Da daværende energiminister Poul Nielson (S) i april 1980 indgik en kontrakt med Saudi-Arabien, kaldte han den for “klokkeren”. Sådan sagde han, da han som minister skulle redegøre for, om der var en skjult politisk dagsorden bag en kommerciel aftale med Saudi-Arabien i 1980 om olieleverancer til Danmark.
Formelt set var aftalen indgået af DONG, og energiministeren afviste alle anmodninger om indsigt med, at det var en kommerciel aftale og offentliggørelse ville kompromittere DONG’s muligheder for a operere på det kommercielle marked.
Kontrakten var imidlertid kendt af en større kreds, og opstandelsen drejede sig om en transportklausul, som ingen større betydning havde, eftersom saudierne langtfra rådede over tilstrækkelig skibskapacitet; dels om en ”miskreditklausul”, som i virkeligheden handlede om forretningsmæssige forhold og ikke egentlig udenrigspolitik.
Altså at Danmark i denne aftale ikke forpligtede sig til at forholde sig udelukkende positivt til den islamiske verden og Saudi-Arabien i særdeleshed. Imidlertid bidrog den kendsgerning at der i tilsvarende svenske og finske kontrakter ikke var en tilsvarende klausul. Nielson måtte opleve kritik også fra egne partifæller, og sagen truede med at udvikle sig til et spørgsmål om Folketingets mistillid til Poul Nielson.
Til sidst måtte han tillade medlemmerne af Folketingets Energipolitiske udvalg at se kontrakten. Udvalgets medlemmer fik mulighed for én efter én at læse kontrakten, men uden at der måttes kopieres fra aftalen, skrive af fra den, eller på anden måde viderebringe informationer.
Fejl ikke at give aktindsigt
Det korte af det lange er, at Poul Nielson selv i sin selvbiografi ”En hel Nielson” fra 2011, har erkendt, at han formidlede aftalen dårligt ved selv at kalde den klokkeren og ikke tage tyren ved hornene og omgå aftalen om hemmeligholdelse af traktatens ordlyd.
Corydon vil ikke fremlægge dokumentation
Vi kan i disse dage genopleve sagen med et nyt forsøg på at afskære Folketinget fra oplysninger. Folketingets Præsidium har kritiseret finansminister Bjarne Corydon for ikke at have givet Folketinget alle oplysninger i forbindelse med salget af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs sidste år.
DF-formand og næstformand for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl, klagede efter et samråd i Finansudvalget i slutningen af april til Folketingets Præsidium over, at finansministeren ikke ville fremlægge alle oplysninger om DONG-salget til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg.
Corydon afviser præsidiets kritik
Finansminister Bjarne Corydon agter ikke at foretage sig noget i anledning af Præsidiets kritik: “Præsidiet giver en god gennemgang af de hensyn, der skal tages i de her sager. Deres vurdering er, at vi har fulgt de regler, der gælder. Der kan være tungtvejende hensyn til statens økonomiske interesser, som man bliver nødt til tage i den her type sager, og det er jo det, vi har gjort,” har Corydon udtalt til TV 2 News.
Dansk Folkeparti og Enhedslisten betragter det som en alvorlig sag for finansministerren, og de har derfor indkaldt finansministeren til endnu et samråd i Finansudvalget.
Det er almindeligt kendt, at der i SF og store dele af Socialdemokratiet er betydelig modstand mod salget af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Mere afgørende er nok hvordan de borgerlige partier vil stille sig.
Mistillid?
Selvom Venstre, Konservative og Liberal Alliance i januar 2014 støttede salget, kan partierne umuligt være tilfreds med finansministerens håndtering af tilsynet med DONG og selve salget af aktierne til Goldman Sachs. Det må derfor forventes, at de borgerlige partier støtter kravet om at fremlægge den ønskede dokumentation.
Hvis det ikke sker, undgår Corydon ikke et mistillidsvotum.
Statsministeren kan selvfølgelig nægte at modtage et mistillidsvotum til sin finansminister, og i stedet udskrive nyvalg, men vil det være et godt valggrundlag?
