Det kristne Europa – frihedens bastion

De afgørende beslutninger om Europas fremtid presser sig mere og mere på. Europas politikere presses af indvandringssituationen mere og mere ud i de beslutninger og de foranstaltninger, som de hverken vil tænke, se eller røre ved.

 

Der holdes i disse dage krisemøder i EU på ministerielt niveau. Hvad der er på spil for landene, synliggøres i stadig større omfang af, at flere lande nu handler på egen hånd, indfører grænsebevogtning, opsætter grænsehegn og afviser kvotetildelinger af indvandrere.  Og at flere lande også afviser, at EU som europæisk institution har svaret på disse udfordringer.

 

Det handlingslammede EU

EU afsløres mere og mere som det, det er: en institution, der med sin humanistiske og sentimentale integrationsideologi forkludrer og tilslører de afgørende udfordringer og trusler i dagens Europa. Og som derfor har viklet nationerne og deres politikere, ikke ind i en forenet styrke, men derimod ind i et spindelvæv af gensidig handlingslammelse, naiv tankegang, manglende klarsyn i trusselsvurderingen og angst for at anvende de hårde og kyniske tiltag, der er nødvendige over for det, der truer Europa. Og ind i et netværk af EU-aftaler, af henholdende og lindrende småforanstaltninger, som ikke griber om problemernes rod, og som slet ingen problemer løser. Men tværtimod tillader problemerne at vokse sig stadigt større.

 

EU-fællesskabet er blevet til det, hvori man kan skjule og dukke sig i en fælles svaghed.

 

Indvandring som erobringsmiddel

Der er ingen tvivl. Det, vi står over for, er en muslimsk erobring af Europa ved hjælp af indvandring. Man kan skændes om, hvor bevidst eller ubevidst denne erobring er. Formentlig er den blandet op i et uoverskueligt og uudgrundeligt sammensurium af islams iboende ekspansionskraft, tilfældige sociale årsager, følgerne af ufred og borgerkrig, bevidst udnyttelse af svage og stærke sider i forholdene mellem den muslimske verden og Europa, muslimske politiske og religiøse sekters had til Vesten og Israel, og terrorgruppers strategiske hensigter.

 

Men der er politiske og religiøse kræfter på spil, ingen europæisk politiker må overse. Kræfter, som i deres sluteffekt vil føre til en kultur-religiøs muslimsk erobring af Europa, som i fremtiden vil kuldkaste al, hvad Europa gennem århundreder har bygget op af demokrati, humanistisk tænkning, borgerlige rettigheder og frihed. Islams undertrykkende tankegang og dominante gangstermentalitet vil i større og større udstrækning brede sig i det recessive Europa, sådan som vi allerede ser det.

 

Det er det, hovedparten af de politikere, der i øjeblikket sidder på magten i Europas lande og i EU, ikke vil eller tør se. For det er klart: ser og taler man klart om truslens sande karakter, så følger straks pligten til at handle imod truslen. Handler politikeren ikke, vil politikerens svaghed og lammelse så stå lysende klart for enhver.

 

Derfor må truslen og konsekvenserne af indvandringen ikke åbenbares, men skal holdes skjult og lyves bort. Derfor må det ikke siges, at der sandelig er forskel på et teokratisk og undertrykkende muslimsk samfund og et vestligt, frit samfund præget af kristendommen. Derfor må EU i EU-præamblen ikke defineres som kristent. Derfor protesteres der hidsigt over, at Danmarks nuværende regering kalder Danmark kristent.

 

Det kristne Europa er frihedens forudsætning

Men at definere Danmark og Europa som kristent er at sige, hvad vi vil forsvare. For et muslimsk land og et kristent land er ikke det samme. At sige, at Danmark er et kristent land er ikke at indføre Gud i politik, men er netop at sige det modsatte. Det er at sige, at vi ikke tror på, at man kan indføre Gud i sin samfundspolitik, sådan som muslimske samfund gør det. Det er at sige til både de muslimske lande, til muslimske indvandrere og til muslimer, der er bosiddende her i landet: at I skal ikke komme her og indføre Gud eller Allah i politik. For Gud er her allerede – forud for og over al politik og al menneskelig adfærd.

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

 

Det er det, vi siger, når vi kalder Danmark og Europa kristent. Det er frihedens forudsætning. Så skal vi ikke gøre samfundet guddommeligt. Det er at sige, at der er forskel på et kristent lands og et muslimsk lands politik og samfundsindretning og behandling af borgerne. At der er forskel på den enkelte borgers stilling i et muslimsk samfund og et kristent samfund. Det er at sige, at der er friheden til forskel. Det er at sige, at vi under alle omstændigheder vil forsvare os imod, at Danmark og Europa bliver muslimsk, og imod at Europa i århundrederne fremover skal underkaste sig islams mørke og morderiske kultur og religiøse gangstervælde.

 

Det er den udfordring og den trussel, hele Europa står over for, fra Moskva til Lissabon.

 

Europa er åbent for alverdens onde ånder

Men i politik er ord ikke nok. I menneskers verden er ord og skønpræk ikke nok. Det viser den nuværende indvandring. Ingen afskrækkes i dag af Europas bløde ord. Eller af de europæiske landes grænsemyndigheder og politi; for årtiers sentimentale ordskvalder fra de europæiske og danske politikere har opløst myndighedsudøvelsen, og gjort den usikker og famlende.

 

På Facebook, hele Europas sentimentalitetsdagbog, vil man hellere se en dansk politimand, der sætter sig ned på motorvejen og leger med et pigebarn, end at politimanden stiller sig an med al sin myndighed, for at gøre det, han skal: anholde og registrere illegale flygtninge. Det har vi set i de seneste uger.

 

Europas ord og Europas politik har hidtil vist sig tomme og indholdsløse. Eller rettere sagt: Europa har med sine sentimentale ord sagt til alverdens mennesker, at Europa ikke har nogen frihed at forsvare. Europa er tomt og grænseløst, accepterer alt, tolererer alt, ingen grænser, intet står fast – og Europa er dermed åbent for alverdens onde ånder. Og EU har fremmet denne svaghed i Europa.

 

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

Frihed og demokrati er ikke et forsvar

Når Europa i dag ikke vil dæmme op for den store muslimske indvandring, er det, fordi Europa og dets politikere sentimentalt tror på, at frihed og demokrati forsvarer sig selv, bare det er der. Derfor tror det meste af Europas politiske topfigurer, at vi uden konsekvenser – blot med humane og bløde menneskehjerter – kan lukke hundredtusinder af muslimer ind i Europa. Og forstår ikke, at det, man i dag i blindhed næsten udelukkende anskuer som en simrende, stille, permanent og humanistisk-etisk opgave, ender med at blive en katastrofe for friheden i Europas kristne samfund.

 

Men der er behov for hård og kynisk forsvarspolitik.

 

Nej, truslerne er slet ikke dér, hvor vore politikere ser dem. Det er en katastrofe for Europa, at det efter murens fald ikke har skabt et godt og venskabeligt forhold til Rusland. Det har Europa brug for i dag, når man ser på det muslimske pres på Europa. Europa har i stedet fundet en vis tryghed ved – under indflydelse fra et naivt USA – i nogen grad at fastholde det syn, som man under Den Kolde Krig havde på Sovjetunionen.

 

Europa og Rusland

Man vidste nogenlunde, hvor man havde truslen – det var trygt. Og NATO kunne bruges mod de terrortrusler, som var rimelige langt borte i geografisk fjerne lande. Europa har i Ruslands handlinger på Krim-halvøen og i Ukraine ladet sig bekræfte i dette distancerende syn på Rusland – og har stødt Rusland yderligere fra sig.

 

Europa er selv skyld i, at Rusland mere og mere forfølger sine egne magtinteresser i konkurrence med Europa; senest i Syrien, hvor Rusland arbejder på at oprette militærbaser. Men for Europa er Rusland og Krim-spørgsmålet for intet at regne i forhold til truslen mod Europas fremtid fra en ekspansiv muslimsk verden. Der er tværtimod brug for Rusland som en stærk allieret. Rusland er et kristent land.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Tyrkiet er med i NATO; men Tyrkiet er ikke med i EU. Er det ikke ejendommeligt, at Tyrkiet ganske uhindret tillader en sværm af muslimske indvandrere at trænge op gennem Balkan og ud til øerne i det græske øhav? Vi må tale klart sprog: flere græske øer er i dag besatte af muslimske civilister. Hvad kan en muslimsk indvandrerbefolkning ikke kræve af ret, folkeret, når tiden er moden? Hvordan handlede Tyrkiet i sin tid på Cypern? Vil nogen komme med et godt gæt på, hvordan det i længden skal ende, hvis ikke Europas med fast og hård vilje hjælper Grækenland med at opretholde græsk myndighed over disse øer?

 

Aftaler om flygtninge/indvandrere skal ud af EU-regi

Vi må sige, at i politik er det ofte sådan, at katastrofale konsekvenser er usynlige og umærkelige til at begynde med; men pludselig viser konsekvenserne sig i al deres uafvendelighed.  Det er det, vi er oppe imod. Hvad er der at gøre? Stop for al indvandring i Europa ud over den indvandring, der ikke foregår ved, at hvert enkelt land selv afhenter de ønskede indvandrere og flygtninge i fremmede lande; efter Storbritanniens og Camerons koncept. Det vil sige:

 

Ingen fælles aftalte pligter til at modtage indvandrere eller flygtninge. Dette skal aldeles ud af EU-regi. Intet EU-land skal have lov til at sende flygtninge eller indvandrere videre til et andet EU-land. Ethvert EU-land skal gøres ansvarlig for at bevogte og kontrollere sine egne grænser, fordi al erfaring viser, at ansvaret for grænsekontrol kun kan opfyldes af den, der har en egen interesse i det.

 

At placere et sådant ansvar og et sådan interesse i EU-regi er en kollektivistisk utopi. Men EU-landene skal støtte hinanden i den nationale grænsekontrol; herunder også i EU´s ydre grænseforsvar. Det kristne Europa skal forsvare sig i fællesskab. Så javist er der behov for en fælles europæisk indsats – men en fælles indsat for at forsvare Europa og stoppe al indvandring, der overstiger det, som hvert enkelt land selv ønsker.

 

En fælles plan for alle Europas lande

Derimod ikke en fælles europæisk indsats, der nu eller i al fremtid binder hvert enkelt land til en vedvarende indvandring imod landenes ønsker. De europæiske lande, der ikke er medlem af EU, skal inddrages i aftalerne og foranstaltningerne. Hvordan?

 

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

Der må som en begyndelse indsættes en stærk og handlekraftig krigsflåde i Middelhavet, i det Ægæiske Hav og i Sortehavet til at afvise al indvandringstrafik over vand; dvs. den australske model. Flåden og flådeoperationerne ledes på skift af de europæiske flådenationer. Den maritime bevogtning skal ske så tæt på det asiatiske og afrikanske kontinent som muligt. Alle indvandringsskibe skal slæbes tilbage til udgangspunktet. Alle smuglerskibe og indvandringsskibe skal destrueres. Alle indvandrere og flygtninge, der illegalt ankommer til europæiske lande, havne mv. skal øjeblikkeligt transporteres tilbage.

 

Rusland skal medinddrages som en allieret i Sortehavet. Rusland skal begunstiges af handelsaftaler med EU og inddrages i det europæiske samarbejde med passeende associeringsaftaler. Tyrkiet skal tvinges til, evt. med sanktioner eller andre tiltag, at stoppe al illegal emigration fra tyrkisk landområde, og til at tilbagetage de indvandrere, der er kommet til de græske øer. De græske øer skal bevogtes af flådefartøjer. Tyrkiet skal ikke være medlem af EU.

 

På landjorden opstilles grænseværn langs EU´s ydre grænser lignende den, som Ungarn har opstillet. Der skal aftales støtte fra øvrige EU-lande til de lande, der opstillere ydre grænseværn. Al grænseovergang uden om de kontrollerede og bevogtede grænseovergange skal forhindres. Er der politi ikke tilstrækkeligt til dette, indsættes personel fra landenes militære forsvar.

 

Alle EU´s indre grænser skal efter landenes egen bestemmelse udbygges med grænseværn og kontrolleres. Ethvert land i EU skal selv bestemme, hvilke indvandrere og flygtninge, der modtages. Indvandrings- og flygtningespørgsmålet skal adskilles totalt fra EU´s princip om fri bevægelighed. Den fire bevægelighed skal kun gælde for borgere med gyldigt nationalt pas fra et EU-land; enhver anden skal kunne passere eller afvises efter landenes egen bestemmelse.

 

Endvidere skal ethvert land kunne afvise EU-borgere, hvis landets sikkerhed taler for det, dvs. smugleri, udviste personer, kriminelle, terrormistænkte mv. Europas indre grænser skal opfattes og anvendes som EU´s indre sikkerhedsnetværk; dvs. et maskenet, hvor der er fri passage for dem, der har rent mel i posen, men hvor nettet sikkert fanger dem, der illegalt eller i kriminelt øjemed vil passere grænsen.

 

Flygtninge og migranter skal bygge egne lande op, med hjælp fra Europa

Hovedbudskabet til flygtninge og bekvemmelighedsindvandrere skal være: Bliv hjemme og bekæmp de onde kræfter i jeres eget land; skab fred og genopbyg jeres eget lande; Europa vil hjælpe. Men Europa vil ikke acceptere, at jeres århundredgamle stridbare, splidagtige og undertrykkende kulturer skal overføres til Europa.

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

 

Mest muligt Ulandsbistand skal koncentreres i landene i Europas nærområder, for om muligt at skabe og udvikle stabile og trygge samfund trin for trin efter princippet: Hjælp til selvhjælp. Der skal trin for trin og i udvalgte lande nærmest Europa opbygges sikre byområder, hvor flygtninge og fordrevne i hovedsagen inden for egen nation kan genopbygge fredelige bykulturelle samfund ved egen hjælp, men bistået af støtte fra Europa.

 

Europa kan i nødvendigt omfang indsatte militære landtropper til beskyttelse og forsvar for sådanne byer. Fra disse områder kan Europas lande efter egen bestemmelse selv hente de flygtninge og indvandrere, som landenes selv ønsker. Al ansøgning om asyl og ophold skal i princippet flyttes ud af Europa; og eventuelt knyttes til de udpegede beskyttede byer.

 

Friheden i Europas kristne samfund skal forsvares. Den frihed, vi i århundreder har nydt godt af i Europa, er bestemt ikke nogen absolut og universel frihed, der lever i sig selv og kommer af sig selv, bare man taler sødt og tolerant nok til hinanden. Denne frihed er tværtimod noget meget bestemt; en frihed, der er kulturelt, historisk og samfundsmæssigt, ja religiøst betinget. Det er ikke ligegyldigt, hvilken religion, der hersker i vort samfund. Derfor skal vi forsvare vore samfund som kristne samfund.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…