Tyskerne spærrede øjnene op, da TV bragte et billede af Angela Merkel, der var iført en sort muslimsk chador

Skærmprint ARD

På den store tyske TV-station ARD har man et programindslag, der hedder ”Bericht aus Berlin” (”Rapport fra Berlin”). Her bragte man søndag en dækning af asylproblemerne og asyldebatten i Tyskland.

 

I den forbindelse dukkede der pludselig et billede op på skærmen bag studieværten, hvor forbundskansler Angela Merkel var iført en chador, dvs. en sort muslimsk dragt, der dækker alt andet end ansigtet. I baggrunden var der minareter.

 

Der har måske været dem, som et øjeblik frygtede, at Merkel nu havde taget skridtet fuldt ud i sin imødekommende holdning over for den muslimske folkevandring.

 

Men det var selvfølgelig en billedmanipulation. Den har vakt en del debat på de sociale medier.

 

Nogle har været højlydt forargede over manipulationen. Andre har været begejstrede over, hvad de ser som en satirisk kommentar til Merkels politik.

 

Berlin-redaktionen sagde lige ud, at den frække fotomontage var et bevidst forsøg på at skabe opmærksomhed og trække modsætningerne i debatten skarpt op. (Frankfurter Allgemeine)

 

Men så kom noget, som var langt mere chokerende …

Mod slutningen af indslaget byder redaktionen på noget, som i virkeligheden er langt mere chokerende end billedet af Merkel i chador. Det er et interview med Merkels allernærmeste medarbejder.

 

Han hedder Peter Altmaier og er ”minister for forbundskanslerens kontor”, som det hedder på tysk (”Kanzleramtsminister”).

 

Altmaier afviser pure, at der skulle være de store problemer med den massive asyltilstrømning til Tyskland.

 

Som et hovedargument bruger han, at mange af dem, der kommer, jo er på flugt fra ufrihed og undertrykkelse. Derfor er de parate til at tilegne sig Europas demokrati og frihedsværdier.

Læs også
Socialdemokratisk politiker: ”Vi skal nok sørge for, at navnet Muhammed aldrig forsvinder”

 

Det er temmelig rystende, at en mand med hans position og ansvar kan være så uvidende om de faktiske forhold.

 

Det såkaldte arabiske forår

Altmaier har tilsyneladende intet lært af det såkaldte arabiske forår. I Vesten blev det udråbt som en kamp for den frihed og det demokrati, vi kender i Vesten.

 

Det var fuldstændig naivt. Befolkningernes store flertal i de berørte lande var aldeles ikke tilhængere af vestlig frihed – for slet ikke at tale om kvinders ligestilling.

 

Det viste sig da også meget hurtigt, at ”foråret” udviklede sig til noget, der på flere måder mere mindede om et mareridt – med Islamisk Stat som det mest ekstreme eksempel.

 

De ønsker et helt andet samfund end vores

Langt størsteparten af de asylansøgere fra muslimske lande, der nu strømmer til Europa, er efter alt at dømme heller ikke varme tilhængere af pluralistisk demokrati, ytringsfrihed og kvinders ligestilling. De ønsker et fundamentalt anderledes samfund end det, vi har i Europa.

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

 

Peter Altmaier har nok heller ikke hørt om den nylige meningsmåling fra Syrien, der viste, at hver femte syrer mener, at Islamisk Stat har haft en positiv indflydelse i landet (ORB International).

 

Udsendelsens studievært spørger Peter Altmaier, om han skal forstås sådan, at Angela Merkel ikke har tænkt sig at ændre sin holdning til asylstrømmen – trods hård kritik.

 

Til det svarer Altmaier kort og godt: ”Ja!”

 

Peter Altmaier er en mand med stor indflydelse på forbundskansleren og dermed på den tyske asylpolitik. Og den tyske asylpolitik har vidtrækkende betydning for udviklingen i Danmark.

 

Vores skæbne påvirkes altså af en sådan en mand med al hans uvidenhed og naivitet. Uhyggelige perspektiver.

 

Se indslaget HER.

Læs også
Video: TV-reporter befinder sig blandt illegale afrikanske immigranter – pludselig forsvinder hun fra billedet, og der lyder et skrig

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…