Yara: en lille flygtningepige på 8 år blev ofret for de voksnes egoistiske interesser

facebook

Et uledsaget flygtningebarn er et barn, der sendes alene til et vestligt land for at få asyl. I Sverige kaldes det et ankerbarn. Et ankerbarn er et barn, som sendes alene til et vestligt land for at sikre at hele familien kan få asyl, i det pågældende land.

 

Den officielle historie

Den 5. februar 2013 dukker en 7-årig pige op i Karlskrona. Hun er alene. Pigen hedder Yara. Hun er fra Gaza. Hun bliver klassificeret som ‘ensomkommende’ og er et af de godt 4000 børn, der ankommer alene til Sverige hvert år.

 

110 af dem er piger som Yara, dvs. under 12 år. Ikke få af de piger bliver bare væk. Helt væk. Forsvinder.

 

Yara er dog ikke helt alene i Sverige. Hun har en hel del familie i landet. Praktisk nok er Yara’s morbror ankommet sommeren 2012. Han er også fra Gaza. Han får opholdstilladelse i Sverige, fordi hans liv er truet i Gaza. Ashar Rami er uddannet jurist. Ashar Rami’s kone har fået opholdstilladelse året forinden.

 

I efteråret 2013 bliver morbroderen godkendt som værge for sin søsters barn. Yara har dog boet hos morbror, siden hun kom til Sverige. Når han nu får den formelle titel, skyldes det, at den Yaras tidligere svenske værge er gået på pension.

 

Myndighederne har længe kendt til Yara’s far. Han bliver spurgt og siger god for udnævnelsen. Yara er nemlig ikke alene i verden. Far og mor (og tre mindre søskende) lever i bedste velgående i Gaza.

 

Myndighederne reagerede ikke på klager

Det kan undre, at værge godkendelsen glider glat igennem. Der har flere gange fra naboer været indgivet klager over forholdene i hjemmet. De sociale myndigheder har været på besøg. De brød sig ikke om det, de så. Bleer flød på gulvet, et to-årigt barn lå alene på et bart gulv.

 

Men myndighederne gjorde intet. Til forsvar skal siges, at Karlskrona er meget hårdt belastet af sociale problemer. Desuden er det sjældent, at man griber ind overfor problemer med børnene i indvandrefamilier.

 

Langfredag i Påsken 2013 bliver politiet tilkaldt. En nabo ser, at barnet har store blå mærker og virker skræmt. Politiet ankommer. Der findes ikke en politirapport, som angiver, hvad der sker under besøget. Politiet sender en fax til socialforvaltningen. Faxen opdages efter påske, men sagsbehandleren mener ikke, at indberetningstypen er en ”haster”. Det bliver det først, efter Yara er død.

 

Læs også
Racisme mod franskmænd – de kalder os “hvide svin”

Valborgsaften bliver politiet kaldt ud til Holmgatan 1. Politiet finder en meget hårdt kvæstet Yara, der bærer tydelige spor efter mishandling. Hun dør senere på hospitalet.

 

Amani og Ashar Rami bliver anholdt. Og de er nu sigtet.

 

Den umiddelbare reaktion på forbrydelsen er selvfølgelig bestyrtelse. Hvordan kan en politihenvendelse være glemt i næsten 2 uger? Hvorfor har man ikke fulgt op på de tidligere sager? Den ansvarlige sagsbehandler bliver sat fra jobbet.

 

Men er der flere ansvarlige?
Forældrenes historie

Kort tid efter dødsfaldet lykkedes det svenske aviser at få interviews med Yara’s far og mor.

 

Det viser sig, at de bor i en større lejlighed i det sydlige Gaza, tæt ved vandet. Faren arbejder i det palæstinensiske selvstyres administration. Han er tilknyttet Fatah og ud af en relativ kendt palæstinensisk familie.

 

Faren Mohammed Alnajjar fortalte journalisterne, at Yara blev syg og fik psykiske problemer i forlængelse af den korte ‘krig’ mellem Hamas og Israel i november 2012.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Familien besluttede at sende pigen til Sverige, hvor de har familie, ‘fordi Sverige er det bedste land i verden for børn, og fordi de godt kunne lide det svenske samfundet’. Faren siger: ‘Og nu er hun død. Hvorfor kunne politiet ikke beskytte hende, hvorfor tog de ikke advarslerne alvorligt?’

 

Morbroderen var ikke vild med planen. Men hans kone Amani blev sendt til Gaza, og hun accepterer ordningen. Hun tager Yara med til Sverige. Og et stykke tid senere blev Yara så ‘ensomkommende’ flygtning.

 

Familiesammenføring 

Det var ikke meningen, at Yaras ophold hos morbroderens familie skulle være af længere varighed. Allerede i starten af efteråret 2013 søgte familien i Gaza om familiesammenføring til Sverige. Det skete lige efter, at Yara havde fået opholdstilladelse i sommeren 2013. Sagen trak imidlertid ud.

 

Familien talte jævnligt med Yara via Skype, og selvom de også havde bemærket blå mærker med mere, så fortalte Yara, at hun havde det godt og var faldet under leg. Faren forsøgte ikke at kontrollere forholdene hos morbroren. Han siger nu selv, at han stolede på de svenske myndigheder.

 

I interviewene sagde faren, at han var taknemlig over, at den svenske stat har taget imod Yara, men han er rasende over svigtet.

 

Og journalisterne kan berette, at han var meget velorienteret om hvad der var sket, fordi venner og slægtninge har fortalt ham om hændelsesforløbet. Sagen blev fulgt tæt i Gaza såvel på facebook som i aviser.

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

 

Farens sluttede interviewet med ‘Jeg vil stævne den svenske stat for det her, jeg vil ikke give op, om jeg så skal gå til Kongen (!), jeg vil have sandheden at vide’.

 

Faderen gik i samtalerne med de svenske aviser meget op i myndighedsansvar. Det forhold, at Yara var placeret hos morbroderen, omtalte han stort set ikke. Det kan virke lidt underligt. For at sige det mildt.

 

Yara var et ankerbarn

Men hvad er sandheden? Det får vi nok ikke at vide. Den ene fortælling, at Yara var et ankerbarn, der endte sine dage uendelig tragisk, er næsten ubærlig i sig selv. Og måske skal man bare ikke stille flere spørgsmål.

 

Men næste lag af sandheden kan være lidt mere kompliceret. Der er en del, der tyder på, at Yara har været i Sverige i længere tid. Det skyder den smukke og næste tårevædede fortælling om familien i Gaza, der er nødt til at sende deres syge barn væk, i stykker. Og det vil gøre historien endnu mere speget.

 

I sensommeren 2012 blev morbroderens kone Madi Amani taget for butikstyveri i flere omgange. Ved et af tyverierne har hun en 7-årig pige med. I forhørsdokumenterne forsøger Madi Amani at placere ansvaret på pigen. Pigen skulle have puttet varer ned i en barnevogn og skubbet den forbi kassen. Pigen angives i dommen som værende af familie. I forhørsprotokollerne omtales hun som datter af mandens søster. Sagen får ingen betydning for barnets anbringelse.

 

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

Spekulerer i lempelig svensk indvandringspolitik

Ud over at være en sag om det svenske systems interne svigt, er sagen også historien om en stor bagside ved Sveriges næsten frie indvandringspolitik.

 

Yaras historie viser, hvordan flygtningestrømme ikke er tilfældige, men at mennesker, der af den ene eller anden grund vil flytte til Sverige, indretter sine handlinger og historier efter den måde modtagersystemet fungerer.

 

Hvordan det rent faktisk foregår, hvad motiverne er, og hvordan det planlægges, det viser sig først, når det gnidningsfrie svenske system bryder sammen, som det er sket i Yaras tilfælde.

 

Sagen viser også en anden bagside af det svenske system.

 

Sverige har som andre lande i Vesteuropa utrolig svært ved at integrere selv veluddannede flygtninge fra ikke-vestlige og ofte muslimske lande. I Sverige tager det indvandrere gennemsnitlig syv år at komme bare nogenlunde fast ind på arbejdsmarkedet.

 

Det er lang tid for unge børnefamilier, hvis medbragte kultur ikke matcher de vesteuropæiske samfunds udfordringer. Og hvor familien både her og den de kom fra blander sig.

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

 

‘Hjemme’ i Gaza diskuteres Yaras død og skyldsspørgsmålet meget direkte både på facebook og i aviserne. Her er de implicerede familiers ære på spil.

 

Den Korte Avis vil følge Yaras sag.

 

Oplysningerne i denne artikel stammer fra en lang række svenske medier, de faktuelle oplysninger fra retsdokumenter m.v. er fundet på Flaschback.org , Al Quds.com og en række facebook sider.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…