Verden bliver ved med at donere milliarder til palæstinenserne – uden betingelser

Foto: Colourbox

Underigsministre fra mere end 30 lande mødtes i Egypten i weekenden for at finde 4 milliarder dollars som palæstinenserne vil have for at “genopbygge” Gaza.

 

Mødet i Kairo var co-sponsoreret af Egypten og Norge sammen med FN, EU og den Arabiske Liga. USA har allerede under mødet lovet $212 millioner og samlet har gruppen lovet $5.4 milliarder. Qatar var den største donor med $1 milliard og der er ingen tvivl om deres bidrag havner direkte hos Hamas.

 

6 milliarder euro

Jeg er sikker på, at vi er mange der fortsatstiller spørgsmålet “hvor er pengene blevet af?”

 

Igennem de sidste 20 år har den Europæiske Union doneret næsten 6 milliarder euro! Ja, det er mere end 41,4 milliarder kroner til palæstinenserne.

 

Oven i det beløb, kommer så de individuelle beløb fra mange andre lande, deriblandt Danmark, og USA er uden sammenligning det land i verden, der bidrager mest til det palæstinensiske folk. Vi fortsætter alle med at betale mere og mere, og beløbene bliver større hvert år.

 

Alle disse milliarder, der går til palæstinenserne, gives betingelsesløst. Hvad mener jeg med “betingelsesløst? Jo, det vil sige, at pengene bare udleveres uden at der bliver sat betingelser op.

 

Der er ingen krav om, at pengene ikke bruges til æresdrab eller terrorisme, promovering af had til Israel, finansiering af våben der bruges mod Israel, gravninger af terrortunneller, eller at de ikke skal ryge lige ned i lommerne på den palæstinensiske administration eller dennes bankkonti i Schweiz.

 

I dets ønske om at hjælpe det palæstinensiske folk, sender verdenssamfundet blindt flere og flere penge, år efter år, uden at stoppe op for at undersøge, om disse midler rent faktisk gør en forskel. Der synes ikke at være noget mål, nogen strategi, eller nogle konsekvenser ved, at palæstinenserne modtager disse enorme pengesummer. Bare fortsæt med at sende penge, og så går problemerne ‘måske’ væk.

 

Det løber ikke rundt

Man behøver dog ikke være ekspert for at se, at denne fortsatte pengestrøm ikke får problemerne til at gå væk.

 

Læs også
Hamas og Irans planer om at udslette Israel skal stoppes, inden det er for sent

80 % af Gazas befolkning lever af andre menneskers penge – vores penge.

 

38 % af arbejdsstyrken i Gaza og 16 % på Vestbredden betegnes som værende “offentligt ansatte”, og mange af disse møder ikke engang op på arbejde.

 

EU meddelte d. 30. september, at den vil sende 16,5 millioner euro (næsten 123 millioner kr.) ekstra til Vestbredden og Gaza som “betaling af løn og pension i september til Palæstinas omkring 69.000 ‘offentligt ansatte’ og pensionister.” (EU).

 

Indirekte penge til Hamas
Disse penge blev sendt med følgende udtalelse fra EU: “Gazastriben udgør en integral del af det område der blev besat i 1967, og vil blive en del af en kommende palæstinensisk stat.”

 

Er dette ikke en ildevarslende udtalelse der knyttes til denne udbetaling? Gazastriben er kontrolleret af den af EU bekræftede terrororganisation, Hamas, og Israel forlod dette område i 2005. Hvorfor er denne politiske udtalelse knyttet til disse midler?

 

Løn og pensioner betales løbende til palæstinenserne af EU. Både Hamas i Gaza og Fatah på Vestbredden modtager fortsat penge, som bruges på at hædre og belønne de terrorister og mordere der sidder rundt omkring i israelske fængsler. Det er blevet en hel industri for disse forbrydere, og især for deres familier.

 

Penge til fanger

Læs også
Palæstinenserne: “Journalistik” efter Hamas’ hoved

For blot et år siden, mens fredsforhandlingerne stadig lå på bordet, løslod Israel 26 dømte mordere og forbrydere som et tegn på velvilje, for at fremme fredsforhandlingerne. Det er meget ironisk nu, hvor vi kigger tilbage, hvor meget der er sket siden. Palæstinenserne modtog disse løsladte fanger som helte, med åbne arme og tårevædede kinder, råb om hævn, og naturligvis med hænderne fulde af vores penge.

 

Alle 26 fanger modtog 275.000 kr. som engangsbeløb.

 

Issa Adb Abbo, som myrdede to israelske blaffere i 1984, var den største helt af dem alle. Han modtog et engangsbeløb på 330.000 kr., og vi betalte også for hans bryllup.

 

De, der havde siddet mindst 25 år i fængsel, blev automatisk tildelt poster som officerer i “sikkerhedsstyrkerne”, hvilket er temmelig rystende, med en løn på 22.000 kr. om måneden. De, der havde siddet i mindre end 25 år, modtog et lidt lavere beløb.

 

Vi betaler pension for mere end 4.000 palæstinensiske mænd, som efter at have siddet 5 år i israelske fængsler, nu belønnes med 5.000 dollars (29.000 kr.) om måneden. Resten af livet. (Palwatch)

 

Fangerne og deres familier fik i forvejen støtte, gennem vores penge, i årevis, mens deres straf blev udført. Hver palæstinensisk familie, der udleverer en selvmordsbombemand eller morder, opfattes som martyrer eller helte, og kan derfor forvente at modtage solide pengebeløb i pension, betalt af EU, USA og andre donorer, som os i Danmark.

 

Læs også
Hamas’ plan om at overtage Vestbredden

Hvorfor accepterer vi så åbenlys misbrug af vores penge, og hvorfor er der ingen betingelser knyttet til dem?

 

Pengene kan ikke spores

Den Europæiske Revisionsret (European Court of Auditors ECA), en organisation der laver revision af EUs indkomst og forbrug, afslørede, at Europa ingen eller stort set ingen kontrol har over dets nødhjælp, og ECA påstod endvidere, at 2 milliarder euro (næsten 15 milliarder kr.) i EU-støtte er umulig at spore, eller er forsvundet fra regnskabet. 40 millioner euro (næsten 300 millioner kr.) til de palæstinensiske områder alene er totalt forsvundet, og alligevel sendes pengene stadig af sted, betingelsesløst. (EU)

 

Revisionen er fuld af overraskende oplysninger. For eksempel, beskriver den et luksushotel i Gaza, der modtager en moms-tilbagebetaling på 2.586.266 euro (over 19 millioner kr.), på trods af, at revisionen fra oktober 2012 beskriver hotellet som værende “knapt nok fungerende”.

 

USAs præsident, Barack Obama, er gået med til at sende 440 millioner dollars til palæstinenserne i 2014. Det er mere end 2,5 milliarder kroner, og det er udover det 212 millioner dollars til genopbygning af Gaza, hvilket er endnu mere end hvad amerikanerne gav i 2013. Europa følger trop og sender 40 millioner euro (næsten 300 millioner kr.) i 2014, plus en masse ekstra støtte til trængende familier og infrastruktur – for slet ikke at nævne genopbygningen af Gaza.

                                                                 

Betingelser for hjælp

EU fortsætter med, at sende flere og flere penge, betingelsesløst, på trods af dens egen revisionskonklusioner, som synes at blive totalt ignoreret. I de EU-rapporter, der beskriver disse udbetalinger, står der at “betaling sker gennem et netværk af lokale banker i Gaza og på Vestbredden”. Disse enorme pengesummer bruges ikke direkte til mad, forsyninger, brændstof eller udstyr, men bliver overført kontant, direkte til bankkonti. Siden 2008 er der blevet overført næsten 13 milliarder kroner på denne måde. (EU)

 

Hvor ryger disse penge hen? Hvor længe skal vi blive ved med at betale disse enorme beløb, og hvor længe vil vore politikere nægte at knytte betingelser til denne nødhjælp?

Læs også
Massivt missilangreb på Israel efter at Qatar sender penge til Hamas

 

Ubetinget støtte til palæstinenserne må stoppe. Vi må insistere på, at den støtte, som du og jeg sender til palæstinenserne, knyttes til freds- og sameksistensprojekter, og skal bekæmpe hatespeech, glorificering af selvmordsbombemænd, pensioner til terrorister og deres familier, våben, og gravning af terrortunneller.

 

Det kan da virkelig ikke være ret meget at forlange for alle de penge.

 

Yvette Espersen er redaktør på www.israel-info.dk og www.support-israel.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…