Det store politiske tema i disse uger er asylpolitikken. Tilstrømningen af asylansøgere er vokset voldsomt, og fra vælgerne er kommet krav om en strammere politik.
Presset fik Helle Thorning til at varsle stramninger i sin åbningstale sidste tirsdag – specielt på to punkter.
Dermed kom hun indirekte med en tilståelse.
Regeringen kunne have gennemført disse stramninger for længst – også i en skrappere form, end den nu lægger op til. Men det har den nægtet med påstande om, at der ikke var behov for dem.
Den ny kurs er en indrømmelse af, at disse påstande har vist sig falske.
Grænsekontrol
Thorning lagde op til en skærpet grænsekontrol. Men hun var ikke meget for at sige, at det var det, hun gjorde.
Hun talte vævende om skærpet kontrol ” i grænseområder”. Og så var der noget med nye nummerpladescannere, der kan hjælpe politiet til at spotte mistænkelige biler.
Realiteten bag Thornings ord er, at disse scannere skal fungere ved indrejse til Danmark. Realiteten er videre, at sådanne scannere må forbindes med personale, der kan tage sig af de mistænkelige biler og deres førere. Samtidig vil man styrke kontrollen i lufthavne.
Dette er grænsekontrol.
Politisk ukorrekt
Men det vil regeringen ikke indrømme, fordi den har påstået, at grænsekontrol ikke virker. Og den har forsøgt at latterliggøre den grænsekontrol, som VK-regeringen og Dansk Folkeparti i sin tid gennemførte.
I den forbindelse har regeringen talt hånligt om ”grænsebomme” eller ligefrem ”rød-hvide grænsebomme”. Til trods for, at denne debat intet har at gøre med grænsebomme.
Kendsgerningen er, at regeringen hele tiden har haft mulighed for at øge grænsekontrollen. Men af politisk-ideologiske grunde har den ikke ønsket at gøre brug af disse muligheder.
Socialdemokraterne og især De Radikale har i stedet villet omvende danskerne til troen på det grænseløse EU, hvor kontrol ved grænsen opfattes som politisk ukorrekt.
Man har i den forbindelse hævdet, at grænsekontrol overhovedet ikke duer. Problemerne kunne og skulle alene klares gennem samarbejde på EU-plan.
Men nu, hvor regeringen er i alvorlige problemer, må den så indrømme, at der alligevel kan være brug for grænsekontrol.
En pinlig afsløring
Regeringen har med stor forsinkelse undersøgt sagen og fundet ud af, at Danmark faktisk kan gå væsentligt længere med grænsekontrollen uden at lægge sig ud med EU.
Jyllands-Posten kan i dag oplyse om en dom, som EU-Domstolen afsagde i 2012. Den gav Danmark og de andre lande grønt lys for systematiske grænsekontroller.
Domstolen accepterede nemlig en hollandsk model, hvor politiet systematisk standser personer i biler, tog og i lufthavne og kontrollerer deres identitet, nationalitet og opholdsret. Det er ikke kun, når folk allerede har lavet noget ulovligt, det er også forebyggende.
I Holland anvendes sådanne kontroller i op til 90 timer om måneden. Alene i første halvår 2014 har man standset mere end 100.000 personer og pågrebet 580 udlændinge med ulovligt ophold i landet.
Danmark kunne have gjort det samme for længe siden og dermed pågrebet flere kriminelle, menneskesmuglere og illegale indvandrere. Men den var tilsyneladende uinteresseret, fordi den ikke ønskede grænsekontrol af politisk-ideologiske grunde.
Derfor blev den ved med at påstå, at ”grænsebomme” ikke virker. Nu er den så vendt på en tallerken.
Danmark attraktivt som asylland
Samtidig har regeringen fremført en anden stor påstand vedrørende asylstrømmen til Danmark.
Den er gået ud på, at den kraftigt voksende tilstrømning til landet intet har at gøre med de danske regler. Den skyldes alene, at der er så mange krige og konflikter i verden for tiden.
Men også her er regeringen kommet på andre tanker.
Thorning bebudede i åbningstalen, at mennesker, som ikke er personligt forfulgte, men for eksempel flygter fra en borgerkrig, i første omgang kun kan få en opholdstilladelse på et år. Og i dette år kan de ikke få familiesammenføring.
Dette er en stramning af de danske asylregler. Og en indrømmelse af, at det var forkert, når regeringen påstod, at tilstrømningen intet havde at gøre med lempelige regler, der gjorde Danmark attraktivt som asylland.
Disse stramninger kunne man for længst have gennemført. Men det ønskede man ikke at gøre – formentlig af politisk-ideologiske grunde.
Halvhjertet
Regeringen har hidtil undladt at se pragmatisk og snusfornuftigt på, hvordan man kan få mere styr på tilstrømningen til Danmark. I stedet har den redet på nogle abstrakte principper, som toppen hos Socialdemokraterne og De Radikale har anset for politisk korrekte.
Nu har problemerne vokset sig så store, at man er nødt til at trække i land på de politisk korrekte principper og påstande og i stedet forholde sig noget mere til virkeligheden. Med grænsekontrol og strammere regler.
Men man gør stadig langt fra det, man kunne og burde gøre for at få styr på asylstrømmene, der er kommet ud af kontrol. Eller for at få styr på kriminelles muligheder for indrejse.
Regeringen indrømmer indirekte, at to store påstande fra dens side har været falske. Men den korrigerer kun halvhjertet sine fejltagelser.
