Mandag middag var det en kendsgerning, at der ikke bliver nogen bred aftale om asylpolitikken mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
Ét spørgsmål var afgørende for, at forhandlingerne brød sammen: Dansk Folkeparti og regeringen kunne ikke finde sammen om de såkaldte flygtningelandsbyer.
Flygtningelandsbyer
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har krævet, at der bliver etableret statslige flygtningelandsbyer.
Begge partier har set dette som en vej til at lette den økonomiske byrde på kommunerne fra de mange asylansøgere og flygtninge. Med flygtningelandsbyer ville staten overtage en betydelig del af udgifterne.
Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har også været enige om, at man med flygtningelandsbyerne kunne fjerne flygtninges fortrinsret til at få en bolig og sikre, at danskere ikke blev sendt bagest i køen. Flygtninge kunne få en bolig i de nye landsbyer.
Endelig har det for Dansk Folkeparti været vigtigt, at man med flygtningelandsbyerne kan undgå, at der skal bruges store ressourcer på at integrere flygtningene ude i samfundet. I stedet ønsker partiet, at de skal være parate til at rejse hjem, så snart forholdene i hjemlandet tillader det.
Uenighederne
Regeringen lagde op til, at man i første omgang skulle undersøge de praktiske problemstillinger i forbindelse med flygtningelandsbyerne – herunder hvem der skulle have ansvaret for skole, social service og andre ydelser, der normalt ligger i kommunerne.
Men Dansk Folkeparti ville have en forpligtende beslutning nu. Socialdemokraterne var derimod parate til at afvente en undersøgelse. Det samme var De Konservative, som også har deltaget i forhandlingerne.
Det står uklart, hvor Socialdemokraterne stod i de afsluttende forhandlinger, når det gælder afskaffelsen af flygtningenes fortrinsret til boliger. Skulle det også afvente en nærmere undersøgelse? Eller insisterer partiet på dette krav her og nu?
Konflikten mellem Venstre og Dansk Folkeparti
Der har i forhandlingerne været enighed om en række markante forslag.
Således vil en række asylansøgere først kunne få familiesammenføring efter tre år i Danmark mod tidligere et år. Desuden vil opholdstilladelse fremover kun blive givet for to år ad gangen mod tidligere fem.
Disse og en række andre forslag vil regeringen nu lægge frem i folketingssalen. Her vil både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne stemme for dem.
Men Dansk Folkeparti står nu frit, når det gælder flygtningelandsbyerne. Hvis flygtningepresset på kommunerne vokser yderligere i de kommende måneder, hvilket absolut kan ske, vil partiet givetvis slå på, at man kunne have undgået den situation ved at gå hurtigt i gang med flygtningelandsbyerne.
Omvendt insisterer finansminister Claus Hjort Frederiksen på, at man ikke kan give grønt lys for flygtningelandsbyer, før man har undersøgt, hvad det vil koste.
Der er således stof til nye konflikter mellem regeringspartiet Venstre og det største borgerlige parti, Dansk Folkeparti – umiddelbart efter, at de har kæmpet mod hinanden i forbindelse med folkeafstemningen.
Grænsekontrol
Mens hele snakken i forbindelse med sammenbruddet i forhandlingerne drejede sig om flygtningelandsbyer, var der påfaldende tavshed om et andet spørgsmål. Nemlig grænsekontrol.
Alle partier i forhandlingerne har været enige om, at langt den vigtigste opgave er at bremse asyltilstrømningen til Danmark. Men hverken flygtningelandsbyerne eller de forslag, der nu lægges ned i folketingssalen, vil være tilstrækkeligt til at dæmme op for tilstrømningen.
Her er grænsekontrol af helt afgørende betydning.
Spørgsmålet hænger i luften
Regeringen har lagt op til, at man skal gå i gang med at forberede et vigtigt grundlag for grænsekontrol. Det drejer sig om det såkaldte transportøransvar, der pålægger selskaberne bag tog, busser og færger at kontrollere folks ID-papirer.
En effektiv ID-kontrol vil med stor sikkerhed nedbringe asylstrømmen væsentligt. Men det står uklart, hvad der nu kommer til at ske på det område, og hvilke andre forslag til grænsekontrol der måtte være.
Efter de sammenbrudte forhandlinger hænger dette store og meget afgørende spørgsmål om grænsekontrol i luften.
Dér kan det ikke så godt blive hængende. Hvad sker der nu med det?