Den frie forskning er truet: Højesteret har dømt professor Bent Jensen for injurier mod journalist Jørgen Dragsdahl. Læs her om PET-dokumenter

Steen Raaschou / Google Maps

Der kan ikke herske megen tvivl om, at Højesterets afgørelse i går, hvor professor Bent Jensen blev dømt for injurier mod journalist Jørgen Dragsdahl ved offentligt at referere til PET-dokumenter, hvor Dragsdahl blandt andet blev betegnet som “egentlig KGB-agent”, vil blive diskuteret bredt.

 

Ret beset handler dommen om den frie forskning. Det vil sige retten til at offentliggøre forskningsresultater, og Højesteret mente altså, at det var injurerende, at professor Bent Jensen i dagspressen afslørede, hvad han under sin koldkrigsforskning i PET-dokumenter havde fundet frem til vedrørende Jørgen Dragsdahls virke under Den Kolde krig.

 

“Højesterets dom griber begrænsende ind i forskningsfriheden,” lød det således fra Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, Sven Ove Gade, straks efter domsafsigelsen til Berlingske Tidende.

 

Højesteret: Dragsdahl havde hemmelige KGB-møder, men …

I sin afgørelse betvivler Højesteret ikke, at Bent Jensens reference til PET-dokumenter var korrekt.

 

Således skriver højesteret i sin afgørelse, blandt andet at:

 

“Der var derimod ikke grundlag for at straffe Bent Jensen for en række udtalelser om, at Jørgen Dragsdahl havde deltaget i konspirative møder med KGB-officerer (På jernbanestationer i provinsen og i Wien – red.), da der var tilstrækkelig dækning for disse udtalelser.”

 

Underforstået: Her blev Jørgen Dragsdahl ikke beteget som KGB-agent, og derfor var det ikke strafbart for Bent Jensen at videregive den form for information til offentligheden. Jørgen Dragsdahl holdt jo blot møder, mente Højesteret åbenbart.

 

Jamen, når man deltager i hemmelige møder med KGB-officerer, er man så ikke agent for KGB?

 

Højesteret: Nej, for Dragsdahl blev jo ikke retsforfulgt

Det centrale punkt i Højesterets afgørelse er, at Jørgen Dragsdahl på trods af uigendrivelige PET-dokumenter om, at han både var  “agent” og i et tilfælde af PET oven i købet blev betegner som “KGB’s nummer 1” alligevel ikke var agent for KGB i og med, at han ikke blev retsforfulgt og dømt.

 

Læs også
TV2 vil selv vurdere, hvornår politikere under valgkampen udtaler sig ‘racistisk’ og skal stoppes

Og derfor var Bent Jensens referencer til PET’s opfattelse af Jørgen Dragsdal injurerende. I det centrale punkt i Højesterets afgørelse hedder det således, at:

 

“Det måtte lægges til grund, at Bent Jensen var klar over, at PET efter en omfattende efterforskning havde vurderet, at der ikke var gundlag for at indstille til Justitsministeriet, at der skulle rejses tiltale mod Jørgen Dragsdahl.”

 

Her afslører hjesteretsdommerne et himmelråbende ukendskab til den politiske verden. For selvfølgelig kunne PET ikke anbefale, at der skulle rejses tiltale mod Jørgen Dragsdahl.

 

Det ville simpelthen være for pinligt i og med, at Jørgen Dragsdahl fra 1981 til 1983 var medlem af regeringens Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske Udvalg, forkortet SNU

 

Læg så der til, at det netop var i den periode, Dragsdahl ifølge de fremlagte PET-dokumenter holdt sine konspirationsagtige møder med KGB-agenter. Således ét  i Wien i 1982 og i Danmark på blandt andet Farum S-togstation den 7. marts 1983 klokken 12

 

En retssag i den situation ville ganske enkelt have været en rendyrket politisk skandale.

 

Læs også
Den fri verden står for fald

PET advarede regeringen imod Jørgen Dragsdahl

Højesteret har i sin noget firkantede måde at anskue problematikken på heller lagt vægt det forhold, at Jørgen Dragsdahl i det kompendium, som PET i 1985 overdrog til regeringens Sikkerhedsudvalg, blev omtalt som agent, samt at der konsekvent i kompendiet blev henvist til ham som “agenten”.

 

Netop det kompendium var et af mange PET-dokumenter, som Østre Landsret i sin begrundelse henviste til, da Landsretten i sin dom af 25. oktober 2013 pure frikendte Bent Jensen for injurier mod Jørgen Dragsdahl.

 

I modsætning til Højesteret lagde landsretten tværimod vægt på den række af PET-dokumenter, hvor Jørgen Dragsdahl blandt andet blev betegnet som “egentlig KGB-agent,” ligesom Landsretten også fastslog, at:

 

“Efter en samlet vurdering af de fremlagte PET-dokumenter finder landsretten, at Bent Jensen har været berettiget til at antage, at indholdet af PET-dokumenterne gav udtryk for PET’s opfattelse, og ikke blot var et udtryk for den enkelte medarbejders opfattelse.”

 

I modsætning til Højesteret forholdt Østre Landsret sig således udelukkende til det fremlagte bevismateriale fremfor at basere sin afgørelse på spekulationer over, hvorfor Jørgen Dragsdahl ikke blev retsforfulgt.

 

Sagen koster Bent Jensen over 600.000 kroner

Læs også
Regeringen vil gøre indhug i ytringsfriheden på baggrund af trusler, den ikke har dokumenteret

Med Højesterets afgørelse i går er der sat et foreløbigt punktum i en sag, der i maj 2010 startede ved Retten i Svendborg, hvor Jørgen Dragsdahl anlagde injuriesag mod Bent Jensen på grund af hans offentliggørelse af PET-dokumenter, hvor Jørgen Dragsdahl som nævnt blev betegnet som KGB-agent.

 

Bent Jensen tabte her sagen og ankede til Østre Landsret, som til gengæld pure frifandt ham. Den frifindelse blev det dog muligt for Jørgen Dragsdahl at anke til Højesteret, efter at han i januar sidste år fik bevilling af procesbevillingsnævnet til at føre sagen ved landets højeste retsindstans.

 

Begge parter fik bevilget friproces, men for Bent Jensens vedkommende er der et økonomisk eftersmæk. Dels er han blevet idømt en straf på ti dagbøder á 10.000 kroner og dels er han blevet dømt til at betale Jørgen Dragsdahl en erstatning på 100.000 kroner samt til at betale Dragsdahls sagsomkostninger ved byret og landsret på i alt 502.700 kroner.

 

“Så nu må jeg hjem og slagte sparegrisen og se, hvad der er i den,” sagde Bent Jensen efter domsafsigelsen til Jyllands-Posten.

 

Overvejer at gå til Menneskerettighedsdomstolen

Gårsdagens dom i Højesteret handler i bund og grund om historiens ret og ytringsfrihed til at offentliggøre resultaterne af deres arkivforskning, også selvom det måske kan gøre ondt på navngivne personer.

 

Med sin afgørelse har Højesteret ikke blot begrænset historikeres ytringsfrihed, men også spændt ben for befolkningens ret til at få indblik i sin egen historie og de personer, der har været en del af den.

Læs også
Svenskerne kriminaliserer nedladende ytringer over for ”kønsoverskridende identitet [og] udtryk”

 

Af samme grund overvejer Bent Jensen og hans advokat, Karoly Németh, nu at indbringe Højesterets dom for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og ser man på en tidligere sag, skulle de her have en god chance.

 

Således fik en ungarsk historiker medhold ved domstolen i Strasbourg, efter at han ved de nationale domstole var blevet dømt for at have offentliggjort arkivmaterale, der dokumenterede, at en kendt og fremtrædende offentlig person havde haft særdeles tætte kontakter til det kommunistiske regime.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…