Findes der noget, der hedder A-mennesker og B-mennesker? Er Danmark stadig et A-samfund?
Forskel på A og B mennesker
Camilla Kring skriver i sin nye bog ”Jeg er B-menneske”, at landbrugssamfundet havde brug for A-mennesker, der arbejdede uden for og som stod op ved 6-tiden. Man belønnede A-mennesker, de såkaldte ”Morgenfriske”.
Forfatteren skriver, at de fleste mennesker er B-mennesker og i dag kan de fleste opgaver løses på alle tider af døgnet.
Skoler og arbejdsplader
Langt de fleste skoler og arbejdsplader er indrettet efter, at man møder inden kl. 8 og senest inden kl. 9.
Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det særdeles uhensigtsmæssigt. Man skal indsætte ekstra offentlige transportmidler en kortere periode og vejsystemet bliver overbelastet, da man ikke bygger veje for at klare spidsbelastninger.
Man har forsøgt, at indføre flextid på mange arbejdsplader, men det har ikke rigtig slået an. A-mennesker mener, at andre der møder efter kl. 8, møder til ”Grosserertid” eller ”Direktørtid” og man ved jo ikke rigtig om de der B-mennesker så også laver noget efter kl. 16, når man selv er gået hjem!
A-mennesker er friske og oplagte om morgenen og de vil gerne have lagt møder tidligt, så man kan ”nå noget resten af dagen”.
B-mennesker ”sover stadig” og vågner først rigtig op ad dagen. Deres bedste ydeevne og kreativitet ligger sent på dagen, hvor A-mennesker sidder og kigger på uret for at komme hjem.
Gensidig accept
Forfatteren Camilla Kring antyder ret kraftigt, at A-mennesker ikke vil anerkende, at der findes B-mennesker. Ja det antydes, at A-mennesker mener, at B-mennesker er dovne og bare skal se at komme ud af sengen og afsted. Modsætningsvis skriver hun, at B-mennesker er tolerante og ved og forstår, at der findes A-mennesker.
Skal man ændre samfundet?
Selvfølgelig skal man ikke lave om på de enkeltes døgnrytme, men måske indrette samfundet, så der er plads til alle typer, ja selv C-mennesker.
Man kunne spare millioner på investeringer og løbende udgifter til off. transportsystemer. Man ville få minimeret trafikpropper på vejene. De enkelte mennesker ville være mere tilfredse, fordi de fik lov til at arbejde på det tidspunkt, hvor de yde mest og psykisk også er vågne.
Hvordan indretter man så skole- og undervisningssystemerne? Statistisk viser det sig, at børn er A-mennesker, medens teenagere er B-mennesker. Men man starter med undervisningen kl. 8 uanset alderstrin.
Indgroede vaner fra generationer tilbage ændrer man ikke. Se bare, hvor svært det er at afskaffe sommertid, selv om ikke mange i dag kan begrunde, at man stadig to gange om året skal bøvle med skift af køreplaner og analoge ure.
Håndværkere
Hvorfor kommer håndværkere altid tidligt? Jo får man at vide. De skal kunne komme tidligt hjem for, ”at få noget ud af dagen”.
En tidligere opfattelse af, at man arbejdede bedst i de lyse timer. Ved udearbejde er det selvfølgelig hensigtsmæssigt, at man kan spare på kunstigt lys. Men der er lyse timer meget af året langt hen ad eftermiddagen.
Børneinstitutioner
Fra ældre tid har man åbnet institutioner tidligt og lukket som regel senest kl. 17.00. Så forventer man, at alle der møder meget tidligt og 8-16 ansatte er tilfredse. Men det kan være noget af en kamp, at nå frem fra arbejdspladsen gennem trafikken til institutionen, hvis arbejdstiden ligger meget senere end 16.00.
Forfatteren Camilla Kring
Hun har i mange år sammen med andre kæmpet for at indføre et mere fleksibelt samfund. Hun støder hele tiden på floskler om, at ”møde til direktørtid”, ”sove livet væk”, ”får ikke noget ud af dagen”.
Camilla Kring henviser i sin bog til mange undersøgelser og erfaringer fra de steder, hvor man har forsøgt at ændre 8-16 kulturen.
