Dansk energiplan baseret på mere vind er helt utilstrækkelig – der er en løsning, som ingen vil tale om

En mængde thorium på størrelse med en golfbold giver ligeså meget energi som Rundetårn fuld af kul!

Det er fornuftigt af Lars Christian Lilleholt at tøve med at sætte flere vindmøller op, som ifølge det europæiske kvotesystem vil betyde, at lande som for eksempel Polen kan anvende mere kul.

 

Er det fornuften, der driver vor energiminister til at indse, at Danmark ikke kan fortsætte med at støtte en ustabil og dyr vindenergi med mange milliarder, som bl.a. driver energitunge virksomheder ud af landet.

 

Sund fornuft hænger ikke altid sammen med høj intelligens

Vindenergi er populær hos danske politikere, da den giver mange arbejdspladser og god eksport, især når udlandets statskasse støtter. Vindindustrien i Danmark beskæftiger 25-30.000 personer, mere eller mindre støttet af staten.

 

Men det kan ikke være et mål i sig selv, at en industri skaber mange arbejdspladser i en tid, hvor effektiviteten og robotter netop kræver færre arbejdere. Samtidig efterlyser andre industrier arbejdskraft – og plejesektoren mangler hænder.

 

Produktionen af vindmøller er meget ressourcekrævende mht. energi, stål, neodymium og ikke mindst arbejdskraft – også bagefter, hvor fx Anholt vindmøllepark ansatte 70 fuldtidsansatte til at servicere møllerne. Det er ikke uvæsentligt ved vindmøllesalg at få en efterfølgende serviceaftale.

 

Margrethe Auken efterlyser fakta i debatten: Vi skal se sandheden i øjnene!

Margrethe Auken var sammen med præsident Nixon – som hun vist nødigt vil sammenlignes med – med til at stoppe forskning og udvikling af thorium energi.

 

I Danmark var Margrethe Auken medunderskriver af folketings-beslutningen i 1985 om nej til A-kraft. I USA stoppede præsident Nixon udviklingen af thorium energi i 1973, da han foretrak uran, som også kunne bruges til bomber – det kan thorium ikke.

 

Tidligere professor i geologi på KU Henning Sørensen, formand for dansk atomenergikommission, som aldrig officielt blev nedlagt, mente, vi kunne have haft thorium i år 2000 og så ikke stå overfor de nuværende problemer med CO2 i atmosfæren.

 

Thorium kan give forsyningssikkerhed, er ren og prisbillig energi uden affaldsproblemer som med uran, især hvis man får lavet den waste-burner, som unge forskere på frivillig basis arbejder på i Danmark.

 

Læs også
COP24: Det var, hvad der var muligt, men ikke, hvad der var nødvendigt!

Hvis fattige lande skal hjælpes ud af fattigdom, kræver det masser af billig energi, og der vil også fremover blive brug for megen energi til afsaltningsanlæg for at skaffe vand – pga. klimaændringer.

 

Fortsætter vi med at bruge fossile brændsler med flere CO2 udledninger, kan en global opvarm¬ning ikke bremses, og et lavtliggende land som Danmark kan forvandles til øer mellem Nordsøen og Kattegat. Videnskab.dk (14. sep.):

 

“Danmark drukner i havet, hvis vi bruger al fossilt brændstof – nedsmeltning af Antarktis, havstigning på 60 m – og et druknet Danmark.” Der vil dog gå 500 år, før Himmelbjerget bliver til en ø, men det starter i kystzonerne, og vi tager det ikke alvorligt.

 

Der er dog håb forude

Energi- og klimaminister Lilleholt var 16. sept. med andre klimafolk i audiens hos paven, og måske har Lars Christian hvisket til paven, at han bør tillade prævention, idet den globale befolkningstilvækst spiller en stor rolle i udledningen af CO2.

 

Thorium kan erstatte de fossile brændsler – sol og vind kan kun supplere!

Fysikeren Alvin Weinberg beviste det for 50 år siden – Niels Bohr var inde på det, og i dag arbejdes der på højtryk i Indien, Kina, Norge, England, Sydafrika og andre steder for at sætte det i gang.

 

Læs også
THORIUM er ren energi til gavn for miljø og klima!

Vi bør støtte forskning og udvikling af thorium, som i dag kan hjælpe med at bremse den globale opvarmning og skabe velstand i fattige lande. Der er thorium ressourcer til over 1000 års globalt energiforbrug (www.itheo.org). Det er fakta!

 

global-alarm.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…