Der er brug for et stærkt forsvar, som kan forsvare det danske territorie

Foto: Julia Vollertsen/Steen Raaschou

Det er vigtigt, at vi i Danmark har et stærkt forsvar. Vi skal ikke opleve et nyt 9. april!

 

Derfor er det sørgeligt så meget, der er blevet sparet på forsvaret de sidste år.

 

Det siger sig selv, at det ikke er muligt at have et stærkt forsvar, hvis man ikke bruger tilstrækkeligt med penge på det.

 

Derfor var vi i Dansk Folkeparti også umådeligt kede af at indgår et forlig om 15 % besparelser af forsvarsbudgettet ved sidste forligs-forhandling i 2012.

 

Vi stod desværre alene med tanken om, at man bør bruge flere penge på forsvaret, og var i sidste ende nødt til at gå med i aftalen for i det mindste at få indflydelse på forligets indhold. Dermed blev værnepligten reddet. Det var en trøst. Men det er trist, at vi måtte acceptere de store nedskæringer. Det skal vendes i næste forligsperiode.

 

I dag har nogle partier heldigvis skiftet mening med hensyn til finansiering af forsvaret. Nu synes de faktisk, at vi skal til at leve op til NATO´s krav om, at hvert land bruger 2 % af bruttonationalproduktet på sit forsvar. Et krav som Danmark slet ikke lever op til i dag med sit forbrug på forsvar på ca. 1,3 % af bruttonationalproduktet.

 

Vi har i Dansk Folkeparti også altid ment, at forsvaret skal kunne forsvare det danske territorium og ikke kun kunne kæmpe på den anden side af jordkloden. Derfor er vi glad for, at der nu er flere partier der støtter, at forsvaret i højere grad skal være territorialt. Det er alt sammen godt.

 

Rusland

Det der er mindre godt er, at holdningsændringen hos de andre partier skyldes deres frygt for Rusland. Hvor vi i Dansk Folkeparti ser et stærkt territorial-forsvar som en forsikring af Danmark, der til enhver tid skal være til stede, så ser de andre partier det som et modsvar på Ruslands politik overfor Krim og Ukraine.

 

De frygter, at Rusland vil opføre sig som Hitler-Tyskland og erobre land efter land. Det er en analyse, der efterhånden er blevet gentaget så mange gange, at de fleste tror på den.

 

Jeg mener til gengæld, at en er helt forkert. Hvis Rusland havde ønsket at genskabe Sovjet-imperiet, havde man gjort det for længst. Så havde man heller ikke indgået grænseaftaler med Norge, Letland, Estland og Kina, hvor man endda har afstået landområder.

Læs også
“Kunstige jomfruhinder”: Læger skal ikke vedligeholde overtro og uvidenhed

 

Der er heller ikke nogen aggressiv, ekspansionistisk ideologi at spore i de russiske lederes taler. Der er derfor meget, der tyder på, at Krim og Ukraine er nogle helt særlige tilfælde for Rusland, som ikke kan overføres til andre områder, for eksempel Polen og Danmark.

 

Jeg mener altså ikke, at Danmark er i fare, fordi Rusland ønsker indflydelse på landområder, der har en helt særlig betydning og historie for dem. Til gengæld kan vi risikere,  at der opstår krig, hvis vi følger Litauens opfordring til alle NATO-lande om at sende våben til Ukraine. Vi skal naturligvis hellere lægge pres på Rusland og de øvrige europæiske stormagter for at finde en fornuftig forhandlingsløsning på situationen i Ukraine og på Krim.

 

Det er ikke på grund af Ruslands handlinger lige nu, vi skal have et stærkt forsvar. Vi skal have et stærkt forsvar, fordi verden kan ændre sig hurtigt og uforudsigeligt fra fred til ufred. Som den for eksempel gjorde den 11. september 2001. Man kan ikke opbygge et stærkt forsvar på kort tid, – det tager mange, mange år. Derfor er det vigtigt at vi hele tiden sørger for, at vores forsvar er stærkt og brugbart.

 

Marie Krarup MF, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…