Angela Merkels autoritet styrtdykker på grund af hendes katastrofale håndtering af den kaotiske asylsituation

Skærmprint BBC

Indtil for nylig var forbundskansler Angela Merkel den uanfægtede leder af både Tyskland og EU. Hun havde en kæmpemæssig autoritet.

 

Men denne autoritet styrdykker på grund af hendes katastrofale håndtering af den kaotiske asylsituation.

 

Det var Merkel selv, der fik situationen til at eksplodere. Hun erklærede, at alle syriske asylansøgere og mange andre var velkomne i Tyskland. Så opgav Ungarn at holde asylansøgerne tilbage, og de væltede ind i Østrig og Tyskland.

 

Blot en uge efter Merkels invitation blev Tyskland tvunget til at indføre grænsekontrol for ikke at blive løbet fuldstændig over ende.

 

Angreb fra en uventet kant

EU-topmødet i onsdags viste meget klart, at det ikke længere var Merkel, som bestemte.

 

Et opsigtsvækkende udtryk for dette var den tale som EU-formanden Donald Tusk fra Polen holdt.

 

Tusk er en slags koordinator for Det Europæiske Råd, som består af stats- og regeringscheferne. Normalt vil man i denne stilling ikke begynde at angribe holdningen hos de store landes ledere og da slet ikke den tyske kansler.

 

Men det gjorde Tusk eftertrykkeligt.

 

Han slog fast, at EU nu havde forladt ”de åbne døre og vinduers politik”, hvor man inviterede alle til bare at komme til Europa. Det var en meget klar kritik af Merkel og dermed en direkte anfægtelse af hendes autoritet.

 

Tusk havde en særlig personlig baggrund for sin bidende kommentar til Merkel. Han havde netop besøgt flygtningelejre i Tyrkiet, Jordan og Libanon. Her opdagede han, at alle beboerne efter Merkels invitation havde den opfattelse, at man meget gerne ville have dem til Europa.

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Merkels værste kritiker som æresgæst

Også derhjemme i Tyskland er Merkel under beskydning.

 

Det borgerlige CSU, der er søsterparti til Merkels CDU, har åbent kritiseret hendes kurs. Dette r i sig selv ikke så overraskende. Men det var noget af en provokation mod Merkel, at CSU inviterede hendes hårdeste kritiker i EU som æresgæst i Bayern, hvor CSU har regeringsmagten.

 

Det drejer sig om Ungarns regeringsleder Viktor Orbán.

 

En minister gør oprør mod sin kansler

Merkels egen indenrigsminister, Thomas de Maizière, har også lagt afstand til hende.

 

I forbindelse med EU-topmødet erklærede han, at den altoverskyggende opgave nu var at bremse tilstrømningen af asylansøgere. Et helt andet budskab end Merkels.

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

Thomas de Maizière talte for en stærkere kontrol af EU’s ydre grænser og en genindførelse af EU’s gamle regler for at tilbagesende asylansøgere. Det var disse regler, som Merkel havde kasseret med sin invitation til asylansøgerne.

 

Senest har de Maizière i programmet ”Maybrit Illner” på den store TV-station ZDF afvist den kritik, han selv har mødt. Årsagen til, at situationen var, ”at man hentede alle disse mennesker fra Ungarn,” sagde han. Og det var altså Merkel, der havde ’hentet’ dem. (Der Spiegel)

 

Tysklands hårdt pressede delstater, der skal håndtere asylansøgerne, lufter også deres utilfredshed.

 

Tyskerne er bekymrede

Den tyske befolkning er også bekymret over konsekvenserne af Merkels linje. Et massivt flertal på 78 procent støtter, at man greb til at indføre grænsekontrol for at dæmme op for tilstrømningen til Tyskland.

 

Merkel er stadig populær blandt tyskerne. Men opbakningen til hende i asylpolitikken er langt lavere end opbakningen til hende mere generelt. (ZDF-Politbarometer).

 

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

Asylstrømmen kommer mere og mere ud af kontrol. Angela Merkel har en stor del af ansvaret for dette. Derfor styrtdykker hendes autoritet.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…