TV-Avisen på DR og Nyhederne på TV2 har i denne valgkamp haft en voldsom politisk slagside til fordel for rød blok.
Det er ikke bare en påstand. Det kan dokumenteres.
Diskrimineringen af blå blok har foreløbig haft fire ”højdepunkter”:
Det første var TV2’s modbydelige mistænkeliggørelse af Lars Løkke og en hæderlig erhvervsmand fra Taastrup. En mistænkeliggørelse, der straks blev grebet af Helle Thorning.
Det andet ”højdepunkt” var ordstyrerens stærkt problematiske håndtering af den første valgduel på TV2 mellem Thorning og Løkke – blandt andet afbrød han Løkke langt flere gange end Thorning.
Fredag og lørdag fulgte så to nye ”højdepunkter” i TV-stationernes støtte til rød blok.
Grundlovsdag – otte til femten gange mere tid til de røde
Fredag havde både TV-Avisen og Nyhederne en stor dækning af grundlovsdag.
I Nyhedernes dækning blev rød blok tildelt otte gange mere tid end blå blok. OTTE GANGE!
I TV-Avisens dækning blev rød blok tildelt femten gange mere tid end blå blok. FEMTEN GANGE!
Det kan man læse nærmere om i artiklen om de to TV-stationers misbrug af grundlovsdag andet steds i dagens avis.
Islamiske ekstremister – ni gange mere tid til de røde
TV2 fulgte straks ”succesen” op om lørdagen.
Her havde man et indslag om de islamiske ekstremister, der mener, at muslimer ikke bør stemme ved valget. Der var kommentarer fra de danske partier.
I denne dækning fik rød blok ni gange mere tid end blå blok. NI GANGE! De røde fik 6 minutter og 3 sekunder, de blå fik 40 sekunder.
En del af dette var et kæmpe langt interview med justitsminister Mette Frederiksen. Hvorfor i alverden havde hun ikke en borgerlig modpart? Om fredagen havde man et kæmpe langt interview med Helle Thorning, ligeledes uden en borgerlig modspiller.
TV-Avisen havde også et indslag om de islamiske ekstremister, men her var fordelingen ligelig.
At give den ene side i valgkampen mellem otte og femten gange mere tid i omtalen af centrale emner er fuldstændig uhørt.
Man vil lede forgæves efter TV-indslag i valgkampen, der har givet blå blok en tilsvarende fordel. Den røde slagside er massiv.
Og vi er ikke færdige endnu.
Andre små røde julelege
Når man kender til alle de små julelege, der kan laves i redigeringen af et TV-indslag, kan man se, hvordan der også bliver smuglet små angreb på blå blok ind i detaljerne.
Lørdag havde Nyhederne på TV2 et indslag om en arbejdsløs kvinde. Hun talte blandt andet med en kandidat fra Liberal Alliance. Da hun forlod ham, kunne man tydeligt høre hende sige: ”Jeg kommer aldrig til at stemme på Liberal Alliance!”
Fredag havde Nyhederne et indslag fra Hjallerup Marked. Her så man hele tre gange personer fra Venstre dele valgmateriale ud. Mærkeligt nok, ikke? Men her kommer pointen: I alle tre situationer, der var taget med, afviste folk materialet … Fik I den?
Hvis man tror, at den slags er tilfældigheder, er man mere naiv, end politiet tillader. Journalisten er helt bevidst om, hvilke detaljer der tages med i redigeringen af et indslag.
Før i tiden ville en journalist med respekt for sig selv aldrig have tilladt, at den tilfældige bemærkning om Liberal Alliance kom med i indslaget. Men denne form for anstændighed er tydeligvis gået i forfald.
Blåt oprør?
Den politiske forskelsbehandling er så grel, at de blå partier burde gøre åbent oprør.
Men partier vil være tilbageholdende med at gøre den slags, og det er det, Journalistisk Venstreparti udnytter.
Hvis de blå klagede til DR og TV2, ville de straks blive mødt med voldsomme beskyldninger om, at de prøver at knægte mediernes ytringsfrihed.
Den socialdemokratiske erhvervsminister Henrik Sass Larsen ville følge op med historier om, at det er virkeligheden er de røde partier, der bliver dårligt behandlet. Han har allerede været i gang.
Derefter ville TV-stationerne konkludere, at begge sider synes at være utilfredse, så mon ikke dækningen har været god nok. Det ældste trick i bogen – det er netop det, Sass søger at opnå.
Så det er kompliceret for de blå partier at reagere, selv om dokumentationen for den røde slagside er meget stærk.
Men det er og bliver fuldkommen uacceptabelt, at en lille gruppe venstreorienterede mennesker forsøger at påvirke valgresultatet ved hjælp af deres placering i de store offentlige medier.
