Europol <-> Interpol

Den megen tale om Europol, Europas FBI, og vigtigheden af at være medlem af denne, er meget overdrevent. Den organiserede kriminalitets hovedbagmænd befinder sig ikke inden for EU, de sidder i Rusland, Kina, Japan, USA, mfl. alle udenfor EU.

 

Det at de befinder sig udenfor EU medfører at Europol intet kan gøre, da Europol kun kan arbejde indenfor EU.

 

Disse grupper gnider sig i hænderne over den vigtighed der tillægges Europol, for det betyder at de har fred og ro til at gøre deres gerninger uden indblanding fra den side.

 

Europol er og bliver en subdivision af Interpol, det ville være i vores interesse at dyrke Interpol og at styrke denne. Europol kan kun operere indenfor de 28 medlemsstater, modsætningsvis kan Interpol operere i resten af verden, og den er langt større som bekendt.

 

Gennem Europol kan vi kun bekæmpe den del af den grænseoverskridende kriminalitet der foregår indenfor EU, det vil sige at det bliver til en slags symptombekæmpelse, kræftsvulsten sidder udenfor for Europols rækkevidde, og kan ikke røres.

 

Nedenfor stående citat stammer fra Euroman 22.11.2012.

 

“Sovjetunionens opløsning gav svinefede muligheder for den russiske mafia – eller Organizatsiya – som, klædt i Versace, guldkæder og pels, har gjort prostitutionsbranchen til en af de største industrier i den vestlige verden. Det indflydelsesrige Solntsevo-syndikat står bl.a. bag hvidvaskning i milliardklassen og tjener til privatfly og champagnefyldt jacuzzi på sortbørshandel, prostitution og narko. I løbet af 90’erne vokser organisationernes samarbejde. Flere russiske bander samarbejder med italienske og amerikanske netværk.

 

Den russiske og østeuropæiske mafia er – efter mafiastandard – meget støjende, men har tætte politiske forbindelser. Den mest lydløse organiserede kriminalitet står de kinesiske triader for. De er gode til prostitution, likvideringer, narkosmugling, menneskehandel, hvidvaskning af penge og hasardspil. Den japanske Yakuza er også god til at holde på hemmeligheder.

 

I dag er der et udbredt samarbejde mellem organiserede kriminelle netværk verden over. Den syd- og mellemamerikanske forbindelse, kartellerne, holder strømmen af stoffer flydende. Også i Afrika findes der mafialignende organisationer, som sørger for at organisere kriminaliteten”.

 

TV-2 nyhedernes Mikael Kamper forsøgte at få politiinspektør Bent Isager Nielsen til at erklære, at han ikke kunne bekæmpe kriminalitet uden Europol, det mislykkedes totalt, Bent Isager Nielsen mente, at det nok skulle gå, selv om det blev et nej 3. dec. Det var direkte et ynkeligt forsøg på at føre vælgerne bag lyset.

 

Læs også
FN’s migrationspagt skal ikke luskes igennem – Danmark bør udskyde sagen og overveje folkeafstemning

Selvfølgelig vil det kunne lade sig gøre at bekæmpe international kriminalitet også uden at Danmark er medlem af Europol, så længe vi er medlem af Interpol, der trods alt er vigtigere.

 

Så man kan med ro og god samvittighed stemme nej på torsdag. Gå hen og gør det, gør det for din indre sjælero, gør det for Danmark.

 

Med venlig hilsen Jørgen V. Casse MA Historie/Engelsk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…