Ydelserne lokker folk til Danmark – og væk fra arbejdsmarkedet

Modelfoto: Colourbox

Alle fordømmer den elendige integration: 8 ud af 10 somaliske og libanesiske kvinder – og 7 ud af 10 mænd – går ledige. Det er en ægte skandale, der koster samfundet milliarder af kroner.

 

Den ansvarlige minister, Manu Sareen, udtaler:

 

“De dystre tal viser, at vi i Danmark har undladt at stille tilstrækkelige krav til indvandrere. Man har næsten taget ansvaret for eget liv fra dem. Det gør vi op med via reformerne af kontanthjælpen og førtidspensionen. Og vi arbejder på højtryk på at finde nye løsninger.”

 

Men regeringen har jo forværret problemet ved at ophæve starthjælpen, kontanthjælpsloftet og arbejdskravet (225 timers-reglen).

 

Senest har den lovet Enhedslisten at ophæve den gensidige forsørgelse af samboende samt indføre fuld folkepension for flygtninge (frem for den “brøkpension”, som danskere, der har boet i udlandet, må tage til takke med).

 

Ydelserne har en betydning

Da jeg for et par uger siden fortalte den somaliske præsident, der var på besøg, om de danske somalieres lediggang, svarede han med et godt spørgsmål: “Hvad får man i Danmark, hvis man ikke arbejder?”

 

Jeg vil ikke referere samtalen. Men jeg kom til at tænke på dengang, jeg som Europaminister besøgte min bulgarske kollega og fortalte hende om alle de busser med bulgarske romaer, der kom til Danmark og søgte asyl. Hun spurgte straks: ”Hvad får de, mens deres sag behandles?”

 

Da jeg fortalte hende det, sagde hun: ”Det må I holde op med!”

 

Løsningen blev, at der blev stillet borde op i gården uden for Sandholm Lejren. Der blev asylansøgningerne straks afvist (med Dansk Flygtningehjælps accept – tak for det!) Og så stoppede den trafik.

 

Luk skuffen med sociale ydelser

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

Regeringen bliver ved med at påstå, at ydelserne ikke betyder noget for tilstrømningen og beskæftigelsen. Det strider mod enhver erfaring. Desværre.

 

Problemet forværres af, at man i kommunerne lader danskundervisning og uddannelse gå foran arbejde. Både dansk og arbejde bør begynde fra dag ét, så der er en fuld arbejdsuge. Det må danskundervisningen indrettes efter. Og alle bør straks lære at cykle.

 

Der kan godt skaffes småjob til ufaglærte, der endnu ikke kan dansk. Det beviser jo de over 100.000 østeuropæere, der arbejder i Danmark uden at kunne dansk.

 

Det er jobbet, der giver respekt og selvrespekt – og forbindelse til danskernes sprog og vaner. De fleste, der kommer hertil, vil meget gerne forsørge sig og sine. Derfor bør de straks præsenteres for skuffen med ledige job – og ikke kun skuffen med sociale ydelser.

 

Bertel Haarder er MF (V)

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…