Den enorme folkevandring fra Mellemøsten og Afrika tager til i styrke for hver dag der går.
Lørdag sagde UNHCR, at der kommer 8000 nye asylansøgere om dagen til Europa. I går bare tre dage senere var blev tallet anslået til 9000 om dagen.
I disse dage kommer der hver eneste dag 5000 alene til Grækenland fra Tyrkiet. Onsdag ankom der i løbet af få timer cirka 2.500 til øen Lesbos. På bare 60 minutter ankom der 50 gummibåde med 60 til 70 mennesker i hver.
Vi er ved at blive løbet over ende. Europas ledere har slet ikke opdaget, hvad der er ved at ske for Europa. det er en katastrofe, sagde øens borgmest til Horisont på DR mandag aften.
Størstedelen søger mod Tyskland og Sverige. Sverige modtager nu over 1000 asylansøgere HVER dag.
I år er der allerede kommet omkring 514.000 til Europa, og strømmen ser ud til at vokse. Vinteren vil ikke dæmpe tilstrømningen, som den plejer.
Tværtimod er det, vi nu ser, måske ”kun toppen af isbjerget”. Det siger Amin Awad, der er regional koordinator for UNHCR.
Folkevandringen har i løbet af i år taget til i styrke. Og den 5. september blev der åbnet for alle sluser, da den tyske kansler Angela Merkel sagde, at der var plads til alle i Tyskland.
Det gav tilsyneladende genlyd i mange lande uden for Europa, hvor store menneskemængder satte sig i bevægelse for at udnytte, at døren til Europa nu stod på vid gab.
Kun omkring 20-40 procent af menneskemassen er fra Syrien. Resten af asylansøgerne kommer især fra Afghanistan, Irak, Eritrea og andre afrikanske lande.
Et enormt befolkningsoverskud og drømmen om et bedre liv har fået et uhørt stort antal mennesker til at søge mod Europa.
Og sådan vil det fortsætte, siger UNHCR.
Danmark har også mærket det forstærkede pres. Siden Merkels tilkendegivelse 4. september er i hvert fald 13.500 rejst ind i Danmark fra Tyskland. Men de fleste rejser videre til Sverige, som modtager kolossalt mange. Kun 1500 har søgt asyl i perioden 6.9 til 21.9, oplyser rigspolitiet. I de allerseneste dage ser det dog ud til at antallet er vokset. Samtidig ved man ikke, hvor mange der befinder sig illegalt i Danmark.
Men langt hovedparten vil til Tyskland.
Næsten alle grænser står åbne
EU er her og nu ude af stand til at gennemføre en fælles løsning.
Derfor vælger en række lande nu at handle på egen hånd. Det sker ved at sende asylansøgerne hurtigst muligt videre – og det vil især sige til Tyskland.
Asylansøgerne får stort set frit lov til at rejse mod Tyskland og det øvrige Nordeuropa.
Intet land vil have besværet med at bremse asylstrømmen for at registrere dem. Det er uoverkommeligt for det enkelte land og udløser kun beskyldninger for at være fremmedfjendsk og det, der er værre.
I stedet for bliver de mange asylansøgere hjulpet videre nordpå.
På Lesbos bliver de tusinder af asylansøgere i døgndrift hente af kæmpefærger og sejlet til fastlandet, hvor de får lov at rejse videre nordpå.
Serbien og Kroatien gør det samme: Lader asylansøgerne i tusindvis rejse gennem landet videre mod nord.
Kroatien forsøgte at lukke grænsen mod Serbien, men den er nu genåbnet.
Ungarn har bygget et hegn på grænsen mod Serbien. Det har ledt strømmen gennem Kroatien. Og nu bygger Ungarn et nyt hegn på grænsen ind mod Kroatien så asylansøgerne ikke kommer ind den vej. Men indtil hegnet er bygget færdigt får asylansøgerne lov til at rejse fra Kroatien videre mod grænsen til Østrig for at komme videre til Tyskland.
Nu er selv de politisk korrekte ved at blive bange
Denne strøm af asylansøgere er ved at blæse Tyskland og Europa omkuld.
Lige nu oplever Tyskland en bølge af vold, voldtægter og kampe mellem etniske og muslimske grupper på asylcentrene.
Det betyder at der er flere og flere som er ved at blive bange for, hvad denne folkevandring kan ødelægge for Europa.
Selv dem, der altid har været politisk korrekte og ikke har kunnet få multikulturelle samfund nok, er ved at blive bange.
En af dem er Tysklands præsident Joachim Gauck. Søndag advarede han om, at der er en grænse for, hvad et land magter, også selv om det ønsker at hjælpe flygtninge.
“Vores mulighed for at tage imod folk er begrænset, selv om vi ikke ved, hvor grænsen præcist går”, sagde han.
http://www.bbc.com/news/world-europe-34392080
Østrigs Indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner har også netop sagt, at det kan blive nødvendigt at indføre reel grænsekontrol.
Og så kom hun med en i europæisk sammenhæng ny tilføjelse, som man ellers kun har hørt fra Ungarns ministerpræsident Victor Orban:
Det vil være en grænsekontrol som kræver brug af magt, hvis den skal håndhæves, sagde hun.
http://www.welt.de/politik/article146732114/Oesterreich-warnt-vor-Gewalt-an-der-Grenze.html
EU som helhed er også ved at ændre signaler og taler nu om at bremse tilstrømningen ved at bevogte de ydre grænser, registrere og tilbagesende.
Det er en slet skjult kritik af Angela Merkels katastrofale kom-bare-alle-sammen tilkendegivelse.
EU vil skærpe bevogtningen af de ydre grænser og indfører hotspots i Grækenland og Italien, hvor asylansøgerne skal registreres.
Men tidsplanen betyder, at det har lange udsigter. Og det er tvivlsomt, om initiativerne kommer til at virke.
Hvordan skal EU bevogte den ydre grænse, der går gennem Middelhavet? Vil man sende bådene med asylansøgere tilbage til Libyen og Tyrkiet?
Det vil være imod de internationale konventioner ikke at lade asylansøgerne søge om asyl i europa. Og konventionerne tør man ikke bryde med.
Italien og Grækenland er de to lande, som skal lægge ryg til store centre, som skal registrere asylansøgerne. Her skal de bo, indtil de kan fordeles videre til andre lande eller sendes tilbage.
Det kan give enorme problemer for de to lande. I dag slipper Italien og Grækenland for problemet ved at lade hundrede tusindevis rejse videre mod Nordeuropa.
Mange flere står på spring
Inden EU’s topmøde besøgte Donald Tusk flygtningelejre i Tyrkiet, Jordan og Libanon.
Han blev overrasket over at opdage, at de alle havde en forestilling om, at de er ønskede og velkomne i Europa. (Jyllands-Posten 26.9)
Så længe mennesker i Mellemøsten og Afrika har den opfattelse af holdningen i Europa, så er der ingen udsigt til at presset aftager. Tværtimod så kan UNHCR få ret: Det er kun toppen af isbjerget vi lige nu oplever. Det bliver kun værre. Og det kan gå stærkt.