systematisk skamrost masseindvandringen og multikulturalismen. Men kærligheden blev efter alt at dømme ikke gengæld, da avisens udsendte blev udsat for trusler, da de besøgte Seved, der er en af de bydele som er resultat af den integrationspolitik, som avisen hylder”, skriver Avpixlat.

 

Og sådan er holdningen gennemgående blandt politikere og meningsdannere i Sverige. Ingen vil adressere den store underliggende problem: Sveriges indvandrings- og asylpolitik.

 

Sveriges elite ønsker at brande Sverige som verdens førende indenfor humanisme og næstekærlighed. Det betyder at hundrede tusinder af mennesker fra ikke-vestlige, ofte muslimske lande valfarter til Sverige.

 

Malmø-bydelen Seved var kulisse for to andre alvorlige episoder i juni måned. Det begyndte 7. juni, da en skudsalve blev affyret mod et vidne i en retssag. En af de kriminelle grupper ville dræbe vidnet, som de mente havde forrådt dem og nu ville udlevere dem til politiet.

 

Dagen efter var der en ny skudveksling, og ugen efter eksploderede en håndgranat i bydelen Seved. I de følgende uger var der endnu en skudepisode – denne gang med automatvåben – og der blev fundet håndgranater på åben gade flere gange.

 

En del beboere i området overvejer nu at flytte, det er især børnefamilier som er blevet chokeret over de voldsomme hændelser.

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

 

Det handler om at overtage magten

Når indvandrere truer journalister og fotografer, og når de kaster sten efter politi og redningskøretøjer, så er det for at vise hvem der har magten i boligområdet.

 

Og hvis man føler sig meget magtfuld, så knuser man ruderne og/eller skærer dækkene op på politiet biler.

 

Sådanne overgreb er der utallige eksempler på, overalt i europæiske lande i de indvandrertætte boligområder. Her er myndighederne mere eller mindre sat ud af spillet og erstattet af parallelsamfund, som ofte bygger på regler lig muslimske klansamfund.

 

Mange steder vil brand- og ambulancereddere ikke køre ind, før de kan eskorteres af politiet. Og det er efterhånden blevet helt almindeligt, at politiet kommer i to biler, så den ene kan passe på den anden, når betjentene forlader bilen.

 

Hvis politiet ikke har så mange ressourcer, lader man en betjent blive tilbage ved bilen. Men her skal betjenten også passe på. Det så man et eksempel på i Bøgeparken Vollsmose i torsdags, hvor et par indvandrerdrenge susede forbi på en knallert, og idet de passerer betjenten som står og passer på bilen kaster de en brosten.

 

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

Den ramte heldigvis ikke den kvindelige betjent, men den knuste bilens siderude.

 

Men der er også steder hvor politiet ikke kører ind eller stopper bilen, det er især i Frankrig og i Tyskland, disse områder omtales som no-go zoner. Det har Den Korte Avis skildret i flere artikler af Søren Kern. De kan læses her  og her .

 

Kilder: Sydsvenskan, Avpixlat

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…