Bag den lave oliepris ligger et storpolitisk brud mellem USA og Saudi Arabien

Præsident Obama mødes med Kong Abdullah (Foto: whitehouse.gov)

I løbet af godt seks måneder er olieprisen faldet fra lidt over USD 100 til omkring USD 50 per tønde. Det er en gave til flere af de store olieforbrugende lande, så det er naturligt at spørge, hvem den glade giver er, og hvad det betyder for den globale økonomi?

 

Udgangspunktet er en analyse af, hvorfor olieprisen er faldet. Forklaringen er et storpolitisk brud mellem USA og Saudi Arabien over de sidste to år foranlediget af dels uenighed om situationen i Mellemøsten (Syrien, Iran) dels amerikansk uvilje mod at regulere den stigende produktion af skifer gas og olie. Den hidtidige forståelse om at styre, måske rettere manipulere, olieprisen på et for begge acceptabelt niveau er faldet bort.

 

Saudi Arabien ønsker at bremse fromkomsten af for stor produktion af skifer gas og olie, der ses som en reel trussel mod dets dominerende position på oliemarkedet. USA ser skifer gas og olie som en faktor, der omsider kan genoprette USAs konkurrencevne ved at levere billigere energipriser end Europa, Japan og Kina slås med. Samtidig kan den gøre USA uafhængig af olieimport, måske endda starte eksport af olie og gas.

 

Uforenelige interesser

 

Disse interesser kan ikke forenes.

 

Den saudiarabiske kurs er mod en relativ lav oliepris på kort sigt, der gør intensiv produktion af skifer gas og olie urentabel samt bremser tilløb til udvinding i det arktiske område og dybtvandsboringer (deep sea off shore).

 

USAs interesse er en relativ høj oliepris – på kort sigt – som forøger den amerikanske konkurrenceevne, eftersom USAs egen industri køber til den lavere amerikanske pris, medens udenlandske konkurrenter må købe til den globale højere pris. USA har formået at afkoble det amerikanske energimarked og dermed energipris fra det globale marked og ønsker ikke at give afkald på den hermed opnåede gevinst.

 

I løbet af 2014 må Saudi Arabien have gjort op med sig selv, at tiden var inde til et opgør med USA gennem fastholdelse af høj produktion på et tidspunkt, hvor den globale økonomi fører til lav efterspørgsel efter olie. Resultatet ser vi idag.

 

Vidnesbyrd om denne teori fremkommer via udtalelser fra saudiarabisk side i december 2014, hvor der udtrykkeligt blev sagt, at ikke-Opec lande (læs USA og Rusland) må påtage sig en del af byrden ved at styre olieprisen gennem regulering af udbuddet, hvad ingen af dem viser ringeste tilskyndelse til. Rusland har brug for hver eneste dollar, der kan indtjenes, og lavere produktion vil forøge de russiske økonomiske vanskeligheder.

 

Saudi Arabiens kalkule

 

Læs også
To fronter og to femtekolonner – det amerikanske valg

Den saudiarabiske kalkule er givetvis at tage smækket nu gennem lavere oliepris for det meste af 2015 og drive de marginale, ikke-rentable producenter ud af markedet. Derefter kan olieprisen stige omend ikke markant så dog over niveuaet på USD 50 dvs. til et niveau, der er ’godt nok’ for Saudi Arabien, men holder igen på fremkomst af nye kilder. Vil det virke? Ja sandsynligvis.

 

For 2015 kan verden regne med en oliepris omkring det nuværende niveau og måske endda lavere. Det indgår sikkert i den saudiarabiske kalkule at lade prisen svinge og muligvis kraftigt for at fortælle markedet, hvem der sidder ved kontrolpinden. Jo stærkere svingningerne bliver skabt af Saudi Arabien, jo stærkere bliver usikkerheden hos investorerne i marginalt rentable oliefelter.

 

Øget vækst i verden

 

Eurozonen, Japan og Kina får alle en kraftig gevinst. Der er forskellige beregninger, som afviger en smule land til land; men i det store og hele er det realistisk at regne med en stigning i bruttonationalproduktet for hver af dem potentielt omkring 0,5%. Det begunstiger specielt Eurozonen og Japan, som har svært ved at få gang i væksten.

 

Helt dugfriske tal – december 2015 – viser et lidt bedre opsving end ventet for Eurozonen. For Japan ser Abenomics (reformprogrammet søsat af Premierminister Abe) stadig ikke ud til at levere, og derfor er der risiko for, at gevinsten fra den lavere oliepris ikke fuldt ud slår igennem. En række udviklingsøkonomier vil komme med på vognen og få et skub fremad.

 

For USA er virkningen positiv, men ikke entydig. Den lavere oliepris stimulerer det amerikaneske erhvervsliv; men mindre end for Eurozonen, Japan og Kina, fordi USA i forvejen havde en lavere energipris end disse lande.  Den hidtidige positive effekt på USAs økonomi fra skifer olie og gas bremses med en lavere oliepris.

 

Læs også
USA støtter Israel mod EU

Samlet set vil det være realistisk at indregne i prognosen for den globale økonomi i 2015 et pust opad for bruttonationalproduktet på henimod 0,5%, måske en smule lavere, som slår igennem et stykke tid ind i året, efterhånden som de lavere oliepriser trænger igennem systemet.

 

Tabet for de olieproducerende lande bliver tydeligt; men eftersom de står for en mange gange mindre del af der globale bruttonationalprodukt, kan det ikke opveje – langt fra – den positive effekt.

 

De store tabere

 

De store tabere i dette spil bliver olieproducerende lande, som har indrettet sig på en oliepris omkring USD 100 per tønde. Det er Rusland, Iran, Venezuela, Algeriet og Nigeria for at nævne de mest fremtrædende.

 

For flere af disse lande, hvoraf nogle allerede er i en klemt økonomisk situation, kan faldet i olieprisen fremkalde økonomiske, sociale og politiske konflikter. Risikoen er, at de bliver af en størrelsesorden, som kan destabilisere det geopolitiske billede og dermed underminere den positive økonomiske påvirkning. Det er for eksempel tænkeligt, at Rusland overvejer sine optioner (det er utænkeligt at Rusland ikke gør det!), og et land som Nigeria synes i stigende grad ustabilt.

 

Der er belæg i tal, analyser og politiske udtalelser for denne prognose dækkende 2015. Det er lige så klart, at udviklingen i løbet af året, vil pille ved mange af de præmisser, som ligger til grund herfor, og derfor vil det være halsløs gerning at kikke længere frem.

 

Læs også
Donald Trumps nye skattelettelser er godt nyt for verdensøkonomien

J. Ørstrøm Møller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…