Forskning med politiske undertoner

Cecilie Felicia Stokholm Banke. DIIS

Når det drejer sig om jødeforfølgelse, sender man gerne bud efter Cecilie Stokholm Banke. Hun er en anerkendt forsker med de rigtige meninger, og derfor vil hun helst ikke pege på, hvem der truer jøderne, fordi “der kan være så mange!”

 

Ja, men Jehovas vidner eller Dansk Frisørlaug er næppe iblandt dem, og hvem det egentlig er, vil Cecilie Stokholm Banke nødig ud med. Hun relativiserer. Vist nok er jøderne i fare, men der er også andre samfundsgrupper, der har det svært, siger hun. Og hvis man her gætter på, at hun mener muslimer, har man nok ikke gættet forkert.

 

Den 4. marts holdt hun foredraget Folk og fællesskab: Flygtninge i Danmark 1933 til 1939, og man kan kun håbe på, at det ikke blev præget af den samme politiske korrekthed, der har farvet hendes tidligere virke. Her er et eksempel på den;

 

Sammenligner Pia Kjærsgaard med Hitler og lugten af død

I 2003 var Stokholm Banke medforfatter til bogen Denmark and the Holocaust i DIIS’ regi, hvor hun lod skolepigen Gry på en skoleudflugt til Auschwitz sammenligne Pia Kjærsgaard med Adolf Hitler.”Vi har ikke lært af historien”, siger Gry. ”Folk havde fuldstændig tiltro til Hitler. Han var i stand til at få folk til at hade jøderne. Derfor tror jeg, at Pia Kjærsgaard (frontfigur i et højreorienteret nationalistparti) er sindssyg.”

 

Det citerede Stokholm Banke allerede to år før DIIS-bogens udgivelse i en artikel i Information i 2000 under overskriften “Lugten af død”. Så der var en klar intention om at forbinde Dansk Folkeparti med et potentielt massemord. Blot med den finurlighed at insinuationen blev lagt i munden på et barn.

 

Det var Dansk Folkeparti ikke glad for, og deres klage tvang daværende bestyrelsens formand for DIIS, Uffe Ellemann-Jensen, til at tage affære. Han kritiserede Stokholm Bankes bidrag som politiserende. Men lederen af DIIS Holocaust-afdeling, Uffe Østergaard, bakkede Stokholm Banke op.

 

“Hun rapporterer virkeligheden, som hun møder den. Det kan man være for eller imod. Men både som reporter og som videnskabsmand er man nødt til at starte dér”.

 

Det var Dagbladet Information helt enig i. og deres Christiansborg-journalist spurgte Jesper Langballe, om det ikke var at skyde efter budbringeren, når Dansk Folkeparti gjorde Holocaust-afdelingen ansvarlig for, hvad en gymnasieelev mente.

 

Her svarede Langballe kontant: »Efter budbringeren? Det er da ikke en budbringer. Det er en dommer. Cecilie Banke har vel nok selv tænkt sig, at det var en form for alibi, at hun lod en 17-årig udtale det i et interview,« replicerede han. Og det er også nærværende forfatters mening.

 

Med til historien hører, at en anden bidrager til bogen kontaktede omtalte Gry, der benægtede, at hun nogensinde havde sagt de ord, Stokholm Banke havde lagt hende i munden.

 

Citatet var med andre ord en temmelig ufin politisk manipulation, som Stokholm Banke langt fra er den eneste forsker, der har benyttet sig af. Men i sådan et ømtåleligt emne, burde man finde nogle, der er bedre til at styre deres private politiske idiosynkrasier og holde sig til det faktuelle.

 

Et andet eksempel

Et andet eksempel på Stokholm Bankes propagandavirksomhed (jeg kan ikke finde andre ord for det) kunne man læse om i Den Korte Avis 13. august 2012. Artiklen er skrevet af Kirsten Sarauw, der rammende opsummerer sagen i følgende ord:

 

“Den historiefortolkning, som Cecilie Banke præsenterer, er så primitiv og forenklet, at den ikke kan kaldes en ekspertudtalelse, men snarere er et banalt politisk statement. Det burde DR´s journalist have gjort opmærksom på og stillet spørgsmål til.”

 

Præcis. Der er med andre ord tale om en forsker med et slet skjult politisk korrekt budskab, der agerer – og i de finere kredse også opfattes som – objektiv. Hvad der efter min opfattelse er det sidste, man kan sige om hende.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…