Egentlig er det en ren tilståelsessag: Jeg elsker Wien! De seneste år har jeg ofte været i Østrigs hovedstad for at arbejde i OSCE, filme demonstrationerne på FN’s Menneskeretsdag, og ikke mindst dække processen mod Elisabeth Sabaditsch-Wolff, der blev idømt en bøde på 480 euro for at antyde, at islams grundlægger Muhammed var pædofil, og dermed nedgøre religiøse belæringer.
Men Wien er meget mere end OSCE og skøre retssager, der undergraver folks ytringsfrihed. Bag den almindelige travlhed i storbyen er der en forbløffende samling af paladser, katedraler og andre storslåede bygninger, der roligt minder den besøgende om Wiens fortid som hovedstad i et af verdens største imperier. Her regerede Habsburg-familien gennem 600 år, og helt frem til 1814 var kejseren i Wien – ikke i Berlin – hersker over det tysk-romerske kejserrige.
Schönbrunn
Uanset at steder som Time Travel tilbyder gennemgang af Østrigs historie på en time, er det bedste sted at opleve historien tæt på nok det kejserlige palads Schönbrunn. En fin guidet tur gennem paladsets store og små lokaler giver et udmærket indblik i kejserfamiliens liv i det 19. århundrede, domineret af den hårdtarbejdende Franz Jozef.
Gennem sit lange liv (68 år på tronen) arbejdede han 16 timer dagligt med at holde sig orienteret, møde repræsentanter fra ind- og udland, og tage beslutninger om rigets forhold. Med et problematisk forhold til kejserinde Elisabeth (‘Sisi’) og mange tragedier i familien havde han, trods de pompøse omgivelser, ikke noget let liv. Masser af detaljer, som lokalet hvor Mozart spillede som 6-årig, afrunder oplevelsen af det store slot.
Dertil kommer slotsparken, der rummer blomsterhaver, labyrinter, væksthuse, koncerter i Orangeriet og Europas fineste zoologiske have med speciale i kæmpepandaer. Øverst i parken ligger Gloriette, der giver udsigt over både slottet selv og store dele af Wien.
Der skulle egentlig have været et slot større end Versailles, men krigen mod Preussen havde været så kostbar, at der kun blev råd til et mindesmærke om at Østrig vandt krigen. Marie Theresia (”Europas Svigermor” – hun fik 16 børn!) nød sin morgenmad her, i dag er der indrettet en glimrende café i klassisk stil.
Inklusive det nærliggende prægtige tekniske museum bør man afsætte to dage til at se Schönbrunn.
Teknisk Museum. HRC
Mozart, turistfælder og kirker
I den ældste del af byen – fra Operahuset til det enorme slot Hofburg – bliver man nærmest overrendt af sælgere klædt som på Mozarts tid, der prøver at sælge allehånde klassiske koncerter. Det kan være svært at skelne det gode fra det overvurderede, og mange af koncerterne er blot en samling højdepunkter fra de mest kendte musikværker, ikke fulde opførelser af værkerne. Her er det værd at undersøge programmerne, og gerne vælge noget mere beskedent som f.eks. strygekvartetter i Karlskirken (i sig selv er et fantastisk syn), ikke blot det dyreste og mest fornemme.
Netop kirkerne er et andet stort kapitel i Wien, og de kan nydes på et langt mere beskedent budget end de fornemme koncerter, opvisninger og hestevogne omkring Hofburg. Den centrale Stephansdom er en klassisk gotisk katedral, der bruges flittigt den dag i dag. Tager man hensyn til messer og højtider kan man komme igennem den fra kælder til loft, omend højdeskræk nok vil forhindre nogle i at klatre hele vejen op igennem det sydlige tårn. Men har man modet til at klare de 343 trin, er udsigten over Wien hele besværet værd.
Krige og katastrofer
Den østrigske kejserfamilie havde altid foretrukket alliancer og ægteskaber frem for krige, men når krigene endelig kom, var de skæbnesvangre. Tyrkerne var på nippet til at erobre Wien i 1683, der blev reddet i sidste øjeblik (12. september) af den polske konge Jan Sobiesky III. Ifølge forskellige beretninger blev den af tyrkerne efterladte kaffe startskuddet til at åbne den første af Wiens berømte cafeer – der efter danske forhold ikke engang er specielt dyre at besøge.
Men efter at have undgået mange af de krige, der havde hærget andre lande i Europa, ramte katastrofen med fuld kraft i form af 1. verdenskrig. Den afsluttede 600 års kejserdømme og reducerede Østrig-Ungarn fra et mægtigt imperium til to europæiske lande af moderat størrelse og betydning. Den efterfølgende 2. verdenskrig var blot supplerende ulykker og lidelse.
Wiens paladsagtige militærmuseum har en grundig udstilling om krigens benhårde rædsel, der står i skarp kontrast til den pragt og skønhed, borgerne i Wien var (og er) omgivet af. Museet udstiller den bil, ærkehertug Franz Ferdinand blev myrdet i d. 28. juni 1914 i Sarajevo, og godt med udstyr, kanoner og fly fra verdenskrigen. Forklaringerne er grundige, undtagen om krigens optakt og årsager. Vil man kende dem i detaljer, findes der næppe en bedre bog end Christopher Clark: The Sleepwalkers. Museet har også andre gode udstillinger, blandt andet med Kara Mustafa Pasha’s kommandotelt fra belejringen i 1683, samt en imponerende samling panserkøretøjer i haven.
Militærmuseet. HRC
Set fra den praktiske side er der mange måder at komme rundt i Wien. Byen har et glimrende offentligt transportsystem med U-baner, busser og sporvogne, og der er gjort meget for at etablere cykelstier langs centrale veje og boulevarder, omend ruterne nogle steder kan være svære at følge, og nogle veje bestemt ikke er cykelvenlige. Men vil man virkelig opleve byen og dens mange parker og oaser rigtig tæt på, er cyklen et rigtig godt redskab. Og vil man virkelig forstå Europas kultur og historie, er selv den bedste danske skole ikke tilstrækkelig – det er uvurderligt at bruge en uge eller to i Wien. Og samtidig er det en udsøgt fornøjelse.
Kagernes hovedstad. HRC
