Faldet i oliepris, den lave rente og svækkelsen af den effektive kronekurs betydet, at der nu er udsigt til en vis behersket vækst i dansk økonomi.
Ledigheden er da også faldet – ifølge Danmarks Statistik er ledigheden fra september til oktober faldet med 1.100 fuldtidspersoner, eller 0,1 procentpoint. Dermed var der 120.400 bruttoledige i oktober, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 pct.
223.000 i slutningen af 2011 til 223.000 i marts 2015. På samme måde kan der også noteres en stigning i antallet af personer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Fra 2.699.000 i slutningen af 2011 til 2.758.000 i oktober 2015.
Danmarks Statistik har netop i Nyt fra Danmarks Statistik offentliggjort tal for nationalregnskabet i 3. kvartal 2015.
Tilbageslag under krisen
Under den finansielle krise fra slutningen af 2007 gjorde det usædvanligt kraftige tilbageslag, at BNP faldt med 7,4 pct. fra fjerde kvartal 2007 til andet kvartal 2009. Tilsvarende var der et fald på 6,8 pct. i bruttoværditilvæksten (BVT), som er BNP eksklusive produktskatter, netto.
Fra starten af 2010 til midten af 2011 var der en pæn økonomisk fremgang, og derefter faldt dansk økonomi lidt tilbage igen til midten af 2013. Der fulgte så otte kvartaler i træk med positiv vækst, som nu er blevet afbrudt af et lille fald i tredje kvartal 2015.
Stadig under niveauet fra før krisen
På trods af flere perioder med fremgang ligger BVT i tredje kvartal 2015 stadig 1,7 pct. under fjerde kvartal 2007, hvor økonomien havde sit toppunkt før krisen.
Det er ikke mindst BVT for råstofindvinding, der er faldet med 45 pct. i perioden pga. faldende indvinding af olie og gas i Nordsøen, der trækker den samlede vækst ned.
Danskerne er blevet fattigere
Velstandsudviklingen i dansk økonomi kan udtrykkes ved den disponible bruttonationalindkomst (BNI). Denne indeholder også indtægter og udgifter ift. Udlandet. Den disponible BNI kom allerede i andet kvartal 2014 over niveauet før krisen. Dette skyldes, at dansk økonomi har modtaget flere indtægter fra udlandet (netto) og har haft en højere prisudvikling for eksporten end for importen.
Velstanden pr. indbygger har dog ikke udviklet sig lige så positivt, da befolkningen i Danmark har været stigende. Den disponible BNI pr. indbygger i tredje kvartal 2015 ligger således 1,8 pct. under niveauet før krisen i fjerde kvartal 2007.