Danskernes hjem skal være ukrænkeligt

Colourbox

Inden for dine egne vægge skal du altid kunne være sikker og tryg, og det er selvfølgelig alfa-omega, at det kun er dig, der bestemmer, hvem der kommer ind. Gæster er velkomne, hvis du byder dem indenfor – men hvis de er ubudne, har de bare at holde sig væk. Dit hjem skal være ukrænkeligt.

 

Desværre er Danmark et af de lande i EU, der er hårdest ramt af indbrud. Det ser heldigvis ud til, at vi har ramt toppen af indbrudstallene, og de senere år er raten stagneret. Problemet er dog stadig massivt, og danskerne skal stadig finde sig i over 36.000 indbrud om året.

 

Der svarer til 100 indbrud om dagen – et indbrud hvert 14. minut i Danmark. Kun i Grækenland er indbrudsraten højere, og det vil vi simpelthen ikke finde os i.

 

Derfor iværksætter vi nu flere tiltag, der skal gøre livet surt for de kriminelle, der ikke kender forskel på dit og mit. Vi ved, at mange af indbrudstyvene tilhører udenlandske bander. Derfor hænger en styrket indsats mod indbrud sammen med en øget indsat mod udenlandske kriminelle.

 

Vi har tidligere lanceret en konkret indbrudspakke, som skal sætte ind mod den organiserede indbrudskriminalitet. Vi opdaterer den løbende med nye tiltag – som fx, at håndværkerfradraget også skal gælde indbrudssikring – men arbejdet fortsætter i virkeligheden, til vi er helt i bund i statistikken, og det er vi desværre stadig meget langt fra.

 

Den opdaterede konservative indbrudspakke:

1. Ny indbrudsparagraf i straffeloven, så vi skærper straffene i forhold til simpelt tyveri, som i dag ofte kun giver 30-40 dages fængsel.

2. Slut med automatisk strafrabat. Hårdere straffe, hvis man begår indbrud gentagne gange.

3. Flere penge og betjente til politiet for at sikre ressourcer til efterforskningen af internationale kriminelle netværk.

4. Styrk samarbejdet med politi i andre EU-lande og især de østlande, hvor de kriminelle typisk kommer fra.

5. Udenlandske kriminelle skal afsone straffen i hjemlandet.

6. Minimum ét års ubetinget fængsel for overtrædelse af indrejseforbuddet – som skal afsones i hjemlandet. Udenlandske kriminelle skal ikke kunne komme hurtigt retur til Danmark.

7. Håndværkerfradraget skal også gælde indbrudssikring.

 

Danskerne skal have deres hjem i fred, og vi er klar til at sætte hårdt mod hårdt for at nå det mål!

Læs også
Pludselig stod afrikaner i 74-årig kvindes stue – men hun fandt sig ikke i hvad som helst

 

Brian Mikkelsen, konservativ gruppeformand

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…