To soldater fra Varde Kaserne overfaldet – danske soldater frygter rabiate islamister

For et par uger siden blev to soldater overfaldet. De var en nat på vej hjem til Varde Kaserne. Pludselig blev de overfaldet af fire til seks unge mænd, som sparkede og slog med næverne og med flasker.

 

Der havde ikke været nogen kontakt med de unge, som soldaterne ikke kendte. De nåede kun at få et indtryk af to af dem, så de kunne give et signalement: Først i 20-erne, den ene omtalte de som mørkhåret, den anden som mellemøstlig.

 

Gerningsmændene er ikke fundet, og derfor kender man heller ikke deres motiv.

 

Frygt for overfald

Men der er en frygt for, at soldater mere generelt kan blive udsat for overfald fra hellige krigere eller andre islamister, som reaktion på dansk deltagelse i krigen mod Islamisk Stat.

 

Danske soldater frygter også, at det kan gå ud over deres familier.

 

Derfor optræder de nu anonymt i TV. Det kan være med forbogstaver – lederen af den danske operation i Irak blev således på tv kaldt major B.A.N. Eller det kan være alene med fornavn.

 

Jimmy, som er sektionsfører, siger:

 

”Der er ingen grund til at reklamere med, at man er soldat, på grund af den terror, der er – og min familie skal ikke føle sig truet på noget tidspunkt.” (TV2)

 

Brian er presseofficer og glæder sig til at være med til at bekæmpe Islamisk Stat. Han ønsker heller ikke sit efternavn frem. Det er ligeledes af hensyn til hans pårørende. (Jyllands-Posten)

 

Nichlas overkonstabel:

 

”Det er tredje gang, jeg skal af sted. Jeg vil ikke sige, at jeg er bekymret, men jeg tænker da over det. Og jeg prøver at undgå at tage uniformen på, når jeg skal i byen.” (TV2)

 

Opbakning fra formand

Formanden for Centralforeningen for stampersonel, Jesper K. Hansen bakker op.

 

Han henviser til, at soldater i Holland nu bliver frarådet at bære uniform, når de er i offentlige transportmidler. (Den Korte Avis, 1.10.)

 

Han husker også den dag, hvor den britiske soldat Lee Rigby på åben gade blev hugget ned at to islamister med kniv og kødøkse.

 

”Den type mennesker er der også i vores samfund, og derfor vil der være en mulighed for at noget tilsvarende kan ske,” siger Jesper K. Hansen. (TV2)

 

Pas især på på steder som det indvandrertætte Nørrebro

Jesper K. Hansen siger, at uniformen er populær og at de unge er stolte af at bære den.  Derfor går han heller ikke ind for et generelt forbud. Men der er områder hvor man skal være særligt påpasselige, siger han og nævner Nørrebro:

 

“Men jeg synes, at folk skal gå i deres uniform, hvis de skal fra Skrydstrup og ned i byen. Fordi vi er stolte af at være soldater. Man skal bare tænke over det, at hvis man tager frem og tilbage i uniform og er på Nørreport Station eller Hovedbanegården. Så skal man have det med i sine overvejelser,” siger Jesper K. Hansen. (Jyske Vestkysten)

 

ikke alle er enige

Daniel, der er værnepligtig, er uenig: “Personligt mener jeg, at det er et forkert billede at sende, at man ikke må bære uniform offentligt. Så har de allerede vundet kampen.” (TV2)

 

Timor Dias har samme holdning. Han mener beslutningen i Holland er truffet på et løst grundlag og sender er signal om svaghed, som de ‘hellige krigere’ har været hurtig til at hovere over på de sociale medier.

 

http://www.gatestoneinstitute.org/4760/dutch-military-uniform

 

Men der er flere skræmmende eksempler

Forrige sommer blev tre franske soldater og fire jøder, heraf tre børn, dræbt af en islamisk terrorist. Terroristen menes at have været i kamp som hellig kriger.

 

En anden fransk islamist, der havde været ’hellig kriger’ i Syrien dræbte fire tilfældige mennesker på det jødiske museum i Bruxelles.

 

Måske har overfaldet på de to soldater i Varde intet med Irak og fanatisk islamisme at gøre. Men desværre kan det være tilfældet. Dette er tider, hvor soldater er nødt til at være forberedt på chikane og overfald. 

Del på Facebook