Venstre vil gøre op med fejl i gymnasiereformen

Foto: Colourbox

Den udskældte gymnasiereform fra 2005 er nu kommet på den politiske dagsorden.

 

Venstre har taget reformen, som de selv var med til at indføre i 2005, op til fornyet overvejelse.  Med et nyt reformudspil vil Venstre skærpe adgangskravet til gymnasiet, sætte matematikken i højsædet og skære antallet af valgmuligheder på skemaet væk. (Jyllands-Posten)

 

”Vi skal have ryddet op i moradset af studieretninger, så man ikke har den oplevelse, når man kommer ind på en videregående uddannelse, at man står og famler, siger Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen. (Jyllands-Posten)

 

Med Gymnasiereformen droppede man den traditionelle opdeling i sproglig og matematisk linje og indførte langt flere valgmuligheder, der har resulteret i op mod 200 forskellige studieretninger (Radioavisen, P1).

 

Mere klarhed

Men netop dette tiltag har skabt stor forvirring og har medført at mange studenter efterfølgende må supplere deres gymnasiale uddannelse med ekstra fag for at komme ind på drømmestudiet. (Gymnasieskolen)

 

Gennem de senere år er de unge studenters faglige niveau ligeledes blevet kritiseret og gymnasiet kritiseret for at optage for mange elever. (ing.dk)

 

”Der er unge, som ikke får de realkompetencer fx inden matematik som er nødvendige for at komme in på en videregående uddannelse og det skal vi have gjort noget ved,” siger Esben Lunde Larsen til Radioavisen mandag. (Radioavisen, P1)

 

Venstre ønsker i stedet et gymnasium med mere klarhed og skærpede adgangskrav. Venstre spiller ud med, at eleverne mindst skal have karakteren fire i dansk og matematik fra folkeskolen for at kunne komme ind.

 

Det er netop de karakterkrav som den uafhængige uddannelsestænketank DEA tidligere har fremlagt. (DKA 21.5.14)

 

Socialdemokraternes gymnasieordfører, Ane Halsboe, afviser Venstres forslag om adgangskrav.

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

 

Også formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen afviser ideen om adgangskrav. Hun er dog positivt indstillet over for at gøre de forskellige retninger på gymnasiet mere tydelige og for at overveje mere matematik i gymnasiet. (Jyllands-Posten)

 

De konservative følger Venstres udspil med et krav på 4 fra folkeskolen. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har tidligere meldt ud at de ønsker et adgangskrav på 7 fra folkeskolen. (metroexpress)

 

7

Uffe Gravers Pedersen, der er tidligere undervisningsinspektør, mener dog, at karakterkravet på 4 er for lavt.

 

”Udspillet er ikke vidtgående nok. Karakteren 4 er kun er én karakter over den ny karakterskalas beståkarakter. Denne karakter for bestået er uforståeligt lav,” siger han til Den Korte Avis.

 

Han påpeger, at et adgangskrav i to specifikke fag vil føre til en skævvridning mellem fagene i folkeskolen, fordi eleverne vil have tendens til kun at koncentrere sig om dansk og matematik.

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

”Derfor bør karakterkravet derfor være et gennemsnit af alle folkeskolens boglige fag. Og det skal ikke være 4, men et karakterkrav på 7. Det vil skabe motivation hos eleverne og forståelse for behovet for en større indsats og dermed sikre, at de elever, der optages i gymnasiet, har den nødvendige ballast i de boglige fag til et gennemføre gymnasiet på et højt fagligt niveau,” siger Uffe Gravers Pedersen til Den Korte Avis.

 

En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark i april 2014 for Ugebrevet A4, viste, at 57 procent af danskerne mente, at et vist karaktergennemsnit for at komme ind gymnasiet var rimeligt. 25 procent mente dengang, at karaktergennemsnit ikke skulle afgøre folkeskoleelevernes fremtid. (ing.dk).

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…