Brønden og slangen

Colourbox

Brønden var gammel og dyb, og den lå ved siden af huset i skoven. I huset boede en gammel mand, som havde boet der hele sit liv. Han kunne godt lide sit hus i skoven, og han kendte alle skovens indbyggere, både fugle, egern, ræv, pindsvin og rådyr. Der var også snoge i grøften – men ikke giftige slanger.

 

Brønden havde været udtørret i flere år, og hvordan det var sket, vidste han ikke –  det var bare sådan. En dag gik han hen til brønden, åbnede forsigtigt det tunge låg, og pludselig hørte han en svag hvisken fra brønden:

 

– Hjælp mig!  Hjælp mig!

 

På bunden af brønden lå der en stor slange. Slangen var ukendt for den gamle mand. Han havde kun set den slags slanger på TV, men aldrig i virkeligheden

 

– Hvad laver du i min brønd? – spurgte ham.

 

Slangen svarede ikke, men gentog sit ønske:

 

-Hjælp mig, gode mand! Åh, hjælp mig! Jeg er harmløs og afkræftet. Jeg vil ikke gøre dig   noget ondt!

 

Den gamle mand tænkte sig om, men besluttede sig for at redde slangen. I ham bankede et stort og varmt hjerte. Han fandt en lang, stærk gren fra egetræet og hjalp slangen op fra brønden. Og selvom slangen var meget tung, lykkedes det for den gamle mand at løfte den op. Slangen snoede sig omkring grenen og kom snart op på jorden – og straks snoede den sig væk fra den gamle mand uden at sige tak.

 

Manden rystede på hovedet og gik hjem. Men før han gik, lukkede han forsigtigt den gamle brønd med det tunge låg.

 

Da han vågnede næste dag, gik han en tur i skoven. Han undrede sig, fordi han ikke kunne høre fuglene synge, som de plejede. Men så så han, at der ved siden af grøften lå knogler og masser af fjer. Han kikkede på fjerene og kunne se, at hans fugl var blevet spist i nattens løb. ”Hvem har dog spist fuglen?” spurgte han sig selv. Men han fik ikke noget svar.

 

Læs også
Birketræet og slyngplanten

Da han næste morgen havde spist sin morgenmad, gik han igen ud i skoven. Her fandt han igen knogler ved siden af det store egetræ. Denne gang var det hans lille egern, der var blevet spist.

 

”Hvem har spist mit egern?” spurgt den gamle mand, men han fik intet svar.

 

Skoven var tavs. Ingen fuglekvidder, ingen egernsnak. Kun tavshed. Pindsvinet kom dog nærmere, og det virkede som om, det ville fortælle noget, men den gamle mand kunne ikke forstå, hvad det var.

 

Han blev trist og deprimeret. Han kunne ikke forstå, hvem der kunne være så ond at spise den lille fugl og det kønne, lille egern. Han tænkte, at det måske kunne være ræven, men den var gammel og langsom, og ræven spiste kun mus og muldvarpe. Den kunne ikke fange fugle og egern, som er meget hurtige.

 

Den gamle mand spiste sin aftensmad og gik i seng. Næste dag ventede der ham en ny ubehagelig overraskelse. Udenfor mandens hus lå der en død ræv. ”Min ræv! Den stakkels gamle ræv. Nu er det nok!”, sagde den gamle mand. ”Jeg vil finde det onde væsen og dræbe det! Jeg vil befri min skov fra ondskab og ødelæggelse!” tænkte den gamle mand.

 

Han gik straks op på loftet, hvor hans fars gamle gevær havde ligget i mange år. Geværet stammede fra krigens tid og var meget rustent. Det tog ham hele dagen at rense og smøre det. Han fandt også nogle gamle patroner frem.

 

Læs også
Rapsmarken og græshopperne

Næste morgen, da han havde spist sin sædvanlige morgenmad, en kop stærk, sort kaffe og et rundstykke med smør og ost, gik han ud for at prøve at skyde med sin fars gamle gevær. Han stillede en tom flaske hundrede skridt væk og – bang! Flasken gik i tusinde stykker. Geværet var rigtigt godt, men hvem var den usynlige fjende?

 

Der var nu gået 2 dage siden drabet på ræven. Hvem ville blive den næste? Han besluttede sig til ikke at gå i seng den nat, og i stedet gemte han sig under det store egetræ i skoven. Natten var varm, og han var næsten faldet i søvn, da en underlig lyd vækkede ham. Det var som om noget hvislede i busken bag ved egetræet. Den gamle mand fik fat i geværet og var parat til at skyde efter busken.

 

Pludselig kom en stor, fed slange frem og begyndte sno sig i retning af den gamle mand. Han var klar til at skyde, men hans nysgerrighed stoppede ham.

 

”Er det dig, jeg befriede fra brønden for et stykke tid siden”,  – spurgte den gamle mand slangen, som kom frem fra busken.

 

Men slangen forsatte med at bevæge sig i retning af den gamle mand uden at svare.

 

”Er det dig, utaknemmelige slange, som har spist min fugl og mit egern?”

 

Læs også
Den Lille pige og de vilde jordbær

Men slangen forsatte hen imod den gamle mand.

 

Er det dig, som dræbte den gamle og fredelig ræv? Hvorfor har du gjort det? Er du ikke taknemmelig, fordi jeg reddede dit liv?

 

Men slangen svarede ikke den gamle mand. Slangen var døv og kunne ikke høre, hvad den gamle mand sagde. Men slangen var også sulten. Og i slangens mave var gemt mange slange-æg, som skulle vokse og blive til nye slanger. Derfor var der kun en ting i slangens hoved, nemlig at dræbe og spise den gamle mand. Nu var slangen så tæt på ham, at han ikke mere kunne bruge sin fars gamle gevær.

 

Slangen slyngede sig om den gamle mand ben, videre op omkring hans mave og kvalte til sidst den gode, gamle mand, som havde reddet slangen op af brønden.

 

Stakkels gamle godhjertede, men naive, mand!

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…