DR og TV2 har været vigtige redskaber for socialisterne og de kulturradikales “opdragelse” af danskerne

I DKA 16. juni 2015 skriver Ralf Pittelkow følgende:

 

“Fremtiden for DR og TV2. Valgkampens forløb må give det borgerlige Danmark anledning til at overveje, hvad der skal ske med DR og TV2 i fremtiden. Der er grund til at se på, om man kan svække den journalistiske magtkoncentration, der ligger hos de to medier, så alsidighed og pluralisme får bedre vilkår.”

 

Ja, lige akkurat! Og dette behov har været til stede i mange år.

 

Borgerskabet har aldrig forstået den ideologiske kamp

Men det er netop skaden og naiviteten hos den politiske borgerlighed i Danmark: at den aldrig seriøst har forstået den åndelige og ideologiske karakter af socialismen og kulturradikalismen som borgerlighedens politiske modstandere. Og aldrig til bunds har forstået omfanget af truslen fra denne politiske modstander. Og aldrig forstået, hvordan denne modstander arbejder, og hvor bevidst denne politiske modstander er om de redskaber, der skal benyttes i den åndelige og ideologiske kamp om borgerens sjæl.

 

Eller man kan sige, at den politiske borgerlighed aldrig har haft evnen, viljen og modet til at gå ind i denne ideologiske kamp om borgerens sjælelige frihed fra statslig og ideologisk omklamring. Måske fordi den politiske borgerlighed ubevidst fornemmede, at den i en offentlig kamp om borgerens frihed og politiske bevidsthed ville kompromittere netop det, der var borgerlighedens politiske grundlag: friheden og urørlighedszonen omkring borgerens politiske bevidsthed.

 

For den politiske borgerlighed i Danmark har på det nærmeste altid arbejdet pragmatisk og a-ideologisk med det danske samfunds problemer og praktiske indretning; og har i dette pragmatiske arbejde opfattet menneskers forskellige holdninger som en urørlighedszone. Den skammede sig over at gå for tæt på borgernes åndelige, kulturelle, sociale og politiske bevidsthed og tænkning.

 

Fordi udgangspunktet for den politiske borgerligheds arbejde har været respekt for borgerens selvstændighed, privathed og frihed hvad angår politisk stillingtagen, ideologiske og religiøse tro, familieliv og den enkelte borgers eget livsindhold og livsmønster.

 

For borgerligheden har den enkelte borgers private politiske holdning aldrig været et almensocialt anliggende eller problem. Ligusterhækken og landmandens markskel var virkelig for den politiske borgerlighed et udtryk for borgerens frihed og urørlighed. Ligesom den enkelte borgers politiske og kulturelle holdning lå inden for borgerens private urørlighedszone – blot holdningerne holdt sig inden for de rammer, som straffeloven satte for borgernes virksomhed.

 

Socialisters og kulturradikales arbejdsmetoder

Men sådan har det i de sidste hundrede år slet ikke været for den politiske socialisme og kulturradikalisme. Her har målet og indsatsen slet ikke været pragmatisk rettet mod samfundets borgerligt-praktiske problemer. Men her har målet og indsatsen været rettet mod borgernes hjerner, holdninger, politiske bevidsthed og opdragelse.

 

Læs også
Høje offentlige udgifter kan spænde ben for den private sektor

Kernen i den politiske socialismes og kulturradikalismens virksomhed er holdningspropaganda. Og her er den danske politiske kulturradikalisme og socialisme (i hele spektret fra Socialdemokratiet og ud til det yderste venstre) den sande arvtager af opdagelserne og læren fra det tyvende århundredes store ideologier: mulighederne for og redskaberne til opdragelse af og politisk kontrol med landets borgere.

 

I Danmarks politiske liv findes der intet “yderste højre”; for her findes der kun en ganske jævn og pragmatisk politisk borgerlighed, som søger at forsvare privatborgerens ligusterhæk og den frie landmands markskel. Men som over for sig har en stærk ideologisk arvtager af det tyvende århundredes samfundstotalitære og bevidsthedstotalitære kommunisme og socialisme.

 

Vi er kommet lykkeligt fri af nazismen; men vi er aldrig kommet fri af nationalsocialismens åndelige fætter, den internationalt samfundshersende socialisme. Dette er synligt over alt i det danske samfund, hvor den enkelte borgers råderum for fri, privat virksomhed og familieliv bliver stadigt mindre.

 

Medier og uddannelsesinstitutioner har været de vigtigste arbejdsredskaber

Derfor har hovedkræfterne i den socialistiske og kulturradikale indsats været rettet mod medierne (radio, tv og presse), journalistikken, kulturpolitikken, hele det danske uddannelsessystem og i de seneste årtier også gennem velfærdsstatens opbygning af et stærkt borgerkontrollerende socialsystem. Dette har været socialismens og kulturradikalismens politiske redskaber.

 

Her har socialisterne og de radikale gennem mange årtier været meget bevidste om at sætte sig på magten. Her har de nemlig kunnet trumfe deres holdninger igennem: i folkeskolen, gennem radio og tv og andre medier, på universiteterne og i kulturlivet. Og de har været meget bevidste om, at enhver form for borgerlig privatisering, borgerlig pengemagt og borgerlig tænkning ikke skulle give borgerlige holdninger mulighed for at vinde stor indflydelse inden for disse samfundsopdragende institutioner.

 

Den private og frie borgers indflydelse skulle knækkes. Derfor er borgerlig privathed og privatisering, frihed og privat foretagsomhed en pest for socialismen og kulturradikalismen. Derfor er private borgeres og private virksomheders styrke og pengemagt den rene kolera for socialismen og kulturradikalismen. Derfor er i deres øjne sand velfærd kun statslig og offentlig velfærd. Derfor er social solidaritet i deres øjne kun statslig og offentlig solidaritet.

Læs også
Hvorfor er vi så glade for staten? Om reformationen og retten

 

En sådan velfærd og solidaritet kan aldrig udmøntes i private borgeres omsorg og tjenester for hinanden gennem privat virksomhed. Er der noget at sige til, at privat iværksætterdynamik, private virksomheder og skabelse af privatproduktion og private arbejdspladser har vanskelige vilkår i Danmark?

 

Den borgerlige folkelighed står i vejen

Den holdningsmæssige og åndelige knægtelse og lammelse af al privatdynamik og privatvirksomhed, der fik det sovjetkommunistiske samfund til at bryde sammen, ser vi gentaget herhjemme. Det er den samme lovmæssighed, der er tale om i udviklingen af det danske samfund.

 

Men herhjemme sker det i vor tid i en mildere og etapevis form, fordi den borgerlige folkelighed yder og fremkalder en vis konserverende modstand og langsommelighed gennem vort demokrati.

 

Fordi socialismen og kulturradikalismen arbejder sådan, er enhver politisk diskussion om organisationen, strukturen, pengemagten og finansieringen, privatiseringen og friheden for dansk radio og tv et kernespørgsmål for socialismen og kulturradikalismen i Danmark. Som det er det for alle andre offentlige institutioner.

 

Derfor skal statsliggørelsen og den offentlige sektor øges; derfor skal privatisering forhindres og den private sektor kontrolleres og stækkes.

 

Læs også
Tyskland konfiskerer boliger for at bruge dem til migranter “Et massivt angreb på borgernes ejendomsret”

Øget skattetryk, større regeltyranni for såvel offentlige som private virksomheder, stigende social kontrol med borgerne – og undervisningsminister Antorinis magtkup over danske skolebørn og det private familieliv med den nye folkeskolereform.

 

Ja, hvilket politisk og journalistisk raseri ser vi ikke imod enhver form for tiltag til privatisering i Danmark: privathospitaler, private plejehjem, privatskoler. Som om det helt principielt ikke skulle være muligt for private danske borgere at hjælpe andre private danske borgere med deres behov i tilværelsen gennem sådan privat virksomhed.

 

Og derfor ser vi også under den nuværende valgkamp, at borgerligt-politiske blå holdninger ikke angribes for deres indhold, men for deres tone, deres asociale karakter, deres positivitet og forsvar over for borgerens private liv og virksomhed og deres karakter af krænkelse af andre mennesker.

 

For tænk: du krænker nogen med din politiske mening! Det er jo kernen i socialistisk og kulturradikal politisk virksomhed: at stemple den politiske borgerligheds holdninger som en krænkelse, og derved gøre dem socialt og politisk utilladelige.

 

Propaganda og kamp om vælgernes politiske bevidsthed, dét er kernen i socialismens og kulturradikalismens politiske virksomhed.

 

Tv og radios rolle i forsvaret for dansk kultur

Der er virkelig behov for borgerlighedens opgør med denne socialistiske og kulturradikale magtkoncentration i radio og tv – og dette behov har eksisteret i mange år. Og når den politiske borgerlighed genvinder den politiske magt i Danmark, så er det bare at gå i gang. Så “alsidighed og pluralisme” – privathed, frihed og urørlighed – i borgernes politiske dannelse igen kan vinde respekt.

Læs også
Stort potentiale for at reducere sygefraværet i den offentlige sektor

 

Men man skal være meget bevidst om, at friere vilkår for landsdækkende radio og tv ikke kan gennemføres, uden at privat pengemagt, privatisering og frie forhold for ansættelse af ledelse og medarbejdere i et eller andet omfang bliver styrende faktorer – og at statens grundlæggende monopol på og styring af landsdækkende radio og tv brydes fundamentalt. Og dertil være bevidst om, at radio og tv er og skal være et meget vigtigt element i det nationale forsvar for dansk kultur og for det danske folks og samfunds overlevelse i en verden, der er fyldt med kulturelle, politiske og økonomiske aggressioner og udfordringer.

 

Det er bare at gå i gang! Men uanset hvad der røres ved – om det er eksisterende eller fremtidige radio- og tv-institutioners organisation og struktur, finansiering, udpegning af ledelse, ledelsens selvstændighed, medarbejderansættelse og -styring, lovgivning om programindhold og programdirektiver og  måske politiske partiers og private organisationers og foreningers uhindrede og selvstændige adgang til landsdækkende radio og tv – alt dette vil udløse en politisk raseri, en hylen og skrigen og den politiske socialismes og kulturradikalismens mobilisering af hele den holdningsmæssige modpropaganda. For at andre end de skal have adgang til at fortælle hele Danmarks befolkning, hvad der er rigtigt og korrekt at mene, dét går ikke.

 

Men den politiske borgerlighed kan tage det ganske roligt. Jo større raseri og jo mere hylen og skrigen, desto nærmere er det politiske mål: forsvaret for den danske borgers frihed til at søge og udbrede den information og holdninger, der gavner det danske samfund – uafhængig af socialismens og kulturradikalismens ensidige kontrol.

 

Jo, den politiske borgerlighed har en stor opgave. Hvis denne opgave ikke løses, så kan man måske forudse, at al borgerlig privathed og frihed i Danmark forsvinder.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…