EU vil være en stormagt – men ser man på realiteterne, så magter EU ikke sine opgaver

EU holder opsyn med EU-landenes økonomiske regeringsførelse, men hvem holder opsyn med EU’s økonomi? Er der korruption og svindel, siden man taler om at ansætte en EU ’svindelkommissær’?

 

God regeringsførelse for et land er at afpasse udgifter efter indtægter. I EU afpasses indtægterne fra medlemslandene efter udgifterne!

 

Kontrol med EU’s fælles økonomi

Grækenland kom ind i EU efter ’unøjagtige’ oplysninger om landets økonomiske status, og siden gik det helt galt med den græske økonomi. EU træder til og hjælper fra den fælles kasse.

 

Portugal har siden 1986 fået bevilget ca. 720 mia. kr. fra EU’s forskellige fonde – og mange af disse penge er tilsyneladende brugt på motorveje. I EU glemte man vist at kontrollere, om pengene blev brugt til det, de var beregnet til.

 

Fri bevægelighed mellem EU-landene giver problemer

Der er fri bevægelighed for arbejdskraft mellem EU-landene, hvilket også har betydet fri bevægelighed for kriminelle bander, der kan køre rundt i landene og begå indbrud.

 

Siden Rumænien og Bulgarien blev lukket ind i EU, er desuden ca. 3 mio. borgere fra de to lande rejst til andre EU lande – bl.a. højt uddannede, som landet selv har brug for. Fra 2011 er ca. 7.000 rumænsk uddannede læger rejst ud. Det er jo tillokkende for en læge, når han kan tjene ca. 10 gange så meget i fx Danmark som i Rumænien. Men en brain drain af den størrelse skader et land.

 

Hjælp i Afrika er bedre end at hjælpe afrikanere i Europa

EU hjælper i Afrika og andre steder med bistandshjælp uden betingelser om god regeringsførelse eller hjælp til familieplanlægning, som de fleste fattige kvinder ønsker.

 

Befolkningen på det afrikanske kontinent forventes at blive fordoblet i de kommende år, og får en familie 10 børn, vil 5 af børnene måske søge mod Europa, der betragtes som et slaraffenland for fattige afrikanere.

 

På et halvt år kom der ca. 25.000 til Italien fra Afrika. Medmindre man hjælper i de afrikanske lande med familieplanlægning, bliver det værre fremover, for intet kan stoppe sultne mennesker.

Læs også
Protestvalg i EU: Fra indvandrerkritik til grønne holdninger

 

Energi og grænseoverskridende klima er også EU projekter

Man bør blive uafhængig af russisk gas i stedet for som nu at blive mere afhængig pga. den tyske beslutning om at stoppe A-kraft i 2022. Den tyske Energiwende fra kernekraft til vedvarende energi holder ikke, og gas er ikke vedvarende energi!

 

Beslutningen om at skrotte A-kraft vil vise sig som en stor fejl og kan betyde nedgang for den tyske økonomi samt mere – og ikke mindre udslip af CO2. Kernekraft kunne gøre EU helt uafhængig af Rusland og andre lande. EU kunne være med i front med kernekraft med thorium, som den 8. maj af The Fordham Political Review blev omtalt som “the total solution to Earth’s Energy Crisis (safer, cleaner, cheaper)”.

 

100 g thorium kan dække én persons livslange energiforbrug – og der er ca. 90.000 t thorium i Grønland.

 

Nej til Europas forenede stater – ja til en forening af frie stater i Europa

EU blev oprettet til at være et fredens projekt og bør indskrænkes til at tage sig af de oprindelige kerneopgaver med fri handel og ikke med fælles socialkontor. Det var det, fællesskabet i sin tid byggede på og havde opbakning til.

 

Det fælles budget bør kontrolleres og ikke være åbent for korruption og svindel. Visionerne om et fredeligt Europa er godt, men det er vigtigt at have befolkningens opbakning.

Læs også
FN har ikke en effektiv håndtering af klodens befolkningseksplosion

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…