Der er klare eksempler på, at grænsekontrol virker – og de statsledere, som er imod, vil have grænsekontrol, når de selv er bange

Colourbox

Da en meningsmåling i februar i år viste, at et overvældende flertal af danskerne ønskede grænsekontrollen genindført, gjorde det ikke synderlig indtryk på den socialdemokratisk ledede regering.

 

Således sagde Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, i den forbindelse til blandt andet til Jyllands-Posten, at:

 

“Der er ikke noget, der peger på, at vi fanger flere kriminelle ved, at politiet skal stå fast et sted,” erklærede hun.

 

Målingen, der var foretaget af Epinion for DR Nyheder, viste, at hele 61 procent af danskerne ønskede grænsekontrollen genindført.

 

Hver femte bil indeholdt narko

Enten udtalte den socialdemokratiske ordfører sig mod bedre vidende, eller også anede hun ikke, at adskillige målrettede kontroller ved grænser har givet store resultater.

 

Det gælder således den målrettede kontrol, som de svenske toldmyndigheder foretog i perioden fra den 20. februar og til den 12. marts 2012, og som udelukkende var rettet mod biler, der fra Danmark var kommet til Sverige via Øresundsbroen.

 

Ialt blev 585 biler undersøgt, og ifølge en opgørelse fra det svenske Tullverket viste det sig, at der i 125 af dem, eller i hver femte bil, blev der beslaglagt narko.

 

Beslaglæggelserne foregik her rimeligt fredeligt, men det skulle senere vise sig, at situationen i Danmark var langt alvorligere, end nogen havde forestillet sig.

 

Ildkamp i Ålbæk mellem politi og narkosmuglere

Da der søndag aften den 6. januar 2013 opstod ildkamp i Ålbæk Havn syd for Skagen mellem elitebetjente fra Politiets Aktionsstyrke og norske smuglere, der var kommet sejlende for at hente et kvart tons hash, gik det op for alvor op for alle andre end den socialdemokratiske regering, at Danmark for alvor var blevet et transitland for narkosmugling til Skandinavien.

 

Læs også
Langt over to hundrede menneskesmuglere er fængslet på grund af grænsekontrol – men Radikale kaldet det symbolpolitik

En norsk smugler blev dræbt og en dansk politibetjent såret under ildkampen, der understregede, at situationen var så alvorlig, at det var bevæbnede smuglerbander, der var på spil, og kritikken af den manglende grænsebevogtning heglede da også ned over den danske regering fra toldere i Norge og Sverige.

 

“Vi ser, at vældigt meget af den illegale transport går netop via Danmark. Jeg så gerne, at politikerne i Danmark gjorde noget ved det,” lød det dengang fra forbundsleder i Norsk Tollarforbund, Frederik Størvig.

 

Hans svenske kollega, Bjørn Hartvigsson, formand for det svenske Tull-Kust Forbundet, fulgte trop:

 

“Vi synes, at det er beklageligt, at Danmark ikke har flere toldere. For der kommer jo meget narkotika ind i Danmark, og de fleste beslaglæggelser foretager vi ved Øresundsbroen eller i Helsingborg.”

 

Politikerne har gjort Danmark til transitland

Og i Danmark slog forbundsformanden i Dansk Told & Skatteforbund, Jørn Rise, hovedet på sømmet:

 

“Det er en politisk beslutning, der gør, at Danmark er et transitland. Vi vil åbenbart hellere tage narkotikaen i små poser på gaderne end i store bundter ved grænserne,” sagde Jørn Rise dengang til Ritzau og fortsatte:

Læs også
Dansk Folkeparti opruster: Udvalg, der skal skærpe partiets nationalkonservative profil med Martin Henriksen som formand

 

“Det var en alt for kategorisk beslutning af Helle Thorning, da hun sagde, at vi skulle væk fra grænserne. Nu står vi på rastepladser, men det er betydeligt lettere at tage narkosmuglere, hvis vi står ved en grænse og laver stikprøver,” understregede Jørn Rise.

 

Tonsvis af narkotika og millioner af kroner

I de fem måneder fra den 15. juli og til den 15. november 2011, hvor VKO’s genindførelse af den permanente grænsekontrol fik lov til at virke, blev der beslaglagt tonsvis af narkotika og millioner af kroner.

 

I et svar til Folketingets Retsudvalg har Skatteministeriet og Justitsministeriet således oplyst, at der alene i perioden 1. juli til 30. september 2011 blandt andet blev beslaglagt 3.690 kilo hash, khat og anden form for nakotika.

 

I hele perioden med permanent grænsekontrol blev der konfiskeret 6,8 millioner kroner, og politiet fik i løbet af de blot fem måneder overdraget 88 alvorlige sager fra tolderne.

 

Det drejede sig blandt andet om menneskesmugling, ulovligt ophold, overtrædelse af indrejseforbud og pågribelse af efterlyste personer plus 37 sager om overtrædelser af våbenloven samt 13 sager vedrørende narkosmugling.

 

Læs også
TV2 gik over stregen i forhold til Dansk Folkeparti, men trækker nu tilsyneladende i land

Den socialdemokratiske Trine Bramsen er i hvert fald indtil videre medlem af  Folketingets Retsudvalg. Alligevel hævdede hun som nævnt i februar i år , at grænsekontrol overhovedet ingen virkning har. Hvad hun så end mente med det.

 

Når grænsekontrol pludselig virker

Da VKO i juli 2011 genindførte den parmanente grænsekontrol, blev beslutningen mødt med bestyrtelse og raseri i EU.

 

“Tyskland vil ikke acceptere, at Danmark med koldt overlæg undergraver rejsefriheden i Schengern,” rasede således den tyske indenrigsminister Han-Peter Friedrich (CSU) i forbindelse med et EU-ministerrådsmøde i Luxembourg den 8. juni.

 

Til gengæld har hverken den tyske indenrigsminister eller alle andre EU-fanatikere noget imod grænsekontrol, når det gælder om at beskytte såkaldte betydningsfulde folk fra hele verden.

 

Så er grænsekontrol pludselig hverken symbolpolitik eller virkningsløs, men tværtimod et effektivt værn mod uønskede personer.

 

Det gjorde sig således gældende, da Norge i december 2012 indførte fuld og skærpet grænsekontrol i forbindelse med uddelingen af Nobels Fredspris, som det år af uransalige grunde gik til EU. Dengang lød der ingen protester fra hverken EU-Komissionen eller andre.

Læs også
Omvendt grænsekontrol: De kriminelle fik et chok og politiet kunne gnide sig i hænderne over fangsten

 

Der lød heller ingen EU-protester, da Holland i marts sidste år lukkede sine grænser hermetisk i forbindelse med et møde i Haag mellem 58 ledere fra hele verden. De skulle drøfte, hvordan man kan kan forhindre terrorister i at få atomvåben.

 

Når såkaldt betydningsfulde folk mødes er grænsekontrol således hverken symbolpolitik eller virkningsløs, men er tværtimod et effektivt værn til beskyttelse af et lands territorium, mener altså EU

 

Når det derimod gælder beskyttelse af et lands befolkning og ikke ledere fra hele verden, så er grænsekontrol ifølge EU pludselig et virkningsløst instrument og ren symbolpolitik i strid med Schengen-reglerne.

 

Som Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, tidligere har udtrykt det til Den Korte Avis:

 

“Det er EU-hykleri i topklasse. Og det siger endda ikke så lidt.”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…