Så barsk kan det være at komme i kløerne på menneskesmuglere: Den Korte Avis har mødt ‘Amira’, der er havnet i en fortvivlet situation

Modelfoto Colourbox

Lille og spinkle 28-årige iranske Amira er ulykkelig, og hun er nervøs og bange. Hun skylder penge væk. Rigtigt mange penge, og en del af dem skylder hun til menneskesmuglere.

 

Den Korte Avis har mødt hende og fået hendes historie. Navnet er opdigtet.

 

På sit hakkende og svært forståelige dansk fortæller hun et sted i Danmark om, hvordan hun for tre år siden blev familiesammenført i her i landet med en iraner, der har asyl i Danmark og om den skæbne, hun senere led.

 

Ægteskabet, der var arrangeret, fandt sted i Iran. Selvom manden, hun blev gift med, havde fået asyl i Danmark på grund af forfølgelse fra de iranske myndigheder, var han ofte på ferie i hjemlandet, og det var ved en sådan lejlighed, de blev gift.

 

Fik penge af hendes familie og sparkede hende ud

Ved ægteskabets indgåelse fik hendes mand, som traditionen byder, en større sum penge i medgift fra hendes familie.

 

Men ægteskabet holdt ikke. Han var voldelig og tævede hende regelmæssigt, og da han en nat med vold havde smidt hende ud af lejligheden, gik hun til politiet.

 

“De var søde og opfordrede mig til at søge asyl og kørte mig til Center Sandholm,” fortæller Amira.

 

Søskendeparret Haarith og Arwa

Tilbage i Iran har Amira en yngre niece, som står hende meget nær. Så nær, at hun er opført i Amiras pas, og hun har nu alvorlige problemer med det iranske religiøse politi, efter at hun er konverteret til kristendommen. Hende ville Amira nu forsøge at få til Danmark, inden det var for sent.

 

Da familiesammenføring, som kun gælder ægtefæller, kæreste eller samlever samt børn under 15 år, var udelukket, var der kun én mulighed tilbage.

 

Læs også
Video: Droneangreb halverer Saudi-Arabiens olie – konflikten mellem USA og Iran vokser

Menneskesmuglerne. Og det viste sig ikke at være særligt svært at finde nogle, som opererer med Danmark som base. Ifølge Den Korte Avis’ kilder, som kommer i de kredse,  er der primært tale om folk, som har fået asyl her i landet eller om asylansøgere, som er ved at få deres sag behandlet.

 

For Amira gjaldt det blot om at lade et par ord falde hist og pist og efter et stykke tid, hvor hendes historie var blevet kontrolleret af smuglernes Iran-forbindelser, blev hun sat i forbindelse med søskendeparret Haarith og Arwa. Også deres navne er opdigtede.

 

Menneskesmuglere i den dyre ende

Ifølge Den Korte Avis’ kilder tager søskendeparret sig godt betalt. Det faktum, at det er lykkedes for Haarith at få sin egen søster, Arwa, til Danmark ved hjælp af falske papirer, samt at søsteren efterfølgende hurtigt fik tildelt asyl, virker overbevisende på de fleste.

 

Så overbevisende, at de betaler, hvad der forlanges, og det gjorde Amira også.

 

Prisen for at få niecen til Danmark lød på 140.000 kroner, som omfattede et falsk pas, falsk visum til EU, diverse idintetspapirer, ledsaget rejse fra Iran til Egypten, flybillet fra Egypten til Paris og togbillet fra Paris til København.

 

Pengene skulle betales i dels US-dollar og dels i iranske rial, der skulle sendes til menneskesmuglerens familie i Iran. Den Korte Avis har kopier af kvitteringer for pengeoverførsler til Iran. Pengene skaffede Amira blandt andet via lån og et arveforskud fra familien i Iran.

Læs også
Langt over to hundrede menneskesmuglere er fængslet på grund af grænsekontrol – men Radikale kaldet det symbolpolitik

 

Brevene fra Grækenland

Langt de fleste falske papirer produceres ifølge Den Korte Avis’ kilder i udlandet. Blandt andet finder der en omfattende produktion sted i Grækenland, og det var netop Grækenland, som menneskesmugleren Haarith benyttede.

 

Han instruerede Amira i, at der engang imellem ville komme et brev til hende fra Grænkenland, og som hun under ingen omstændigheder måtte åbne. Fremgangsmåden var den, at Haarith jævnligt ville ringe og spørge, om der var brev, og hvis der var, ville han selv komme og hente det.

 

Amira kunne dog ikke dy sig, men åbnede et af brevene og fandt flere falske pas. Alt i alt modtog hun fire af den slags breve.

 

Menneskesmugleren garderede sig. Skulle de danske myndigheder finde på at åbne et af brevene og finde falske dokumenter, var det Amira, der ville hænge på den.

 

Rejsen til Ægypten

Da de falske papirer til rejsen var klar og aktionen skulle sættes igang, blev det Haariths forlovede, som selvfølgelig også har asyl i Danmark, der skulle ledsage niecen på rejsen fra Iran til Ægypten, og den del af turen gik tilsyneladende uden problemer.

Læs også
Mullaherne lover “Ophør af Israel” og amerikansk civilisation

 

Efter ankomsten til Ægypten var planen, at Haariths forlovede, som redaktionen ikke har navnet på, straks skulle tage et fly til Paris, hvorefter Amira skulle tage et fly døgnet efter og dermed fortsætte rejsen på egen hånd.

 

Menneskesmugleren var åbenbart ikke så sikker på sine papirer, at han ville risikere, at kæresten blev taget sammen med en person med falske papirer, og det var med god grund.

 

Da Amiras niece skulle gennem udrejsekontrollen i Cairo International Airport, blev det afsløret, at hendes visum var et falskneri. Hun blev arresteret og havnede i et ægyptisk fængsel, hvor hun sad i nogen tid, inden hun blev returneret til Iran og det religiøse politi.

 

Aner ikke, hvad der er sket med niecen

I dag sidder Amira ulykkelig tilbage og kan ikke få kontakt med sin niece. Hun aner ikke, hvad der er sket med hende i Iran.

 

Hun sidder også i bundløs gæld, idet pengene, som hun betalte menneskesmuglerne med, blandt andet blev lånt i banken og hos venner og bekendte. Penge som nu skal betales tilbage.

 

Læs også
Udenrigspolitikken i et bekymrende paradigmeskifte – Danmark er på vej væk fra USA

Stadigt flere menneskesmuglere anholdes

Menneskesmugling er i dag en stor og velorganiseret industri, der ifølge Europol nu omsætter for mere end verdens samlede narkohandel, og omfanget stiger eksplosivt.

 

Fakta er, at næsten hver eneste af de hundrede tusinder er flygtninge og illegale indvandrere, der nu strømmer mod EU, på en eller anden måde har været i kontakt med en menneskesmugler for at krydse Middelhavet eller komme ind i EU via eksempelvis Tyrkiet.

 

Og det er de færreste, der bliver pågrebet, selvom stadigt flere menneskesmuglere anholdes.

 

Ifølge Rigspolitiets nøgletal for menneskesmugling blev der sidste år rejst 236 sager mod 144 i 2013.

 

Af sigtelserne i 2014 er de 96 rejst efter skærpende omstændigheder i Straffelovens paragraf 125, altså hvor der har været tale om organiseret menneskesmugling i stor stil med en strafferamme på fængsel i op til otte år, medens de 140 sager er rejst efter Udlændingelovens paragraf 59, der kan give bøde eller fængsel i op til to år.

 

Det har ikke været muligt for Den Korte Avis at få oplyst, hvor stor en del af sagerne, der er rejst mod menneskesmuglere med fast bopæl i Danmark. Enten kan eller vil Rigspolitiet ikke oplyse det.

Læs også
Hvornår vil Irans regime omsider bryde sammen?

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…