Historikeren Niels-Birger Danielsen har gjort det igen. Han har skrevet en spændende bog om begivenheder under besættelsen. Det er bind 1 af 3 og titlen er ”Modstand 1933-1942 – Frihedskampens rødder”.
Første bind beskriver perioden fra 1933 og de 572 sider er ikke bare lige noget man starter på. Bladrer man lidt opdager man, at der hele tiden står noget interessant og i mange tilfælde også noget overraskende nyt.
Niels-Birger Danielsen er detaljeret, men samtidig skriver han på en måde, så man ikke lægger bogen til side, men læser videre. Glemmer de andre aktiviteter man ellers skulle have ordnet.
Kan man så også bruge som et opslagsværk? Det er nemt, da der er indholdsfortegnelse og stort register med personnavne, kildehenvisninger m.v.
Bogen er opbygget kronologisk og ofte hænger begivenheder sammen. Man bliver fristet hele tiden til at læse hele bogen.
Frihedskampens rødder
Niels-Birger har valgt at kalde først bind ”Frihedskampens rødder”. En passende titel, da begivenheder senere under besættelsen, ofte kan relateres til de tidlige mere spredte og ofte ukendte aktioner mod besættelsesmagten.
Forfatteren henviser til, at han har ønsket at give en samlet fremstilling af modstandskampen i de tre bind.
En opdateret version, hvor selvfølgelig udviklingen i Tyskland i mellemkrigsårene er beskrevet og hvor vi læser om påvirkningerne i Danmark. Spændinger mellem nazister og kommunister og det besynderlige fænomen, at de to ideologier forenes i den berømte/berygtede Molotov-Ribbentrop pagt i 1939, hvor parterne bl.a. enes om, at overfalde og dele Polen samt ikke angribe hinanden.
Den danske regering (socialdemokrater og radikale) forsøger på mange måder, at ”indordne” sig under den store sydlige nabo. Under ingen omstændigheder foretage sig noget, der kan give den mindste anledning til at naboen bliver fornærmet.
I det første kapitel bliver vi som indledning præsenteret for en aktion, der foregår i sommeren 1942. En fabrik, på Østerbro, der fremstiller dele til Den tyske Kriegsmarine, saboteres.
Her beskrives, hvordan dansk politi agerer samt at sabotagen var medvirkende til, at statsminister Vilhelm Buhl holdt sin senere meget omtalte antisabotagetale eller ”Stikkertale”, som den også blev kaldt.
Niels-Birger Danielsen fortæller om indtryk fra det store sydlige udland i trediverne og vi præsenteres for mange personer, der senere bliver kendt i forbindelse med modstandsbevægelsen.
Der er beskrivelser af Den spanske Borgerkrig, forfølgelse af jøderne i Tyskland og en langsom optakt til den næsten uundgåelige krig.
Den finske vinterkrig er selvfølgelig med.
Man læser eksempelvis også om Josef Søndergaard, Michael Rottbøll, Harald Sandbæk og Monica Wichfeld.
9. april 1940 og efter
Begivenhederne omkring besættelsen er gengivet set fra mange vinkler. Der er beskrivelser af militærets efterretningsvirksomhed og de mange kontakter man også senere støder på i de næste bind.
De danske nazister omtales grundigt. Hvordan var deres forhold til nazisterne i Tyskland? Hvad skete der efter 9. april? Havde nazisterne opbakning i Danmark?
Den danske hær og flåde fik lov til at fortsætte på visse betingelser. Hvordan reagerede officererne? Hvordan samarbejdede dansk militær med Den tyske Værnemagt?
Dr. Werner Bests besøg i Danmark allerede i 1941 skriver forfatteren om.
Mange meldte sig til fronttjeneste hos tyskerne. Var det på regeringens opfordring eller stiltiende accept? Dengang lovligt at melde sig, men senere ulovligt efter lov med tilbagevirkende kraft.
England, der i første omgang stod alene mod Tyskland, støtter via Special Operations Executive (SOE) modstand mod tyskerne i de besatte lande.
Tysklands brud med Sovjetunionen i juni 1941 giver selvfølgelig anledning til aktioner i Danmark. Kommunistiske lovlige aktiviteter bliver pludselig ulovlige i Danmark.
Niels-Birger Danielsen beretter om de mange forskellige grupperinger, der aktivt vil modarbejde tyskerne, men som med forskellige politisk baggrund, har lidt svært ved at finde sammen.
Allerede før besættelsen var der indført en form for selvcensur på de danske bladredaktioner. Ikke genere den store nabo for meget. Tyskerne indførte direkte censur og mange redaktører blev straffet eller deres aviser blev lukket i perioder, hvis der var smuttet noget med, der var antitysk.
Inden den direkte modstand for alvor kom i gang, var der udgivet mange illegale blade. Ofte startede de senere sabotagegrupper som bladgrupper.
I slutningen af april 1942 forlod politikeren Christmas Møller, hustruen og sønnen Danmark. Det foregik lige omkring statsminister Staunings død. I midten af maj 1942 talte Christmas Møller for første gang i en dansk udsendelse i den britiske radio ”BBC”.
Fra den dag af begyndte endnu flere at lytte til nyheder fra BBC, da nyheder fra den censurerede Statsradiofoni var ret ensidige.
I slutningen af bind 1 fortæller Niels-Birger Danielsen om de danske agenter, der blev sendt fra England til Danmark. Tragiske situationer opstod, fordi dansk politi, kraftigt opfordret af tyskerne, jagtede agenterne.
Ingeniør Lorens Duus Hansen fra radiofirmaet Bang & Olufsen er meget tidligt i kontakt med agenterne og med sin store tekniske indsigt, spiller han hurtigt en afgørende rolle.
Selv om perioden til og med 1942 ikke er den mest dramatiske, har forfatteren fået så meget med, at de år bestemt er lige så interessante at læse om, som de efterfølgende bliver.
Absolut en spændende bog på flere måder og rigt illustreret med mange portrætfotos. På omslaget står der, at bind 2 og 3 kommer i 2016 og 2017, men mon ikke, at begge bind udkommer allerede til næste år.
