Vi har tabt tilliden til mandlige pædagoger

Et helt køn er under anklage, når der i nogle af kommunernes institutioner opstilles særlige restriktioner for netop mandlige pædagoger. Jeg kan være urolig for, at vi efterhånden er kommet dertil i kønsdebatten, at der partout råbes ”ulven kommer” så snart en mænd indtræder i omsorgsfaget.

 

Mandlige pædagoger mistænliggørese

Jeg mener, at vi har tabt tilliden til et helt køn på gulvet. Hvor er tilliden, når en mandlig pædagog forbydes at sidde med barnet i skødet, mens han eksempelvis læser historier, når det ikke er et problem for en kvindelig kollega?

 

Hvor er tilliden, når en mandlig pædagog forbydes at tage børnene med på fodboldbanen uden opsyn fra en kollega, mens en kvindelig kollega sagtens kan?

 

Jeg tror vitterligt ikke på, at der er nogen, der ønsker at føle sig overvåget og mistænkeliggjort i sit daglige arbejde. Ligeledes må vi heller ikke glemme, hvilket menneskesyn barnet vokser op med, når mandlige pædagoger konstant må afslå at trøste, lege og skifte barnet.

 

Særregler er forkerte

I Venstre mener vi, at disse særregler skal afskaffes. Det er forkert, at trække særregler ned over hovedet på de mandlige pædagoger – og hvem siger i øvrigt, at det kun er mænd, der forgriber sig på børn?

 

Særregler og konstant overvågning bidrager til, at vi skubber mænd væk fra uddannelsen frem for at byde dem velkommen, og det er absolut ikke holdbart eller i orden.

 

Jeg mener, vi har et helt unikt uddannelsessystem, hvor alle kan tage den uddannelse, de har lyst til. Derfor skal vi heller ikke afskære nogle fra at uddanne sig til det, de gerne vil – og vi skal slet ikke derud, hvor vi uddanner til et kønsopdelt og stigmatiseret arbejdsmarked.

 

Vi skal derimod byde mænd velkommen i faget med en gensidig tillid til, at alle har uddannet sig som pædagog, fordi de naturligvis gerne vil – ikke fordi de har afvigende hensigter med arbejdet.   

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…